En koordineret indsats for bygningskulturarven

29. jan 2015Af Guide

Hvad?

Findes under: Hvad?

Den præcise betydning af alle de ord, udtryk og forkortelser, der bruges i arbejdet med bygningsbevaring, kan være lidt af en jungle at finde rundt i. Hvad er fx en bevaringsværdig bygning, Det Særlige Bygningssyn, en VVM-redegørelse og en bevarende lokalplan? Få styr på de vigtigste begreber her.

 

Hvad er arkitekturpolitik?

Danmarks arkitekturpolitik er nedfældet i "ArkitekturNation Danmark" fra 2007, som rummer regeringens visioner for bl.a. kvalitet i planlægning og byggeri, bæredygtighed, kulturarv og eksport af dansk arkitektur. Et vigtigt element i arkitekturpolitikken er at støtte kommunerne i udvikling af lokale arkitekturpolitikker, som sætter fokus på arkitektur som en kvalitets- og vækstparameter. Dansk Arkitektur Center, DAC, er regeringens vigtigste kulturpolitiske aktør og afholder bl.a. en årlig konference om arkitekturpolitik og bistår kommunerne i udformning af arkitekturpolitikker, bl.a. med en digital værktøjskasse til støtte for kommunernes arbejde.

Læs mere om arkitekturpolitik hos Dansk Arkitektur Center, DAC og Kulturstyrelsen.

 

Hvad er BBR?

BBR er en forkortelse for Bygnings- og Boligregistret, som er et landsdækkende register med data om samtlige landets bygninger og boliger. Registret blev oprettet i 1977 på baggrund af spørgeskemaer og opdateres løbende af kommunerne, fx ved byggesagsbehandlinger. I BBR kan man finde oplysninger om areal, beliggenhed, anvendelse, installationer, vand- og afløbsforhold, ydervægges og tages materialer mv. Oplysningerne i BBR afspejler de faktiske forhold, også forhold, som ikke er godkendte. BBR bruges af myndigheder, forsyningsselskaber og private virksomheder, som fx ejendomsmæglere og realkreditinstitutter, og med tiden vil BBR også kunne benyttes af private.

 

Hvad er en bevarende lokalplan?

En bevarende lokalplan er en lokalplan, som tager særligt højde for bevaringsværdige bygninger og helheder, fx ved at stille krav til fremtidige ombygninger eller ved bestemmelser for arealanvendelse omkring bevaringsværdige bygninger og helheder.

Læs også Hvad er en kommuneplan?, Hvad er en planstrategi? og Hvad er en lokalplan?

 

Hvad er en bevaringsværdig bygning?

Et hus kendes bevaringsværdigt, fordi det har nogle særlige arkitektoniske eller kulturhistoriske kvaliteter, som anses for bevaringsværdige, og som har en lokal eller regional betydning. Når et hus kendes bevaringsværdigt, vurderes det ikke alene, om det er særligt gammelt eller smukt, men også om huset som helhed anses som unikt for sin tid, sin hustype eller for den lokale udvikling.

Når et hus har status som et bevaringsværdigt hus, er det kun bygningens ydre som facade, vinduer, døre, tag, kviste og skorstene, der er kendt bevaringsværdigt. Er et hus derimod fredet, er det hele huset, der er fredet.

Det er kommunerne, der administrerer og har ansvaret for de bevaringsværdige bygninger. Mange kommuner har gennemført kortlægninger af de potentielle bevaringsværdier. Disse kortlægninger er typisk udgivet i kommuneatlas. Bevaringsværdige bygninger sikres gennem udpegning i kommune- og lokalplanlægning. 

Eksperter anslår, at der i Danmark er mindst 300.000 bygninger, med potentiale for at få bevaringsstatus. Der er imidlertid kun omkring 115.000 bygninger, der indtil videre er udpeget som bevaringsværdige og dermed sikret gennem planlægning. 

Læs mere hos Kulturstyrelsen og Bolius.
Se Bygningsfrednings- og bevaringsloven her.

Læs også Hvad er et kommuneatlas/ kulturarvsatlas?

 

Hvad er byfornyelse?

Byfornyelse er betegnelse for offentlige tiltag, der skal forbedre arealer og bygninger i allerede bebyggede områder. Byfornyelse involverer typisk boligområder og friarealer mellem boliger og er som regel rettet mod boligområder, der ikke lever op til aktuelle krav om funktioner, indretning eller udfoldelsesmuligheder. Byfornyelse kan omfatte alt fra områdefornyelse, gårdrydning, sanering, nedrivning og istandsættelse til renovering af eksisterende bygninger. Den første helhedsplan for byfornyelse af et større område er Helhedsplan for Indre Nørrebro fra 1979. Før den omfattede byfornyelse kun enkeltbygninger. Den første lovgivning om byfornyelse er saneringsloven fra 1939, den første egentlige byfornyelselseslov er fra 1983, mens den nuværende er fra 2004.

