En koordineret indsats for bygningskulturarven

Lån udstillingen

29. jan 2015Af Guide

Lån udstillingen

Findes under: Kuffertudstilling

Udstillingen "Steder med sjæl - hvor er kulturarven i din kommune" er et gratis tilbud til kommuner i Bygningskultur 2015's kommunale netværk. Se hvem, der er repræsenteret og tilmeld kommunen på denne side. 

Udstillingen kan oplagt rekvireres i forbindelse med, at kommunen får besøg af Kulturstyrelsens fredningsgennemgang. Læs mere om fredningsgennemgangen og se om Kulturstyrelsen har lagt besøget i din kommune i kalenderen her

Udstillingen udlånes efter først til mølle-princippet. Kontakt projektleder Tim Jensen på tj@remove-this.bygningsarv.dk

Se hvad der skal til for at låne udstillingen: 

1. Trin - Afklaring af tid og sted
2. Trin - Lokalt materiale i udstillingen
3. Trin - Forberedelse af digital afstemning

Udstillingens dele leveres i en kuffert og samles lokalt.


 1. Trin - Afklaring af tid og sted

Udstillingen stilles til rådighed i op til fire uger og Bygningskultur 2015 arrangerer og bekoster, efter aftale med kommunen, levering og afhentning af udstillingen. Det er kommunens ansvar, at udstillingen returneres i samme stand, som den kom i. 

Kommunen udvælger en god placering af udstillingen og sørger for at sætte den op. Udstillingen kræver adgang til strøm og helst kablet internet og bør stå et centralt sted i kommunen med god adgang for borgerne. Med udstillingen følger en manual til opsætningen. Hent manualen her.

Manualen til udstillingen fortæller bl.a. hvordan de 13 plancher kan placeres.

 

2. Trin – Lokalt materiale i udstillingen

I forbindelse med udstillingen tilbyder Bygningskultur 2015 en række platforme til lokalt tilpasset indhold.

Planche: 
På planchen kan der være alt fra en liste over kommunens bevaringsværdige bygninger, beskrivelse af en relevant lokalplan med bevaringsbestemmelser, et uddrag af kommunens arkitekturpolitik el.lign. Hent en vejledning til at lave planchen her.

Skærm: Skærmen er indrettet, så den kan køre en præsentation med eksempelvis gode eksempler på restaurering og vedligehold, før- og efterbilleder af bygninger og større områder eller anden relevant oplysning til borgerne. Hent en vejledning til at lave præsentationen her

På kommunens skærm kan der både ligge film, billeder eller præsentationer.

 

3. Trin – Forberedelse til digital afstemning 

Når der er indgået aftale om, hvornår udstillingen lånes, igangsætter kommunen arbejdet med at indstille 10 emner til en afstemning blandt borgerne. Afstemningen giver borgerne mulighed for at deltage i debatten om, hvor kommunens kulturarv er. Afstemningerne finder sted på det dertil indrettede afstemningssite www.stedermedsjael.dk 

Læs vejledningen til indstilling af emner her.

Kontakt Tim Jensen fra sekretariatet for at høre mere om muligheden for at låne udstillingen.

Debatmøde

Som noget nyt tilbyder kampagnen at være med til at tilrettelægge et debatmøde mens udstillingen er i kommunen.

Accept af cookies

På bygningskultur2015.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Du kan til hver en tid slette cookies fra bygningskultur2015.dk.

Læs vores cookie- og privatlivspolitik

Accepter cookies