En koordineret indsats for bygningskulturarven

Servicecenter

29. jan 2015Af Guide

Servicecenter

Findes under: Forstad

I 1960’erne og 1970’erne blev der realiseret en række meget store nye boligområder i forstæderne, som nu i højere grad blev tænkt som selvstændige nybyer med lokal adgang til alle fornødne tjenesteydelser. Men også eksisterende forstadsområder gennemgik større transformationer for at muliggøre et helt liv i forstaden.

Læs mere om servicecenter under følgende overskrifter: 
Historie og kendetegn
Typiske bevaringsværdier
Opmærksomhedspunkter

 

Historie og kendetegn

Dels som et led i realiseringen af nybyer, dels som stort anlagte restruktureringsprojekter blev der fra 1960’erne etableret servicecentre som lokaliseringssted for en blanding af kommercielt center, offentlig administration og kulturtilbud. Albertslund Centrum er et eksempel på et helhedsplanlagt servicecenter i en ny by; Rødovre bymidte et eksempel på et restruktureringsprojekt. Der blev opført butikscentre, rådhuse eller lokale forsamlingshuse, biblioteker og svømmehaller i de nye centerområder. Udover forsyning med tjenesteydelser, skulle centrene fungere som omdrejningspunkt for kulturelle og sociale aktiviteter i det lokale fællesskab. Centrene var med andre ord tænkt som forstædernes bymidte. I mindre skala genfindes centertanken i de nye boligkvarterers lokalcentre med børnehaver, butikker, vaskeri og fælleshuse.

Servicecentrene blev typisk etableret centralt i forhold til boligkvartererne, tæt på hovedfærdselsårer og/eller i forbindelse med offentlig transportinfrastruktur. De nye centerområder blev ofte udlagt med ekspansionsareal, som over tid blev udbygget til mere og mere kompakte koncentrerede enheder. Bygningerne til de enkelte funktioner er her som regel udformet som fritstående objekter eller mindre bebyggelsesenheder med hver deres egne parkeringspladser og adgang i bil fra de overordnede veje. Især i de helhedsplanlagte nybyer fremtræder centrene med en repræsentativ forside forbeholdt fodgængerne og en lavpraktisk bagside til vareindlevering og ankomst i bil. Ofte er fodgængernettet udformet som gader eller torve med reference til den historiske bymidtes byrum, eksempelvis i Albertslund, Solrød Strand eller Avedøre Stationsby. I nogle tilfælde blev byrummene overdækket, og bygningskroppene samlet under et tag omkring indvendige ’torve’ og ’gader’. Det første overdækkede butikscenter efter amerikansk forbillede åbnede i 1966 i Rødovre. I Ishøj Bycenter fra 1977 er butikker og spisesteder samt svømmehal, bibliotek, rådhus, hotel og S-togs-station integreret i én arkitektonisk storform.

Stilmæssigt spænder servicecentrenes bygninger fra den tidlige modernismes elegante formsprog og enkle volumener i eksempelvis Rødovre Rådhus (1955) og Bibliotek (1969) til 1970’ernes brutalisme eksemplificeret i Ishøj Bycenters komplekse storform med sine karakteristiske rå beton- og tegloverflader både indvendigt og udvendigt. Samtidig afspejler især udformningen af rådhuset i disse to eksempler et skift i forståelsen af det offentliges rolle. Mens Rødovre Rådhus på linje med traditionen udtrykker kommunal autoritet og distance igennem bygningens monumentale arkitektur, er rådhuset i Ishøj Bycenter én funktion blandt mange, der fremstår fuldstændig integreret i bygningskomplekset. Her signaleres der en kommunal selvforståelse som tjenesteyder i øjenhøjde, hvor borgerne har direkte adgang til embedsmændene.

City Vest, Gellerupplanen, Aarhus, Arkitekt K. Blach Petersen og M. Harboe 1972

Typiske bevaringsværdier 

Servicecentrene i velfærdsforstaden afspejler et skift i opfattelsen af forstaden fra byudvidelse til selvstændig by. Visionen var ikke blot at etablere bymæssige funktioner i forstæderne, men at skabe en identitetsgivende bymidte og et omdrejningspunkt for lokale sociale og kulturelle aktiviteter. Denne vision kommer til udtryk i to forskellige typer bystruktur samt blandingsformer af disse. Den ene type er karakteriseret ved en åben bystruktur med fritstående enkeltbygninger af en vis monumental karakter. I nogle tilfælde er bebyggelsesplanen udformet som et bånd med offentlige funktioner, der strækker sig på tværs af et nyt storskala byområde, eksempelvis i Gellerupplanen (1972), Albertslund Syd (1966) eller Avedøre Stationsby (1984). Den anden type fremstår som arkitektonisk storform med overdækkede fodgængernet og sammenbyggede bygningskroppe. Den første type er ofte udbygget over en længere periode, og bygningerne kan derfor fremstår ret heterogent.

Servicecentre med åben bystruktur er karakteriseret ved udformningen af fodgængernettets gader, stier og pladser, som giver områderne et vist helhedspræg, men også ved enkelte fremtrædende bygningers markante arkitektur. Bevaringsværdierne i enkeltbygninger står meget klart i de modernistiske administrations- og kulturbygninger som eksempelvis Rødovre Rådhus og Bibliotek. Begge bygninger er i dag udpeget bevaringsværdige. Sammen med det senere opførte Kulturhus Viften indgår de i et mindre ’kulturforum’ omkring en repræsentativt udformet plads, der udgør en bevaringsværdig mindre helhed i Rødovre bymidte. 

Ishøj Bycenter er et radikalt eksempel på en arkitektonisk storform, som integrerer mange forskellige centerfunktioner og samtidig fremtræder meget helstøbt. Set fra S-toget fremstår bycenteret nærmest som en moderne borg isoleret af store veje og parkeringspladser. Mod Vejleåparken (Ishøjplanen) er der skabt en serie af forskellige byrum i fodgængerens skala. En gangbro leder hen over byparken til et landsbytorv og videre over endnu en bro til boligkvarteret. Bycenterets røde teglsten er videreført i lave mure og i svømmehallens bygning og binder indvendige og udvendige byrum sammen til en fysisk helhed.

Rødovre Centrum, Arkitekt G. Krohn og E. Hartvig Rasmussen 1965

Opmærksomhedspunkter

I fornyelsen og evt. fortætning af centre med åben bystruktur er det væsentligt at være opmærksom på elementer, som giver området et helhedspræg som eksempelvis udformningen af fodgængernettet eller beplantning, samt på markante enkeltbygninger hhv. bebyggelsesenheder, der former en mindre helhed. I fornyelsen af arkitektoniske storformer er det vigtigt at tage højde for de bygningselementer og materialevalg, som understøtter helhedsoplevelsen. Dette gælder også for fornyelsen af friarealer som evt. indgår i helheden.

Accept af cookies

På bygningskultur2015.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Du kan til hver en tid slette cookies fra bygningskultur2015.dk.

Læs vores cookie- og privatlivspolitik

Accepter cookies