Byfornyelse er i dag en del af statens social- og boligpolitiske indsats og hører under Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, mens konkrete byfornyelsesprojekter administreres af kommunerne.

Læs mere om byfornyelse hos Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter.

Se lov om byfornyelse og udvikling af byer, også kaldet byfornyelsesloven, på retsinformation.dk.

Læs også Hvad er områdefornyelse?

 

Hvad er Bygningsfrednings- og bevaringsloven?

Den første bygningsfredningslov i Danmark blev indført i 1918 og blev senest revideret i 2007. Den hed oprindeligt Bygningsfredningsloven, men fik i 1997 tilføjet et kapitel om bevaringsværdige bygninger og fik dermed sit nuværende navn: Lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger. Loven danner grundlag for Kulturstyrelsens og kommunernes arbejde med både de fredede og de bevaringsværdige bygninger.

Læs mere om loven hos Kulturstyrelsen.

Se loven på retsinformation.dk.

Læs også Hvad er fredning? og Hvad er en bevaringsværdig bygning?

 

Hvad er FBB?

FBB er Kulturstyrelsens database over alle fredede og bevaringsværdige bygninger i Danmark. Databasen rummer oplysninger om fredede og bevaringsværdige bygninger og om de sager og undersøgelser, der knytter sig til dem. Det drejer sig om flere end 4.000 fredningssager, der tilsammen omfatter ca. 9.000 bygninger. Dertil kommer informationer om ca. 300.000 bevaringsvurderede huse. Desuden indeholder FBB basisoplysninger om flere end 4,1 mio. bygninger i Danmark. Disse informationer stammer fra Erhvervs- og Byggestyrelsens Bygnings- og Boligregister (BBR). Ikke alle bevaringsværdige bygninger er registrerede.

Læs også Hvad er BBR-registret?

 

Hvad er fredning?

For at en bygning kan fredes, skal den rumme arkitektoniske eller historiske kvaliteter, der siger noget særligt om den samfundsmæssige udvikling i Danmark. Bygninger fra før 1536 er automatisk fredede, mens øvrige fredninger som regel vedrører bygninger, der er mere end 50 år gamle. Men også yngre bygninger kan fredes, hvis de rummer helt særlige fredningsværdier af national betydning. Både bygningens ydre og indre kan fredes. Kulturstyrelsen har ansvaret for de fredede bygninger og afgør alle fredningssager. Nye fredninger sker som regel i forbindelse med styrelsens gennemgange af bygninger, perioder eller stilarter, men også ejere eller andre kan foreslå bygninger fredet. Alle sager forelægges for Det Særlige Bygningssyn, og fredning forudsætter altid en positiv indstilling herfra.

Lovgrundlaget er beskrevet i Bygningsfrednings- og bevaringsloven. Den første bygningsfredningslov er fra 1918, den nuværende er senest revideret i 2007.

Der er ca. 9.000 fredede bygninger i Danmark.

Læs mere hos Kulturstyrelsen, og se databasen FBB over fredede bygninger i Danmark.

Se Bygningsfrednings- og bevaringsloven her.

Læs også Hvad er det særlige bygningssyn?

 

Hvad er GIS?

GIS står for Geographical Information System og er navnet på et it-system, som kan lagre, behandle og vise information om forhold med en geografisk spredning, fx en kommunes lokalplaner. Når information lagres og præsenteres i GIS, er det nemmere og mere overskueligt at finde den relevante information, fordi det ofte er nemmere at søge på et kort end i en titel- eller sagsnummerliste.

Se mere på gis.com

 

Hvad er KIP?

KIP er en metode til kortlægning af kulturhistoriske værdier og interesser. Oprindeligt en betegnelse for projektet 'Kulturhistorien i Planlægningen', som blev gennemført af bl.a. Skov- og Naturstyrelsen og Amtsrådsforeningen i 1990'erne. Metoden er udviklet med henblik på at få de kulturhistoriske interesser og kulturmiljøer indarbejdet i de daværende amters regionplaner, men metoden bruges stadig i arbejdet med at definere og udpege miljøer af særlig kulturhistorisk interesse, fx i arbejdet med kommuneplaner.

KIP-indsatsen resulterede i tre publikationer, som endnu danner kulturhistorisk og planlægningsfaglig ramme for arbejdet med de kulturhistoriske interesser i planlægningen:

Læs mere hos Dansk Arkitektur Center og Kulturstyrelsen.

Læs også Hvad er et kulturmiljø?

 

Hvad er et kommuneatlas/kulturarvsatlas?

