En koordineret indsats for bygningskulturarven

Udstillingens dele

29. jan 2015Af Guide

Udstillingens dele

Findes under: Kuffertudstilling

Bygningskultur 2015's kuffertudstilling "Steder med sjæl - hvor er kulturarven i din kommune?" belyser gennem tekst og billeder bygningskulturarvens mange facetter. Film og plancher besvarer generelle spørgsmål så som forskellen mellem fredede og bevaringsværdige bygninger, metoder til udpegning og sikring af værdierne samt deres betydning for kommunens udvikling.

I bogstavelig forstand rejser udstillingen også spørgsmålet om, hvor kulturarven er i din kommune. Gennem en række dynamiske platforme sikres udstillingen et lokalt tilpasset indhold og den kan dermed bidrage til øget opmærksomhed og interesse for bygningskulturarven i hele kommunen. 

Udstillingen er sammensat af følgende dele: 

  • En udendørs planche, der placeres ved indgangen til udstillingen. 
  • 13 plancher hvoraf én planche er friholdt til lokalt indhold. Se plancherne her og se et eksempel på en lokalt tilpasset planche her
  • Et specialindrettet afstemningssite, hvor borgere kan stemme om kommunens kulturarv. Se siden her.
  • 4 skærme med hhv. film om fredede bygninger samt adgang til FBB databasen og lokal afstemning. Én skærm er friholdt til lokalt indhold, men en standardpræsentation kan også vises. Hent den her.
  • "Kulturarvscruiseren" – en lille overdækket knallert (Piaggio APE), der kan skabe blikfang og danne ramme om happenings og aktivitet, der hvor bygningskulturarven er. Hertil hører også tre A-skilte, der nemt kan indrettes med lokalt tilpasset formidling. 
Kulturarvscruiseren indeholder tre A-skilte og kan bruges til at skabe events og aktivitet, der hvor bygningskulturarven er.

Accept af cookies

På bygningskultur2015.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Du kan til hver en tid slette cookies fra bygningskultur2015.dk.

Læs vores cookie- og privatlivspolitik

Accepter cookies