Tematiske kort

Eksisterende industribygninger fordelt på kommunerne (antal bygninger)

Kortet viser antallet af eksisterende industribygninger, i absolutte tal, fordelt på de forskellige danske kommuner.

Fakta

Top 3 over kommuner med flest eksisterende industribygninger fra perioden 1840-1975:

1. Københavns Kommune: knap 3.800

2. Århus Kommune: knap 2.900

3. Aalborg Kommune: knap 2.700

Underinddeling af industribygningerne på fem tidsperioder

Figuren til højre viser antallet af eksisterende industribygninger, fordelt over fem lige store tidsperioder. Over halvdelen af industribygninger fra perioden 1840-1975 (55 % eller knap 43.900 bygninger) er opført mellem 1949 og 1975. Kun ca. 1.400 (2 %) af de nuværende danske industribygninger er opført mellem 1840 og 1867, mens ca. 6 % eller ca. 4.500 bygninger har opførelsesår i perioden 1868-1894. De to sidste perioder, dvs. 1895-1921 og 1922-1948, udgør begge omkring 18-19 % eller hver ca. 14.000 bygninger. Nedrevne bygninger og bygninger, der er genanvendt til andre formål end industri, er ikke medtaget. De fem tidsperioder er lige store; inddelingen er ikke baseret på økonomisk-historiske forhold.

 

Note: Kortlægningen inkluderer bygninger til transport, kontor, handel og lager, som ligger inden for en radius af 100 m af en bygning registreret til produktionsvirksomhed. Dette medfører, at der i de tætte byområder som fx København, Frederiksberg og visse forstadskommuner til København medtages relativt flere af disse end i de kommuner, hvor der er ’længere mellem husene’.

Figur

Andel af samlet bygningsmasse i kommunerne (antal bygninger)

Kortet viser andelen af eksisterende industribygninger, i antal bygninger, i forhold til kommunernes samlede bygningsmasse.

 

Fakta

Top 3 over kommuner med størst koncentration af industribygninger fra perioden 1840-1975:

1. Frederiksberg Kommune: Industribygningerne udgør ca. 11 % af alle kommunens bygninger.

2. Københavns Kommune: Industribygningerne udgør knap 9 % af alle kommunens bygninger.

3. Rødovre Kommune: Industribygningerne udgør godt 8 % af alle kommunens bygninger.

Ejerforhold for de eksisterende industribygninger

Figuren til højre viser ejerforholdet for industribygningerne, hvis ejerforhold er registreret. Det er kun tilfældet for 61 % af industribygningerne. Heraf er langt størstedelen i privat eje; hele 93 %. Til sammenligning er kun 3,5 % af de industribygninger, hvis ejerforhold er registreret, offentligt ejet.

 

Note: Kortlægningen inkluderer bygninger til transport, kontor, handel og lager, som ligger inden for en radius af 100 m af en bygning registreret til produktionsvirksomhed. Dette medfører, at der i de tætte byområder som fx København, Frederiksberg og visse forstadskommuner til København medtages relativt flere af disse end i de kommuner, hvor der er ’længere mellem husene’.

Figur

Eksisterende industribygninger fordelt på kommunerne (etageareal / m2)

Kortet viser i absolutte tal, hvordan antallet af industri-etagekvadratmeter fordeler sig i de danske kommuner.

Fakta

Top 3 – kommuner med flest industri-etagekvadratmeter fra perioden:

1. Københavns Kommune: knap 4,6 mio. m2 (industribygningernes bebyggede areal udgør knap 2 mio. m2)

2. Århus Kommune: godt 2,4 mio. m2 (industribygningernes bebyggede areal udgør godt 1,9 mio. m2)

3. Aalborg Kommune: knap 2 mio. m2 (industribygningernes bebyggede areal udgør knap 1,6 mio. m2)

Underinddeling af industribygningerne på fem tidsperioder

Figuren viser, at industribygningerne fra perioden 1949-1975 udgør 70 % af industribygningernes samlede antal etagekvadratmeter. Bygningerne i sig selv fra samme periode udgør en betragteligt mindre del (55 %) af den samlede industribygningsmasse (se slide 11). Sammenligningen af disse to tal afspejler, at industribygningerne fra denne periode er forholdsvis store. Omvendt udgør bygningernes etagekvadratmeter i perioderne 1840 til 1948 en noget mindre procentdel end målt i antal bygninger.