Et kommuneatlas er en detaljeret beskrivelse af en kommunes kulturmiljøer, bebyggede helheder og bygninger opført før 1940. Også betegnelsen kulturarvsatlas – og før det kulturmiljøatlas – benyttes. Atlasserne blev udarbejdet fra 1990 og frem i et samarbejde mellem Kulturstyrelsen, kommunerne, lokale kulturhistoriske museer og konsulenter. Også borgere, interesseorganisationer og politikere har været inddraget. Målet med atlasserne er at sikre hensyn til kulturmiljøer og bevaringsværdier i den lokale planlægning. Der er udgivet 90 kommune- og kulturarvsatlasser, som tilsammen dækker 75 af de gamle kommuner. Alle atlasser blev udarbejdet efter SAVE-metoden, som er en metode til kortlægning af byers og bygningers arkitektoniske værdier.

Læs mere om kulturarvsatlas hos Kulturstyrelsen, hvor også en samlet oversigt over udgivne atlas findes.

Læs også Hvad er SAVE?

 

Hvad er en kommuneplan?

En kommuneplan er en helhedsplan for arealanvendelsen i en kommune. Den udstikker rammerne for en kommunes visioner og ønsker for udvikling og anvendelse af arealer og sætter rammen for de mere detaljerede lokalplaner, som gælder for mindre, nærmere definerede arealer. Kommuneplaner gælder i udgangspunktet for 12 år ad gangen, men kan justeres og revideres undervejs ud fra planstrategierne, som udarbejdes hvert fjerde år. En kommuneplan skal indeholde retningslinjer for, hvordan bevaringsværdige bygninger og helheder sikres. Kommuneplaner blev indført ved lov i 1975 i kølvandet på kommunalreformen i 1970.

Læs også Hvad er en planstrategi?, Hvad er en lokalplan? og Hvad er en bevarende lokalplan?

 

Hvad er kulturarv?

Begrebet kulturarv har været almindeligt udbredt på dansk siden slutningen af 1990'erne og er en samlebetegnelse for alle de kulturprodukter og vaner, som mennesker har efterladt sig, altså en betegnelse, der knytter sig til hele samfundsudviklingen. Man skelner ofte mellem den faste kulturarv (fx bygninger), den løse kulturarv (fx genstande, som udstilles på museer) og den immaterielle kulturarv (fx egnsretter og mundtligt overleveret kultur). Kulturstyrelsen under Kulturministeriet har til opgave at sikre bevaring og formidling af de mest betydningsfulde dele af kulturarven, som den er beskrevet i fx museumslovgivningen og lovgivningen om fredede og bevaringsværdige bygninger. På lokalt niveau sker arbejdet med bevaring af kulturarv særligt gennem den kommunale planlægning.

Læs mere hos Kulturstyrelsen.

Læs også Hvem er Kulturstyrelsen?

 

Hvad er et kulturmiljø?

Projektet 'Kulturhistorie i Planlægningen' gennemførte i 1990'erne et stort arbejde med at definere, udpege og oplyse om danske kulturmiljøer. Projektet var et samarbejde mellem bl.a. Skov- og Naturstyrelsen og Amtsrådsforeningen og havde til formål at integrere kulturmiljøer i de daværende amters planlægning. I dette projekt blev et kulturmiljø defineret som et geografisk afgrænset område, som ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling. Det rummer ikke nødvendigvis fredede bygninger, fortidsminder eller er i sig selv særligt æstetisk værdifuldt. Det afgørende for, om noget kaldes et kulturmiljø, er, at det udgør en helstøbt, velbevaret helhed, fx et fiskerleje, et industrimiljø, et herregårdslandskab, en stationsby eller lignende. Begrebet bruges ikke så meget længere og erstattes efterhånden af udtrykket 'kulturhistorisk helhed'.

Læs også Hvad er KIP?

 

Hvad er en lokalplan?

En lokalplan er en bindende kommunal plan for, hvordan et nærmere defineret areal må anvendes. En lokalplan kan være med til at sikre bevaringsværdige bygninger og helheder ved fx at rumme regler for tilladte ændringer eller begrænsninger for udstykninger og anlægsarbejder. Lokalplaner gælder fremtidig anvendelse og kan ikke pålægge ejere ændringer i eksisterende lovligt byggeri, men kun stille krav til hvordan ændringer gennemføres. Ved udarbejdelse af lokalplaner skal berørte borgere og interessenter altid inddrages. Lokalplaner laves altid ved større ændringer i arealanvendelsen, fx ved nybyggeri, udstykninger, anlægsarbejder ol., men en kommune kan herudover altid beslutte at lave en lokalplan for et område.

Læs også Hvad er en kommuneplan?, Hvad er en planstrategi? og Hvad er en bevarende lokalplan?

