En koordineret indsats for bygningskulturarven

29. jan 2015Af Guide

Sikring af bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer

Findes under: Planopgaver i kommunen

Ophævelse af fredninger

I forbindelse med at Kulturstyrelsen gennemgår alle landets fredede bygninger vil enkelte bygningers fredninger blive ophævet. Det vil ofte være nogle af de tidligere B-fredninger, hvor det kun var bygningernes ydre, der var fredet. Fredningsophævelserne betyder, at ansvaret for bygningernes eventuelle bevaring overgår til kommunerne.

Hvis en fredning ophæves, er der følgende muligheder:

Kulturstyrelsen kan udpege bygningen som bevaringsværdig.

Hvis kulturstyrelsen vælger at udpege bygningen som bevaringsværdig, kan det ske på to måder: 

 

  • Ved § 19 i Bygningsfredningsloven som betyder, at bygningen er omfattet af et nedrivningsforbud.
  • Ved § 19 a, stk. 2, som betyder, at ejeren ikke uden kommunalbestyrelsens tilladelse må nedrive, ombygge eller på anden måde ændre bygningens ydre. Hvis Kulturstyrelsen vælger at udpege en bygning som bevaringsværdig i medfør af  §19 a, stk. 2, vil det af udpegningen fremgå, hvilke værdier i det ydre der gør, at bygningen klassificeres som bevaringsværdig. I begge tilfælde sker udpegningen som bevaringsværdig samtidig med beslutningen om at ophæve fredningen. Både ophævelsen af fredningen og udpegningen som bevaringsværdig fremgår således af det samme dokument, og der vil derfor ikke være noget tidspunkt, hvor bygningen hverken er fredet eller bevaringsværdig. Kulturstyrelsen kan kun udpege en bygning som bevaringsværdig, hvis den ikke allerede er udpeget gennem en lokalplan eller byplanvedtægt.

 

2.     Kommunen kan udpege bygningen som bevaringsværdig i kommuneplanen

Det kan ske som en tilføjelse til kommuneplanens oversigt over bevaringsværdige bygninger.

Kommunen kan sikre bygningen gennem en ny lokalplan

Kommunen kan vælge at udpege bygningen som bevaringsværdig gennem en ny lokalplan. Kommunen kan udfærdige en lokalplan for et større område med bevaringsværdier eller for  enkelte bygninger.

Kommunen kan sikre bygningen ved ændring af en eksisterende lokalplan

Kommunen kan vælge at udpege bygningen som bevaringsværdig ved at ændre en allerede eksisterende lokalplan.

Kulturstyrelsen og kommunen kan vælge ikke at foretage sig noget for at sikre bygningen.

Hvis Kulturstyrelsen eller kommunen vælger ikke at foretage sig noget for at sikre bygningen, kan det skyldes en vurdering af, at bygningen helt har mistet sin bevaringsværdi. Hvis bygningen allerede er udpeget som bevaringsværdig, det vil sige udpeget i kommuneplanen eller omfattet af et nedrivningsforbud i en lokalplan eller byplanvedtægt, kan Kulturstyrelsen ikke udpege bygningen som bevaringsværdig. 

En lokalplan er det mest effektive værktøj til at sikre bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer

En lokalplan kan indeholde retningslinjer med forbud mod nedrivning og forbud mod at ændre bygningers ydre. Lokalplaner er derfor det mest effektive middel til at sikre bevaringsværdige bygninger. Lokalplaner kan dog ikke sikre bevaring af bygningers indre.

En bevarende lokalplan er i store træk identisk med en ’almindelig’ lokalplan. Man kalder den blot bevarende, når hovedhensynet er bevaring af bygninger eller bymiljøer eller, hvis den indeholder konkrete udpegninger af bevaringsværdige bygninger. Der er samme muligheder for at regulere med en bevarende lokalplan, som der er med andre lokalplaner.

Generelt skal lokalplaner formuleres efter forholdsnormer, hvor det i planteksten klart defineres, hvad der er tilladt, og hvad der ikke er.

Efter planloven er der mulighed for i bevarende lokalplaner at optage bestemmelser om bevaring af eksisterende bebyggelse, således at bebyggelsen kun med tilladelse fra kommunalbestyrelsen må nedrives, ombygges eller på anden måde ændres. Det gælder også for ændringer, der ellers ikke kræver en byggetilladelse. Det er ikke et krav for brug af bestemmelsen, at den bebyggelse, som skal bevares, i sig selv er udpeget som bevaringsværdig. Anvendelsen af bestemmelsen kan f.eks. ske af hensyn til en samlet set bevaringsværdig husrække eller kulturmiljø.

Der er altså et vist udvidet rum for anvendelse af kompetencenormer i bevarende lokalplaner, men kompetencenormer bør suppleres med forholdsnormer. Af lokalplan-redegørelsen kan også fremgå, hvad der ligger til grund for udpegningen, dvs. hvad er bevaringsværdierne, og dermed hvad der vil være fokus på ved ansøgninger om bygningsændringer.

Typiske bestemmelser kan gå på: Forbud mod nedrivning, forbud mod ændringer uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen, bestemmelser om udformning, farvevalg og materialer, bestemmelser for indpasning af ny bebyggelse – placering, omfang og udformning, bebyggelsens anvendelse. Hvis der er tale om ubebyggede arealer kan bestemmelserne eksempelvis gå på: beplantning, hegn og træer, belægning etc.

Det er her væsentligt at skelne mellem bestemmelser, der er angivet i planens formåls- og anvendelsesbestemmelser og øvrige bestemmelser. Der kan dispenseres fra en lokalplans bestemmelser, dog ikke hvis det ansøgte er i strid med planens principper. Som udgangspunkt kan der derfor ikke dispenseres fra en lokalplans formåls- og anvendelsesbestemmelser.

Accept af cookies

På bygningskultur2015.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Du kan til hver en tid slette cookies fra bygningskultur2015.dk.

Læs vores cookie- og privatlivspolitik

Accepter cookies