 

Note: Kortlægningen inkluderer bygninger til transport, kontor, handel og lager, som ligger inden for en radius af 100 m af en bygning registreret til produktionsvirksomhed. Dette medfører, at der i de tætte byområder som fx København, Frederiksberg og visse forstadskommuner til København medtages relativt flere af disse end i de kommuner, hvor der er ’længere mellem husene’.

Figur

Andel af samlet bygningsmasse i kommunerne (etageareal / m2)

Kortet viser andelen af eksisterende industribygninger i kvadratmeter i forhold til kommunernes samlede bygningsmasse. Kortet giver dermed et billede af, hvilke kommuner, der har den største koncentration af etage-kvadratmeter anvendt til industri.

Fakta

Top 3 – kommuner med størst koncentration af industri-etagekvadratmeter fra perioden:

1. Albertslund Kommune: Industribygningerne udgør godt 33 % af kommunens samlede etageareal.

2. Brøndby Kommune: Industribygningerne udgør godt 27 % af kommunens samlede etageareal.

3. Rødovre Kommune: Industribygningerne udgør knap 20 % af kommunens samlede etageareal.

De eksistererende industribygningers etageantal

I Region Hovedstaden har 30 % af industribygningerne flere etager (hhv. 51 % og 43 % i Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune).

Kommunerne Allerød, Læsø, Samsø, Fanø, Hedensted, Fredensborg, Rebild, Dragør, Greve, Egedal, Solrød og Lejre har alle få industri-etageejendomme – under 10 % af alle industribygninger i kommunen.

 

Note: Kortlægningen inkluderer bygninger til transport, kontor, handel og lager, som ligger inden for en radius af 100 m af en bygning registreret til produktionsvirksomhed. Dette medfører, at der i de tætte byområder som fx København, Frederiksberg og visse forstadskommuner til København medtages relativt flere af disse end i de kommuner, hvor der er ’længere mellem husene’.

 

Figur

De 10 kommuner i landet med flest industribygninger

Kortet viser de 10 kommuner i Danmark, der har flest industribygninger målt i antal bygninger.

1.   Københavns Kommune

2.   Århus Kommune

3.   Aalborg Kommune

4.   Odense Kommune

5.   Esbjerg Kommune

6.   Viborg Kommune

7.   Herning Kommune

8.   Guldborgssund Kommune

9.   Silkeborg Kommune

10. Vejle Kommune

De 10 kommuner i landet med flest kvadratmeter industri

Kortet viser de 10 kommuner i Danmark, hvor industribygningerne har det største samlede etageareal.

1.   Københavns Kommune
2.   Århus Kommune
3.   Aalborg Kommune
4.   Odense Kommune
5.   Esbjerg Kommune
6.   Herning Kommune
7.   Randers Kommune
8.   Viborg Kommune
9.   Vejle Kommune
10. Kolding Kommune

Den gennemsnitlige alder for industribygningerne i kommunerne

Kortet viser de eksisterende industribygningernes gennemsnitlige opførelsesår i de danske kommuner.

Fakta

De ældste industribygninger findes i København (gns. 1927), Frederiksberg (gns. 1920) og på Fanø (gns. 1916). Kommunerne med de nyeste industribygninger (opført mellem 1949 og 1963) er de midtjyske kommuner Herning (gns. 1952), Billund (gns. 1952) og Ikast-Brande (gns. 1953), Kerteminde Kommune på Fyn (1951) og en række nyere forstadskommuner nord, vest og syd for København, hvoraf Ishøj (gns. 1963), Albertslund (gns. 1961) samt Vallensbæk og Brøndby (gns. 1959) har de nyeste industribygninger.

 

I forstadskommunerne nord og vest for København finder man typisk de større, planlagte industriområder fra tiden efter 1950. I Herning, Ikast-Brande og Billund Kommuner er det ligeledes de nyere, planlagte områder, der dominerer. I Kerteminde Kommune ligger Lindøværftet, også opført efter 1950. København og Frederiksberg kommuner var fuldt bebygget allerede i første halvdel af 1900-tallet, og her finder man typisk den ældre, mere spredte industri.

Accept af cookies

På bygningskultur2015.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Du kan til hver en tid slette cookies fra bygningskultur2015.dk.

Læs vores cookie- og privatlivspolitik

Accepter cookies