Nordkraft i Aalborg

Beliggenhed

Aalborg (102.312 indb.), Aalborg Kommune (197.426 indb.)

Projektperiode

2006-2011

Aktører

Aalborg Kommune, CUBO Arkitekter A/S. Finansieret af Skråens Venner, DGI, Aalborg Kommune, private investorer samt diverse fonde, deriblandt Lokale- og Anlægsfonden.

Kommunen udlejer til offentlige institutioner og udbyder erhvervslejligheder til salg, enten som investering eller til eget brug. Der søges til stadighed inddraget nye private investorer.

Projektbeskrivelse

I 2006 gennemførte Kulturarvsstyrelsen i samarbejde med Realdania det første kulturarvskommuneprojekt, hvis formål var at styrke det kommunale arbejde med kulturarven som et aktiv i planlægningen. Aalborg var en af de fire første kulturarvskommuner, som indarbejdede kulturarv som et aktiv i planstrategi og kommuneplan. Genanvendelsen af elkraftværket Nordkraft til et "kraftcenter for kultur og fritid" er en milepæl i Aalborg Kommunes satsning på at bygge identitet med industri: Kulturarven fra industrisamfundet skal føres over i oplevelses- og videnssamfundet gennem en nytænkning af formidling og kulturelle tilbud.

Nordkraft blev bygget i 1909 og udvidet mellem 1930’erne og 1970’erne. Kommunen opkøbte det nedlagte kraftværk i 2004 af elproducenten Elsam med en vision om at konvertere bygningskomplekset til et "kraftcenter for kultur og fritid." Dermed blev den allerede igangværende nedrivningsproces standset. Valget at bevare og renovere i stedet for at rive ned og bygge nyt var også økonomisk betonet. Nedrivning og bortskaffelse havde været meget kostbar (15 mio. kr.), og er generelt i tilfælde af industri en dyr løsning.



Med afsæt i en arkitektkonkurrence i 2006 er bygningskomplekset blevet restaureret og ombygget til kultur- og fritidsaktiviteter. I dag bliver Nordkrafts ca. 28.000 m2 brugt til bl.a. teatre, en restaurant, foreningsliv, idræts- og musiske faciliteter og en aftenskole. Nordkraft-projektet indgår i en helhedsplan for Aalborg Havn. Den er en del af kommuneplanen fra 2009 og skal forbinde havneområdet og byen. I en erkendelse af at industrihistorien har en helt særlig betydning for Aalborgs identitet, har kommunen udviklet en strategi for industribygninger der skal gentænkes som ikoner for byen og nyindrettes til nye formål. Ved at bevare noget af det man har, og respektere det når nye projekter planlægges, får kommunen det særpræg, der adskiller den fra andre byer. 

Som en del af kulturarvskommuneprojektet har Aalborg Kommune med 'ExCite – Center for oplevelsesøkonomi, kreative industrier og teknologier' fra Aalborg Universitet udviklet nye former for borgerinddragelse i byplanlægningen, hvor borgerne ved hjælp af bl.a. mobiltelefoner kan bevæge sig rundt i industrielle omdannelsesområder og få informationer om fortid, nutid og fremtid.

Læring

Større kulturarvsprojekter kan mærkes på bundlinjen på længere sigt, fordi de er forbundne med livsværdier. Folk vil gerne bo der, hvor der er stemning og sjæl. Investeringen i industriarven giver Aalborg et tydeligt profil, som gør byen mere attraktiv.

De små fortællinger er vigtige for oplevelsen af helheden. I Nordkraft er kedelhallen fx partielt fredet og betonhusenes indre karakter er bevaret. I Nordkrafts store bygningskompleks er den kulturhistoriske udvikling tydelig aflæselig. Den fortæller om byens forvandling fra industriby til videns- og oplevelsesby. Nye bygningselementer står bevidst i kontrast til den gamle industriarkitektur.

En mulig genanvendelse af lokal industrikultur skal tænkes ind i lokalplanen. I Nordkrafts tilfælde kom den i sidste øjeblik på dagsordenen da nedrivningen var allerede i gang. Nedrivningen blev standset i 2004, blandt andet fordi det ville koste op imod 15 mio. kroner at jævne de enorme haller med jorden. En udgift, som nu i stedet blev anvendt i en konvertering og restaurering af bygningen.

Inventaret er uerstatteligt
.  Når først det er væk, er det væk. CUBO Arkitekter havde fx ønsket at bevare det store turbinehjul, som fortalte en historie om stedet og også var af høj æstetisk værdi. Men da rydningen af huset var færdig var der desværre stort set kun skallen tilbage.

Accept af cookies

På bygningskultur2015.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Du kan til hver en tid slette cookies fra bygningskultur2015.dk.

Læs vores cookie- og privatlivspolitik

Accepter cookies