En koordineret indsats for bygningskulturarven

Storskala montageplan

29. jan 2015Af Guide

Storskala montageplan

Findes under: Forstad

Betegnelsen storskala montageplan dækker over såvel en industrialisering af byggeriet som en strukturalistisk tilgang til byplanlægningen, der slår igennem i 1960'erne. Allerede siden 1958 skulle alt støttet byggeri tegnes over et målsystem på 30 x 30 cm for at fremme standardisering og industriel fremstilling af bygningsdelene. Boligministeriets bestræbelser på at hæve produktiviteten i byggeriet kulminerede med vedtagelsen af montagecirkulæret i marts 1960. Montagecirkulæret garanterede en minimumsproduktion af montagebyggeri på 7.500 boliger over fire år, som blev fordelt over nogle få store projekter: Ballerupplanen, Sydjyllandsplanen, Gladsaxeplanen og Albertslund Syd.

Læs om storskala montageplan under følgende overskrifter:
Historie og kendetegn
Typiske bevaringsværdier
Opmærksomhedspunkter

Avedøre Stationsby

Historie og kendetegn

Med vedtagelsen af montagecirkulæret blev byggeteknologien afgørende for udformningen af meget store boligområder, det såkaldte kransporsbyggeri. På samme tid blev boligbyggeriet drivkraften i realiseringen af en række helhedsplanlagte nye byer og bydele, som skulle muliggøre et helt liv i forstaden. Byvæksten blev organiseret decentralt i selvstændige enheder, såkaldte naboskaber, med hver deres eget centrum af bymæssige funktioner, tilpasset det planlagte antal beboere. Udviklingen af byggesystemer og præfabrikation af betonelementer muliggjorde realiseringen af meget store bebyggelser på kort tid, baseret på samme teknologi og elementtyper.

Montageplanen er domineret af monofunktionel boligbebyggelse, som ofte er grupperet omkring et lokalt center med institutioner og/eller butikker. Bebyggelserne er typisk meget store bystrukturer, der fremtræder som afsluttede enheder. Trafikseparering af bløde og hårde trafikanter er et karakteristisk træk, som samtidig understøtter storskalabebyggelsernes orientering indadtil. Bygningstyperne spænder bredt fra høje og lave stokke i forskellig dybde og længde over tæt-lave gård- og rækkehusklynger til arkitektoniske storformer som f.eks. terrassehuse. Arkitekturen bærer præg af den industrielle fremstillingsform og spænder stilmæssigt fra modernisme til brutalisme. Mens omdrejningspunktet i 1950’ernes parkbebyggelser havde været forholdet til de grønne områder, var det centrale i 1960’ernes boligbyggeri udviklingen af fremstillingsprocessen og organiseringen af byvæksten i den helt store skala. Udformningen af bebyggelsernes friarealer trådte i baggrund. I løbet af de 15 år mellem 1960 og 1974 blev der bygget et hidtil uset antal lejligheder i montageteknologi. Alene Sydjyllandsplanen omfattede 24.000 lejligheder inden 1968. Godt hjulpet af den statslige byggegaranti udvikledes byggesystemer og -elementer i beton, som blev styrende for udviklingen af lejlighedstyper og type-etagehuse, der blev opført landet over. Parallelt eksperimenteredes med forskellige typer bybygning fra den Le Corbusier-inspirerede ’bomaskine’ Høje Gladsaxe (1968) over tæt-lav boligbyen Albertslund Syd (1966) ved København til de realiserede fragmenter af en landskabelig båndby i Gullestrup (1972) ved Herning.

 

Typiske bevaringsværdier

Allerede inden de var færdigbyggede, blev flere af de almene bebyggelser genstand for kritik af byggeteknik og bebyggelsernes sociale forhold. Mange storskala montagebebyggelser har derfor sidenhen været igennem omfattende og gentagne renoverings- og fornyelsesindsatser både af bygninger og af friarealer. I de seneste år tegner sig imidlertid nye perspektiver på de store planers kulturhistoriske og arkitektoniske bevaringsværdier.

De massekonstruerede beboelser som eksempelvis Avedøre Stationsby (1972-1984) i Hvidovre kan ses som en manifestation af velfærdssamfundets visioner i det 20. Århundrede. Det er selve plantænkningen: trafikadskillelsen, det høje serviceniveau, antallet af institutioner og S-banen lige til døren, der kan udpeges som bevaringsværdier  er. Sammentænkningen af boligbyggeri, byggeteknologisk udvikling og byplanlægning i Gellerupplanen i Århus er ligeledes blevet fremhævet som en kulturarv, der er værd at bevare og tage ved lære af i nutidig byudvikling. Gellerupplanens ”strenge linjer, veldisponerede rum og enkle, funktionelle udtryk” er arkitektoniske karakteristika der er udtryk for ”en arkitektur med lighedsideal og socialt engagement”.

Udover de overordnede kulturhistoriske værdier og byplanmæssige karakteristika kan der peges på en stor omhu i den arkitektoniske udformning, som bevirker at flere af de store planer opleves som en helhed på trods af den store skala. De modernistiske bygningers klare volumener og fremvisningen af den modulære opbygning i synlige betonelementer er stærke oplevelsesmæssige karakteristika, som i øvrigt på ny har fundet udbredelse og dermed anerkendelse i de seneste års boligbyggeri.

De sidste store planer afspejler miljøkritikernes nye idealer om variation, foranderlighed og medbestemmelse i sen1970’ernes brutalisme. Farum Midtpunkt er et eksempel på en arkitektonisk storform, hvor fællesskab og individualitet er søgt integreret i terrassehusenes ’stablede’ enfamiliehuse. I Brøndby Strand (1973) er betonelementerne udnyttet til at skabe variation frem for ensartethed i flere mindre bebyggelsesenheder.

Betragtet som helhed udgør den store variation i de enkelte planers udformning en stor rigdom ikke kun på landsplan, men også i en international sammenhæng.

 

Opmærksomhedspunkter

Med udgangspunkt i de ovennævnte kulturhistoriske og arkitektoniske bevaringsværdier i 1960’ernes og 1970’ernes storskala montageplaner kan der peges på en række opmærksomhedspunkter i forskellige skalaer. 

At anerkende storskala bebyggelsernes kulturhistoriske værdi som fysiske manifestationer af velfærdssamfundets historie og visioner fordrer at inddrage de bagvedliggende byplanmæssige visioner i et udviklingsperspektiv. I fornyelsen af den enkelte bebyggelse er det desuden væsentligt at være opmærksom på de aspekter, som bidrager til helhedsoplevelsen – markante og dominerende bygningsværker, karakteristiske materialer og bygningsdetaljer, udformningen af vej- og stinet og friarealer mv.

Endelig forekommer det i et nationalt og internationalt perspektiv vigtigt at dokumentere, formidle og fastholde forskelligheden i de store planer som en manifestation af dansk byplanlægnings storhedsperiode.

Accept af cookies

På bygningskultur2015.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Du kan til hver en tid slette cookies fra bygningskultur2015.dk.

Læs vores cookie- og privatlivspolitik

Accepter cookies