En koordineret indsats for bygningskulturarven

Bevaring i den store skala

29. jan 2015Af Guide

Bevaring i den store skala

Findes under: Bærende bevarings- og fredningsværdier

Bevaring i byens rum

Formålet med projektet er at kvalificere hvordan kulturarvspotentialer kan defineres og aktiveres i stor-skala byområder, med særlig fokus på byrum og landskabelige forhold.  

Udgangspunktet er et udvidet kulturarvsbegreb, hvor ikke bare det fysiske, det gamle og det enestående, men også det immaterielle, det nye og det typiske ved byens eksisterende rum potentielt kan have værdi til gavn for fremtidens borgere. 

Gennem analyser af danske og udenlandske cases undersøges hvordan kulturarv kan komme i spil som et aktiv i udviklingen af byens rum. Sigtet er at bidrage til fremtidig praksis for udvælgelse, registrering, kortlægning, forhandling og aktivering af potentielle bevaringsværdier i byens rum.

Projektet forventes afsluttet medio 2015.

Svava Riesto

Svava Riesto er kunsthistoriker og forsker med speciale i omdannelse af byområder. Hun har stor erfaring inden for bevaring og transformation af byrum og landskab, med særlig fokus på landskabsarkitektoniske tilgange og strategier. Hun har desuden beskæftiget sig indgående med omdannelse af industrigrunde gennem bevaring og byudvikling.

Svava Riesto har blandt andet erfaring fra følgende sammenhænge:

  • Ph.d.-stipendiat: Carlsberg: Landscape biography of an industrial site, Københavns Universitet (2007-2011)
  • Ekstrakt (2006-2011)
  • Tværfagligt forskningsprojekt: Christiania. Preservation Strategies for a different urban space. Københavns Universitet, med Anne Tietjen (2003-2007)
  • Dansk Byplanlaboratorium, European Cities era - Urban Identities and Regional Development (2002)
  • Mag. Art. Kunsthistorie, Københavns Universitet (2001)

Udvalgte udgivelser

  • Finding industrial space: Contested spatial concepts for Carlsberg square. Nordic – Journal of Architecture. 1/2011 : s. 30-39.
  • Digging Carlsberg: Landscape biography of an industrial site undergoing redevelopment. Ph.D. afhandling, Skov og Landskab, Københavns Universitet. 2011.
  • Underliggende grunde. I: Arkitekten. 113(4)/2011: s. 95-99.
  • Forankring i forandring. Christiania og bevaring som ressource i byomdannelse. Arkitektskolens Forlag. 2007.

Se desuden: www.re-ad.dk

 

Accept af cookies

På bygningskultur2015.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Du kan til hver en tid slette cookies fra bygningskultur2015.dk.

Læs vores cookie- og privatlivspolitik

Accepter cookies