En koordineret indsats for bygningskulturarven

29. jan 2015Af Guide

Arkitektur for mennesker – mennesker, der værdsætter kulturarv

Findes under: Aktiviteter & Nyheder

 

Den 27. februar 2014 lancerede regeringen med kulturminister Marianne Jelved i spidsen den nye arkitekturpolitik. Regeringens politiske udspil har mennesker som omdrejningspunkt for fremtidens arkitektur. Helt konkret opfordrer arkitekturpolitikken til, at kommuner og aktører inden for arkitekturen ikke blot på tegnebrættet medtænker mennesker i arkitekturen, men fra start til slut opsøger og inddrager de folk, der skal bo, arbejde og sameksistere inden for arkitekturens rammer.

Kommunerne har en central rolle når det gælder bruger- og borgerinddragelse. Derfor indeholder den nye nationale arkitekturpolitik blandt andet et katalog med en række initiativer, der kan bistå kommunerne i deres arbejde med at identificere bevaringsværdier i eksisterende bygninger og byområder. Med inspirationskataloget søger regeringen at videregive viden, erfaringer og inspiration fra forskellige projekter, som netop har haft succes med at involvere borgerne i arkitekturudviklingen. Desuden indgår forskningsprojekter som sætter fokus på mange af de forandringsprocesser, som byer og landområder oplever nu og fremover. Her er også hentet viden fra de øvrige involverede ministerier som Miljøministeriet og Ministeriet for by, bolig og landdistrikter.

Med dette katalog er regeringens forhåbning at kunne give redskaberne til, at kommunerne kan forbedre mulighederne for, at borgerne kan indgå i demokratiske processer om fremtidens arkitektur. Kataloget kan desuden skabe inspiration til, hvordan kommunerne i endnu højere grad ser potentialerne i bygningskulturarven.

Kommunerne er den vigtigste varetager af bygningskulturarven, og regeringens opfordring til kommunerne lyder i denne henseende, at hensynet til bygningskulturarven klart bør indgå og samtænkes med, hvordan man ønsker byer, kvarterer og områder skal udvikles. Hovedparten af fremtidens byggerier vil foregå inden for eksisterende bebyggede områder. Derfor er omdannelse og genanvendelse i forbindelse med byfornyelser et uundgåeligt emne. I transformationen af den nuværende bygningsmasse anskues bygningers kulturhistoriske værdi som noget, der er værd at holde fokus på i den fremtidige udvikling, hvor mange områder vil være under forvandling. Det er vigtig, både af hensyn til de mennesker, der skal bruge og færdes inden for dens rammer og på grund af det bæredygtige perspektiv, der er ved genanvendelse af eksisterende bygninger.

Ikke alle bygninger er af den fornødne kvalitet, der skal til for at kunne udpeges som bevaringsværdig arkitektur. Den nylancerede arkitekturpolitik understreger derfor, at kortlægningen af bevaringsværdier også bør bero på ekspertviden – og at videndeling og dialog mellem eksperter og lokale aktører vejen frem. 

I Tap E på Carlsberg afrundede direktør i Dansk Arkitektur Center, Kent Martinussen, lanceringen af den nye arkitekturpolitik med ord, der havde særlig vægt på det tværministerielle samarbejde som arkitekturpolitikken grundfæster sig på. Ministerierne søger hver især at implementere arkitekturpolitikken i den ånd, det blev fremlagt i går. Med kendskab til arkitekturpolitikker ude i verden pointerede Kent Martinussen, at et sådan samarbejde på tværs af hele 10 ministerier ikke fundet sted hidtil. ”Det er derfor et enestående udspil, regeringen i år kommer med. Det, der skal bære politikken igennem er netop det, at der arbejdes på tværs. 

Se regeringens præsentationsfilm

Accept af cookies

På bygningskultur2015.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Du kan til hver en tid slette cookies fra bygningskultur2015.dk.

Læs vores cookie- og privatlivspolitik

Accepter cookies