En koordineret indsats for bygningskulturarven

Det sene nationalromantiske etagehus

29. jan 2015Af Guide

Det sene nationalromantiske etagehus

Findes under: By- og Etagehuse

Stilarten opstod omkring 1905 og praktiseredes til slutningen af 1920’erne. Det var en modnet fortsættelse af den tidlige nationalromantik. Teglstenshusene var karakteristiske med deres konsekvente brug af den rustikke, røde teglsten til facadernes bygningsdele - karnapper, frontispicer og gesimser. Det bidrog til, at facaderne fik et homogent og plastisk udtryk. De hvidmalede vinduer i det røde murværk anslog et nationalt tema. Arkitekturen var præget af det gedigne murværk, og facadeskemaet var både uformelt og klassisk roligt.

Læs mere om det sene nationalromantiske etagehus under følgende overskrifter:
Historie og kendetegn
Gode råd om bygningsdele og overflader
Gode råd om bygningsændringer og tilbygninger

 

Historie og kendetegn

I begyndelsen af 1900-tallet fik den tidlige nationalromantik, der var sprælsk og effektfuld, en efterfølger, der anvendte nationalromantikkens store forkærlighed for den rustikke stoflighed i de røde teglsten og lysten til livlige bygningsfacader på en mere nøgtern og afdæmpet måde. Ved anvendelsen af teglsten til alle bygningsdele, bortset fra soklen og eventuelt indramningen af indgangsdøren i granit, fik bygningerne et homogent udtryk, som gav facaderne med de buede karnapper og frontispicer og gavlkviste en levende plastisk virkning - en påvirkning fra engelsk nybarok. Det var arkitekten Ulrik Plesner, der med sine københavnske byejendomme blev foregangsmand for denne modne udgave af nationalromantikken, som fortsatte til sidst i 1920’erne og ofte benævnes nybarok. Ikke alle periodens huse opviser dog barokke træk.

Hustypen blev vidt udbredt – etagehusenes pendant til Bedre Byggeskik-bevægelsens gedigne villabyggerier. Boligerne var rummelige og tidssvarende, detaljerne bar præg af glæden ved solide, gennemprøvede konstruktioner. På trods af de livlige facader, hvor karnapper, store lodrette vinduespartier ved trapperne og frontispicer ofte var placeret asymmetrisk af funktionsmæssige årsager, fik bygningerne et roligt helhedspræg. Den præcise facaderytme, anslået af vinduer og karnapper, samt teglstenen var de rolige faktorer.

Den danske hustype havde dyder fra flere stilarter: klassicismens selvsikkerhed og mådehold med sit enkle materialevalg, præcist profilerede taggesimser og stringente vinduesproportioner og barokkens sans for bløde former - de buede karnapper og de moderat svungne gavltrekanter. Hushjørner kunne være cirkulært afrundede, en løsning der forstærkede det plastiske udtryk, eller være afskårede i en 45 graders vinkel, hvor facaden var udsmykket med lette altaner med smedejernsgelænder som kontrast til det massive murværk. Tagformen var 45 graders sadeltag eller mansardtag med tagkviste indpasset i bygningens facadeskema.

Fåborggade, Aarhus

Gode råd om bygningsdele og overflader

Det enkle materialevalg var afgørende for at opnå hustypens homogene udtryk; tegl til facaden, træ til vinduer og døre, granit til soklen. Bygninger med glatte pudsede overflader tilstræbte samme stoflige homogenitet. Eventuelle dekorationer i murværket såsom mønstre, markerede murstik eller kvadermønstre var diskrete. Overgangen mellem tag og facade blev udført med murede tandsnitsgesimser, taget var beklædt med røde teglsten (alternativt naturskiferbeklædning). Kobber eller zink kunne anvendes på karnaptage. Vinduer var malet i en kontrastfarve; ved de populære rødstenshuse hvidt træværk, hos de pudsede huse en mørk farve. Vinduerne var oftest dannebrogsopdelte; ved de ældste huse kunne de øverste rudefelter være småsprossede. I altandøre kunne de øverste felter have en kunstfærdigt svungen form. Indgangsdøre fik en særlig, prestigebetonet udformning; lige fra raffinerede granitportaler med lakerede døre i ædle træsorter til malede fint snedkererede døre med elegante vinduesfelter og murede indramninger. Synlige tagrender og nedløb var af zink eller kobber. Tagkviste havde flunker af zink, hvidmalede vinduer med smalle mørke indramninger.

 

Gode råd om bygningsændringer og tilbygninger

De robuste og rustikke bygningers udtryk optimeres af de lette bygningsdeles modspil. Det vil sige, at ændrer man vinduesformater, forsvinder facadeharmonien, og ændrer man selve vinduesprofileringen - oprindeligt med kitfalsede sprosser - forfladiges bygningens tredimensionelle udtryk. Vandskurede eller tyndpudsede vægflader er fremmede for hustypens stoflighed. Udkratning af mørnede fuger og genopfugning kan anbefales. Etagehøjder, taggesimsens profilering, vinduesrytmen og den stoflige homogenitet skal tages i betragtning ved tilbygning med nabohuse.

Accept af cookies

På bygningskultur2015.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Du kan til hver en tid slette cookies fra bygningskultur2015.dk.

Læs vores cookie- og privatlivspolitik

Accepter cookies