En koordineret indsats for bygningskulturarven

29. jan 2015Af Guide

Kursus - bygningsbevaring i teori og praksis 2014

Findes under: Aktiviteter & Nyheder

Kursusrække ”Bygningsbevaring - teori og praksis 2014”

Kursusrække for sagsbehandlere i kommunernes tekniske forvaltninger samt rådgivere

Bygningskultur 2015 og Center for Bygningsbevaring inviterer det kommunale netværk til at deltage i en kursusrække, som henvender sig til både de tekniske forvaltninger og til rådgiverne.
Formålet med kurset er at styrke arbejdet med de bevaringsværdige bygninger, og det overordnede mål er at styrke medarbejdernes kompetencer omkring istandsættelsesprincipper, teknikker og byggematerialer til bevaringsværdige bygninger.
Kurset retter blandt andet opmærksomheden på de planbestemmelser i kommune- og lokalplaner, der handler om bevaringsværdierne, og på hvordan byggesagsbehandling og rådgivning af borgerne kan sikre, at kommunens retningslinjer for bevaringsværdier føres ud i livet.
Kursusdeltagerne vil tilegne sig et højt niveau af faglig viden om de muligheder og udfordringer, der knytter sig til istandsættelse, renovering, restaurering og ombygning af bevaringsværdige bygninger. Med kurset opnås nye kompetencer til at træffe valg, sagsbehandle og vejlede borgerne i forhold til de bevaringsværdige huse og bebyggelser i kommunen.
Undervisere fra tegnestuer, forskningsinstitutioner, statslige og kommunale myndigheder, samt håndværksfirmaer vil belyse de muligheder og udfordringer, der knytter sig til istandsættelse, renovering og ombygninger af bevaringsværdige bygninger.
Der er ikke entydige løsninger, når det handler om restaurering, istandsættelse og vedligehold. Det er altid et spørgsmål om holdninger. Derfor indgår begrebet bevaringsværdi og diskussion om forskellige egnsforskelle og restaureringsprincipper i alle kursusdagene. Ved vedligeholdelse, istandsættelse eller ombygning af ældre bygninger er det afgørende for et teknisk holdbart resultat, hvilke materialer, konstruktioner og håndværksmetoder man anvender, fordi de skal arbejde sammen med husets eksisterende ældre materialer og konstruktioner. Alt dette og meget mere bliver belyst over de seks kursusdage.

Læs mere om emnerne for de enkelte kursusdage her

Tid og sted:
Kurset afholdes i Center for Bygningsbevaring i Raadvad og fordeler sig på fire torsdage i forsommeren, d. 06. marts, d. 13. marts, d. 03. april og d. 08. maj samt to torsdage i efteråret, d. 30. oktober og d. 06. november.

Pris:
Kurset rettes sig både mod medlemmer af Bygningskultur 2015's kommunale netværk og de kommunale byggesagsbehandlere, men også private rådgivere kan deltage på kurserne. 
Pris: 1500 kr. ex moms pr. kursusdag for deltagere fra Bygningskultur 2015’ s kommunale netværk. Andre 3.400 kr.


Tilmelding: 
Center for Bygningsbevaring:
E-mail info@remove-this.bygningsbevaring.dk eller telefon: 45 96 99 90.

Tilmeldingsfrist til det samlede forløb skal ske før første kursusdags afholdes.
Tilmelding til enkeltdage - hvis der er ledige pladser- senest 2 uger før
kursusdagens afholdes.


Kontakt
Center for Bygningsbevaring
Anne Lindegaard
Arkitekt maa, seniorprojektleder
Dir. tlf. 20 86 07 58
E-mail: ALIN@remove-this.bygningsbevaring.dk

Accept af cookies

På bygningskultur2015.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Du kan til hver en tid slette cookies fra bygningskultur2015.dk.

Læs vores cookie- og privatlivspolitik

Accepter cookies