En koordineret indsats for bygningskulturarven

Forstad

Forstad

Introduktion

Forstadens bygningskultur

Udgivet af: Realdania: Rapporten "Forstadens bygningsarv 1945-1989", udarbejdet af Dansk Bygningsarv

Typebladene giver en oversigt over forstadens bygningskultur i perioden 1945-1989. Bladene kaster lys over potentielle bevaringsværdier i de byudvidelsesområder, der blev opført i forbindelse med opbygningen af velfærdssamfundet. Igennem 11 generaliserende beskrivelser gives et indblik i bebyggelsestypernes fremtrædende arkitektoniske og kulturhistoriske karakteristika. Med afsæt i beskrivelserne opstilles konkrete opmærksomhedspunkter for den enkelte bebyggelsestypes bevaring og udvikling. Viden i typebladene bør ikke erstatte lokale vejledninger og anvisninger. Partnerskabet bag Bygningskultur 2015 kan ikke drages til ansvar for anvendelsen af de oplysninger, der fremgår i materialet.

Artikler om: Forstad

Parkbebyggelse

Parkbebyggelsen er karakteriseret ved fritliggende huse placeret langs adgangsveje til den ene side og opholdsarealer til den anden side eller udelukkende med adgang til husene ad stier i fælles, grønne friarealer. Enkelt bygninger er underordnet en samlet struktur.

Læs mere

Rækkehuskvarter

Efterkrigstidens rækkehusområder er karakteriseret ved et stærkt landskabeligt præg. Bebyggelserne blev som regel tilpasset stedets topografi gennem forskydninger og skæve placeringer.

Læs mere

Parcelhuskvarter

Den varierede fremtræden i velfærdsforstadens parcelhuskvarterer bestemmes af huset, haven, vejen og parcellen – og deres indbyrdes forhold. Samtidig afspejler ændringerne i dette forhold en udviklingshistorie fra parcelhuskvarterer til byplanlagte parcelhusområder.

Læs mere

Storskala montageplan

Montageplanen domineres af monofunktionel boligbebyggelse, som ofte er grupperet omkring et lokalt center med institutioner og/eller butikker. Bygningstyperne spænder fra høje og lave stokke, over tæt-lave gård- og rækkehusklynger til storformer.

Læs mere

Tæt-lav boligby

Tæt-lav-bevægelsen opstod i starten af 1970erne som en modreaktion på montageplanens store skala, arkitektoniske monotoni og manglende fleksibilitet. Idéen i de tætte, lave og overskuelige bebyggelser var at fremme det sociale fællesskab mellem beboerne.

Læs mere

Uddannelse

Bygninger til uddannelse på alle niveauer er vigtige bebyggelser i velfærdsforstaden, både som selvstændige arkitektoniske værker og som organiserende element for bydannelsen. Skolebyggeri har i særdeleshed præget udbygningen af forstadskvarterne.

Læs mere

Sundhed og omsorg

Velfærdsforstadens institutioner for sundhed og omsorg er et fysisk udtryk for et af velfærdssamfundets kerneområder. Børneinstitutioner, hospitaler og plejehjem skød op i tiden efter Anden Verdenskrig.

Læs mere

Idræt og rekreation

Idrætshaller ses i forstaden ofte kombineret med udendørs idrætsarealer og i nogle tilfælde stadion i større idrætscentre, og indgår som et led i forstædernes åbne og grønne bystruktur og danner typisk ramme om de sociale aktiviteter og forenings- og friluftslivet.

Læs mere

Servicecenter

Servicecentrene blev typisk etableret centralt i forhold til boligkvartererne, tæt på hovedfærdselsåre og/eller i forbindelse med offentlig transportinfrastruktur og var blanding af kommercielt center, offentlig administration og kulturtilbud

Læs mere

Industrikvarter

Industrikvarteret er oftest placeret langs eller nær ringveje og motorveje og er præget af en åben og lav bebyggelse, retvinklede, brede veje og et styret forhold mellem beplantning og bygningskroppe.

Læs mere

Veje og trafikfølgearealer

Vejunder - og overføringer er et karakteristisk syn i helhedsplanlagte storskala bebyggelser. Trafikadskillelse og differentieringen af vejnettet har desuden afkastet nye former for planlagte friarealer.

Læs mere

Accept af cookies

På bygningskultur2015.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Du kan til hver en tid slette cookies fra bygningskultur2015.dk.

Læs vores cookie- og privatlivspolitik

Accepter cookies