Identitetsudvikling og branding

I kraft af den entydige industrielle funktion, der kan aflæses i bygningerne, kan anvendelse af industriarven til nye funktioner og for nye brugere iscenesættes og markedsføres med stor virkning. Genbrug af industribygninger anskueliggør udviklingen af en ny lokal identitet, fx fra industri til videnssamfund. På samme tid skabes sammenhæng (historisk kontinuitet) mellem et lokalområdes helt eller delvist afsluttede anvendelse og udviklingen af en ny identitet.

Genanvendelsen af Nordkraft i Aalborg viser, at genanvendelse af industriarv kan skabe ny lokal stolthed indadtil og et attraktivt image udadtil. Også genanvendelsen af kabelfabrikken Kaapeli i Helsinki er et eksempel på, hvordan en bys industrihistorie kan føres videre som en del af byens nuværende identitet. Kaapeli fungerer i dag som en arbejdsplads for 900 mennesker inden for en bred vifte af kreative virksomheder.

Nordkraft
Kaapeli

Accept af cookies

På bygningskultur2015.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Du kan til hver en tid slette cookies fra bygningskultur2015.dk.

Læs vores cookie- og privatlivspolitik

Accepter cookies