En koordineret indsats for bygningskulturarven

Industri

Industri

Introduktion

Industriens bygningskultur

Udgivet af: Dansk Bygningsarv for Realdania i projektet "Industriens bygningsarv".

Typebladene identificerer og beskriver eksisterende typer industribygninger og industriområder fra perioden 1840-1975, primært relateret til produktionslinjer. Også faciliterende bygningsanlæg, arbejderboliger m.m. indgår der, hvor de er en del af et større anlæg. Områder knyttet til transport – fx havne og jernbanearealer – bliver ligeledes beskrevet. Igennem 10 generaliserende beskrivelser gives et indblik i bebyggelsestypernes fremtrædende arkitektoniske og kulturhistoriske karakteristika samt i typiske udfordringer og muligheder ved genanvendelse. Viden i typebladene bør ikke erstatte lokale vejledninger og anvisninger. Partnerskabet bag Bygningskultur 2015 kan ikke drages til ansvar for anvendelsen af de oplysninger, der fremgår i materialet.

Artikler om: Industri

Etagebygning

Etagebygningen var den mest brugte industribygning i Danmark fra ca. 1840 til ca. 1890. Etagebygningen har egnet sig til mange formål, såsom pakhus, varehus, fabrik samt administration.

Læs mere

Hal

Med opkomsten af sværindustrien var der et voksende behov for store rum med højt til loftet, der kunne rumme den pladskrævende fremstillingsproces i støberier, stålvalseværker og skibsbyggeri.

Læs mere

Fladebygning

Fladebygningen forbindes mest med efterkrigstidens moderne langstrakte industrianlæg i planlagte industrikvarterer udenfor de gamle bykerner. Som bygningstype blev fladebygningen introduceret allerede i 1850’erne.

Læs mere

Øvrige industribygninger

Øvrige industribygninger er fællesbetegnelsen for siloer, vandtårne, kraner m.fl, der er kendetegnet ved særlige fysiske karakteristika. Fælles for siloer og vandtårne er, at de er opstået i den tidlige industrialisering.

Læs mere

Fabriksby

Ved fabriksby forstås en helhed af sammenhængende bygninger, der er opstået uden relation til en ældre by. Fabriksbyen er anlagt omkring en hovedbygning, hvor virksomheden havde til huse.

Læs mere

Procesanlæg

Procesanlægget kan defineres som et konglomerat af fritstående, udendørs konstruktioner i form af tanke, rør, skorstene, beholdere. Procesanlægget er typisk anlagt sammen med bygninger som haller og længer.

Læs mere

Industriområder i den tætte by

Industri i den tætte by er omgivet af tæt og høj bebyggelse (over to etager) med en høj grad af funktionsblanding og aktivitet, og er samtidig en del af det tætte bebyggelsesmønster. Typen findes især i de ældre bydele.

Læs mere

Industriområder i forstaden

Industriområder i forstaden er områder i en ekstensiv bymæssig kontekst, der er karakteriseret ved en åben og lav bebyggelse beliggende inden for byzonerne i den del af den bymæssige bebyggelse, der omkranser de centrale bydele.

Læs mere

Industriområder i landistrikterne

Industri i landdistrikterne skal i denne sammenhæng forstås med udgangspunkt i enkelte store virksomheder, der i kraft af deres lokalisering har haft en væsentlig og dominerende indflydelse på et lokalområdes udvikling og vækst.

Læs mere

Industriområder knyttet til transport

Kendetegnende for de anlæg, der knytter sig til infrastruktur og transport, er en udpræget rationel og funktionel struktur – både i helheden og i de enkelte bebyggelser, der indgår i strukturen.

Læs mere

Accept af cookies

På bygningskultur2015.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Du kan til hver en tid slette cookies fra bygningskultur2015.dk.

Læs vores cookie- og privatlivspolitik

Accepter cookies