En koordineret indsats for bygningskulturarven

Hvad skal der til for at sikre bygningskulturarven?

29. jan 2015Af Bygningskultur 2015Guide

Hvad skal der til for at sikre bygningskulturarven?

Findes under: Netværket mener

I foråret 2012 blev Bygningskultur 2015's kommunale netværk inviteret til at deltage i en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse. Undersøgelsen stillede skarpt på, hvad der skal til for at sikre den lokale bygningskulturarv gennem kommunernes planlægning. Af netværkets 81 kommuner har 60 kommuner deltaget. Størstedelen af besvarelserne kommer fra landets planlæggere. 

Behovet for kortlægning af kulturmiljøer er størst i landsbyerne

I kommuneplanen skal der ifølge planloven udpeges værdifulde kulturmiljøer både i byerne og på landet. Et kulturmiljø er et geografisk afgrænset område, der ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfunds-
mæssige udvikling. Kulturmiljøer er derfor ofte steder, hvor vi fornemmer historien, og hvortil der knyttes særlige kvaliteter og unikke fortællinger. 

Mange kommuner gør i planlægningen god brug af de tidligere amters kortlægninger af kulturmiljøer, men behovet for nye og supplerende kortlægninger er ifølge kommunerne stadig stort. Behovet vurderes til at være særlig stort i landsbyer (78 %), det åbne land (73 %), bykerner (68 %) og stationsbyer (62 %), mens færre ser behovet i landets forstæder (53 %) og provinsbyer (46 %).

Hent inspiration til din kommunes arbejde med kulturmiljøerne i denne artikel om Vejle kommune, der har brugt kortlægningen til at lave en temaplan for kommunens landsbyer. Hent artiklen her.

Behovet for sikring af bevaringsværdierne er stort

Selvom eksperter vurderer, at mere end 300.000 bygninger og helheder har bevaringsværdi, er det kun en mindre del, der reelt er sikret gennem planlægning. Kommunerne har derfor en vigtig opgave i at kortlægge og sikre de bevaringsværdige bygninger og helheder – både i byen og det åbne land. 

60 % af de kommuner, der har deltaget i undersøgelsen estimerer, at det i deres kommune er under halvdelen af de bevaringsværdige bygninger, der reelt er sikret gennem planlægning. Deltagernes besvarelser er nedenfor vist på et Danmarkskort.

Hent inspiration til din kommunes arbejde med at sikre bevaringsværdierne i tidligere landsplanchef i Miljøministeriet Niels Østergaards nye bog Fra fæste til fritid. Læs mere om bogen her.

Hvor stor en andel af kommunens bevaringsværdige bygninger estimerer du er sikret gennem kommuneplanen, bevarende lokalplaner eller byplanvedtægter?

Kommuner markeret med grå er kommuner som har svaret "ved ikke" eller ikke har deltaget i undersøgelsen.

Behovet for sikring af bevaringsværdierne er størst i landsbyer og bykerner

Ifølge bygningsfredningslovens § 17 er en bygning først bevaringsværdig, når den er optaget i kommuneplanen eller i en bevarende lokalplan. En bygning eller helhed er derfor ikke sikret, blot fordi den er registreret. 

I mere end en tredjedel af de kommuner, der deltog i undersøgelsen (34 %), er der i høj grad behov for sikring af kommunens bevaringsværdige bygninger gennem kommuneplan eller lokalplan, mens 31 % svarer, at der i nogen grad er behov. Kun 4 % svarer, at der ikke er et behov i deres kommune. 

Godt halvdelen af kommunerne (45 %) peger på, at der i høj grad er behov for sikring af landsbyens kvaliteter - det samme gør sig gældende for bykernerne. Væsentlig færre vurderer et behov, når det gælder provinsbyerne (22 %) og forstæderne (23 %).

Hent inspiration til din kommunes arbejde med at sikre bevaringsværdigerne i denne artikel, der beskriver Kerteminde Kommunes arbejde med lokalplanlægning for to landsbyer. Læs artiklen her.

Den politiske interesse er til stede

Ifølge undersøgelsen "Kulturarv en værdifuld ressource for kommunernes udvikling" ønsker 82 procent af danskerne en bolig med kulturarvsværdier, 83 procent mener, at kulturarv har stor betydning for turismen, og 55 % af danske virksomheder mener, at kulturarv er vigtig for deres virksomhed. Blandt danske kommunalpolitikere synes interessen for at arbejde med emnet også stor. 60 % oplever politisk interesse i nogen eller høj grad, når det gælder arbejdet med kulturarven. En tredjedel af kommunerne oplever ringe politisk opbakning.

Manglende viden er den største trussel mod værdierne

Kommunerne kan bidrage til at sikre bevaringsværdige bygninger og helheder gennem planlægning og formidling. I sidste ende er det dog ejerne, der gennem vedligehold og istandsættelse bestemmer, om kvaliteterne skal føres videre.

Ifølge kommunerne er manglende viden blandt ejerne den største barriere for, at kulturarven kan blive et aktiv for kommunens udvikling. På andenpladsen rangerer manglende politisk opbakning, mens frygten for at skulle overtage de bevaringsværdige bygninger, også figurerer højt på listen over barrierer.

Hent inspiration til din kommunes arbejde med at sikre viden om og opbakning til arbejdet med bygningskulturarven i denne artikel, der beskriver Esbjerg Kommunes vej mod et kommuneplantillæg. 

Accept af cookies

På bygningskultur2015.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Du kan til hver en tid slette cookies fra bygningskultur2015.dk.

Læs vores cookie- og privatlivspolitik

Accepter cookies