 

Hvad er områdefornyelse?

Områdefornyelse er byfornyelse, der retter sig mod nedslidte byområder og nyere boligområder med sociale problemer. Målet med områdefornyelse er at skabe bedre betingelser for en social og økonomisk udvikling og omfatter som regel fornyelse af gader og veje, torve og pladser eller igangsættelse af sociale eller kulturelle aktiviteter. Også ældre erhvervs- og havneområder kan omfattes af områdefornyelse.

Læs mere om områdefornyelse hos Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter.

Læs også Hvad er byfornyelse?

 

Hvad er planloven?

Planloven er en samlet lov om fysisk planlægning i Danmark. Den fastlægger ansvarsfordelingen mellem stat og kommuner og har i praksis et stærkt decentralt element, fordi kommunerne varetager meget store dele af planlægningsarbejdet. Også bestemmelser om offentlighed i planlægningsprocesserne er kendetegnende for planlovgivningen. Den nuværende planlov trådte i kraft i 1992, men byggede da på et samlet kompleks af planlovgivning, som blev udviklet over en årrække i 1970'erne, og som var tæt knyttet til kommunalreformen i 1970. Loven er revideret en del gange siden, fx med bestemmelser om kystområder, detailhandel og særlige forhold for hovedstadsområdet. Planloven er senest revideret i 2004

Se den samlede lovtekst på retsinformation.dk.

Læs mere om planloven hos Naturstyrelsen.

 

Hvad er en planstrategi?

En planstrategi er en strategi for, hvordan en kommune vil revidere og tilrettelægge sin næste kommuneplan. Ved udarbejdelse af planstrategier fastlægges kommunens ønsker for fremtidig anvendelse af arealer, og man vil bl.a. se på kommunens bevaringsværdige bygninger og helheder. Planstrategier skal udarbejdes hvert fjerde år inden for den første halvdel af hver valgperiode, mens kommuneplaner skal fornys hvert 12. år.

Læs også Hvad er en kommuneplan?, Hvad er en lokalplan? og Hvad er en bevarende lokalplan?

 

Hvad er SAVE?

SAVE er en forkortelse for Survey of Architectural Values in the Environment og det officielle navn på den landsdækkende kortlægning og registrering af byer og bygningers bevaringsværdi, hvis resultat foreligger i et bydels- eller kommuneatlas. I de udarbejdede atlasser klassificeres alle bygninger opført før 1940 ud fra deres bevaringsværdi. Bevaringsværdien bygger på en vurdering af de enkelte bygningers arkitektoniske, kulturhistoriske og miljømæssige værdi, ligesom også bygningernes originalitet og tilstand spiller ind. Bevaringsværdien angives på en karakterskala fra 1 til 9, (1-3 høj, 4-6 middel og 7-9 lav).

Læs mere om SAVE hos Kulturstyrelsen

Læs også Hvad er et kommuneatlas/ kulturarvsatlas?

 

Hvad er Det Særlige Bygningssyn?

Det Særlige Bygningssyn er det organ, der indstiller bygninger til fredning. Det sorterer under Kulturstyrelsen og er kulturministerens rådgivende udvalg i spørgsmål om bygningsfredning og -bevaring. Man kan ikke frede en bygning, uden at Det Særlige Bygningssyn har afgivet en positiv indstilling – men Kulturstyrelsen kan godt vælge at undlade fredning, selv om Det Særlige Bygningssyn har anbefalet det. Det Særlige Bygningssyn rådgiver herudover om større restaureringsarbejder og byggeprojekter på fredede bygninger. Det består af 12 medlemmer, som er udpeget af kulturministeren efter indstilling fra institutioner og organisationer inden for det bygningskulturelle område.

Læs også Hvad er Kulturstyrelsen?

 

Hvad er en VVM-redegørelse?

VVM er en forkortelse for Vurdering af Virkninger for Miljøet, som er en redegørelse for, hvordan et projekt vil påvirke det omgivende miljø. Visse typer af virksomheder og anlæg skal vurderes mht. deres miljøpåvirkning, og en VVM-redegørelse udarbejdes af kommunen eller Miljøministeriet. Bestemmelserne for VVM-redegørelser er formuleret i Planloven og følger krav i EU's VVM-direktiv.

Læs mere om, hvilke virksomheder og projekter, der er omfattet af kravet om VVM-redegørelser, og om inddragelse af ejere i arbejdet hos VVM.

HVEM

er hvem på bygningskulturarv

Få overblik over ministerier, styrelser, foreninger og institutioner, der arbejder med bygningskultur og bygningsbevaring.

Accept af cookies

På bygningskultur2015.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Du kan til hver en tid slette cookies fra bygningskultur2015.dk.

Læs vores cookie- og privatlivspolitik

Accepter cookies