En koordineret indsats for bygningskulturarven

Etagehuset i international funkis

29. jan 2015Af Guide

Etagehuset i international funkis

Findes under: By- og Etagehuse

Stilarten fik sit gennembrud i 1930 og varede årtiet ud. Den blev en forløber for den efterfølgende modernisme. Stilarten adopterede helhjertet formsproget fra den internationale funktionalisme. Hvide vægge - glatpudsede eller støbt i jernbeton - flade tage, tagterrasser, udkragede altaner, store glaspartier, vinduesbånd og især hjørnevinduer var karakteristiske. Det epokegørende formsprog var enkelt, geometrisk og kubisk inspireret - helt blottet for dekorationer og historiske referencer. Facaderne havde en klar vandret orientering.

Læs mere om etagehuset i international funkis under følgende overskrifter:
Historie og kendetegn
Gode råd om bygningsdele og overflader
Gode råd om bygningsændringer og tilbygninger

 

Historie og kendetegn

Den internationale funktionalisme fra begyndelsen af 1920’erne var en radikal bevægelse, der ville bygge boliger indrettet efter det moderne menneskes behov ved brug af en ny byggeteknologi med jernbeton og store glasflader. Det førte til en ny byggestil og begyndelsen på udviklingen af en industrialiseret byggemetode.

Funktionalismen fik sit gennembrud i Danmark i kølvandet på Stockholm-udstillingen i 1930. Stilarten international funkis adopterede byggestilen helhjertet og tog del i udviklingen af en industriel byggemetode. Med den stærke, armerede jernbeton fik byggeriet epokegørende muligheder for at skabe en arkitektur, der var uafhængig af tyngdekraften - næsten. I det traditionelle byggeri havde de statiske kræfter dikteret placeringen af murede piller, søjler og buer. Nu kunne kræfterne overføres til etagedæk og indervægge af jernbeton, og dermed friholde facaden helt for bærende elementer. Da facaden ikke var bærende, kunne den udstyres med store vindueshuller.

Byggestilen skulle eksponere jernbetonens egenskaber: Altaner blev udkraget på facaden uden understøttende konsoller, halvtage ved penthouses og over indgangsdøre blev udført som tynde betonskiver, vindueshuller blev placeret i bygningshjørner eller i lange vinduesbånd uden supplerende understøtninger. Bygningerne fik flade tage af jernbetondæk og de blev ofte, som i syden, indrettet med tagterrasser.

Formsproget var inspireret af det kubistiske maleri - enkle geometriske figurer, skiver og flader sat sammen i en dynamisk komposition. Facadevæggene skulle fremstå som ensartede flader – hvidmalet jernbeton eller pudset. Vindueshullerne var som “skåret ud” af væggene og havde kun minimale sålbænke. Fagdelingen var lodret, rammer og karme var slanke profiler i træ eller stål. De åbne altaners gelændere bestod af vandrette stålrør; i helheden fremstod de tynde som blyantstreger og kontrasterede bygningsklumpen. Indgangsdøre kunne være opdelte i ”mondrianske” felter, f.eks. med matteret glas. Trappeopgange kunne være oplyst af store vinduesfelter, og cirkulære vinduer placeret hist og her gav bygningerne et maskinelt præg. Jernbetonkonstruktioner var oftest støbt på stedet.

Stilartens versioner med modulopdelte facader blev pionerer i udviklingen af det industrielle montagebyggeri. Der opførtes også bygninger med bærende søjler af stål, hvor facaderne blev lukket med metalplader.

 

Gode råd om bygningsdele og overflader

Byggestilens kubistiske mantra var enkelhed - arkitekturen var renset for dekorationer og ornamenter. Det altdominerende facademateriale - jernbetonen eller de pudsede murflader – blev kun brudt af de mørke vindues- og dørhuller med de spinkle profiler - en nærmest sort-hvid grafisk enkelhed. Altanerne, der kunne være helt eller delvist indbyggede i huskroppen eller fuldt udkragede, fremhævede bygningen som et kubisk volumen.

Etagehusene var rationelle bygninger med ensartede boligstørrelser, hvilket medførte et facadeskema med taktfaste vinduesplaceringer, endda symmetriske facader, men det var facadernes horisontale udtryk som dominerede, skabt af hjørnevinduer, brede vinduesåbninger og altanbrystninger med vandrette stålrør. Det vandrette kunne få et modspil i trappeopgangenes lodrette lysspalter eller lodrette skiltninger med løse metalbogstaver på facaden.

Det er afgørende for det arkitektoniske udtryk at husets volumen fremstår med en geometrisk præcision og en stoflig enkelhed. Detaljer som vindues- og dørprofiler, altanrækværker, halvtage osv. fremstod med en matchende slank konstruktiv elegance. Lukning af åbne altaner med glaspartier er problematisk i forhold til facadens kubistiske udtryk. Sålbænke, udført i zink eller beton, havde et minimalt udhæng. Overgangen mellem tag og facade kunne være markeret med en mindre sternkant, men aldrig med et tagudhæng. Der var ikke tagrender på facaden, og tagnedløb var indbygget i konstruktionen. Synlige tagrender og tagnedløb kan ikke anbefales.

 

Gode råd om bygningsændringer og tilbygninger

Brede dør - og vinduesprofiler, tagudhæng, pladebeklædninger på altaner og facadefelter slører og spolerer den kubistiske arkitekturs enkelhed. Det er muligt at bygge til hustypen, når stoflighed, facaderytme, proportioner og især stilartens enkelhed respekteres.

Accept af cookies

På bygningskultur2015.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Du kan til hver en tid slette cookies fra bygningskultur2015.dk.

Læs vores cookie- og privatlivspolitik

Accepter cookies