En koordineret indsats for bygningskulturarven

Veje og trafikfølgearealer

29. jan 2015Af Guide

Veje og trafikfølgearealer

Findes under: Forstad

En forudsætning for organiseringen af byernes vækst i decentrale naboskaber var byboernes øgede mobilitet takket være et veludbygget offentligt transportnet og fra 1950’erne i stigende grad individuel færdsel i egen bil. Byernes indretning i forhold til ’bilalderen’ var således et centralt emne i danske planlæggerkredse.

Læs om veje og trafikfølgearealer under følgende overskrifter: 
Historie og kendetegn
Typiske bevaringsværdier
Opmærksomhedspunkter

 

Historie og kendetegn

I de første nye kvarterer i 1950’erne blev der taget afstand fra de historiske bykerners sammenhængende gadenet og samtidig fra randbebyggelsen. Dermed indførtes et radikalt andet forhold mellem bebyggelse og gade i forstadskvartererne. De daværende landeveje skulle nu bevares som hovedfærdselsveje og beskyttes mod randbebyggelse for at kunne optage den stigende vejfærdsel og for at øge færdselssikkerheden. Med parkbebyggelsernes udbredelse begyndte man desuden i højere grad at adskille den kørende og den gående trafik i forstæderne. Boligbebyggelsernes facader orienteredes indadtil mod grønne fællesarealer friholdt for biltrafik – med de typiske ’facadeløse’ hovedfærdselsveje til følge.

I udformningen af de nye bydele i 1960’erne og 1970’erne spillede trafikseparering en væsentlig rolle. Der skulle være plads til biler, veje og parkeringspladser, og samtidig skulle de svage trafikanter og bymiljøet beskyttes. I mange af de nye bydele blev der gennemført en skarp adskillelse af trafikarterne. Vejunder - og overføringer er et karakteristisk syn i helhedsplanlagte storskala bebyggelser. Herudover blev vejnettet differentieret efter forskellige formål og hastigheder med forskellige vejtekniske og sikkerhedsmæssige krav til følge. Dette udmøntede sig i de typiske ’antennestrukturer’ med større veje til gennemkørsel og blinde boligveje inden for de enkelte boligkvarterer. Et princip, som også fandt bred anvendelse i de nye parcelhusområder.

Trafikadskillelse og differentieringen af vejnettet har desuden afkastet nye former for planlagte friarealer, som er karakteristisk for forstaden. Støjvolde, trafikøer, læbælter samt store parkeringsarealer i tilknytning til hver enkelt byfunktion præger oplevelsen af forstadens byrum.

Ishøj Bycenter

Typiske bevaringsværdier

Udformningen af vejnettet og de omfattende trafikfølgelandskaber blev planlagt især med funktionelle kriterier for øje. Ikke desto mindre udgør de ’facadeløse’ hovedfærdselveje, de vejrelaterede friarealer og trafikanternes adskilte bevægelsesforløb dominerende oplevelsesmæssige træk i velfærdsforstaden. Set fra et kulturhistorisk perspektiv er trafikadskillelse og vejnettets differentiering en betydelig manifestation af velfærdssamfundets historie og visioner.

Mens trafikadskillelse og – differentiering har løst eller mindsket problemer som færdselssikkerhed, har de imidlertid samtidig også skabt nye problemer. De store veje forbinder forstadsområderne over større afstande, men afbryder samtidig den lokale sammenhæng. Understøttet af den interne hierarkiske antennestruktur fremstår de enkelte bykvarterer stærkt adskilte og introverte.

 

Opmærksomhedspunkter

Parkeringsarealer er typisk beregnet i forhold til den enkelte byfunktion med den effekt, at de i perioder står ganske tomme. Hertil kommer, at nogle veje har vist sig stærkt overdimensionerede. Her ligger der nogle muligheder for den fremtidige udvikling af forstæderne som i højere grad taler for genanvendelse af trafikarealerne end for deres bevaring.

Flere steder arbejdes der allerede med at skabe bedre lokal sammenhæng ved at ophæve den strikte trafikdifferentiering, eksempelvis i området omkring Ishøj Bycenter, hvor en tunnel skal nedlægges, og flere veje skal indsnævres i forbindelse med fornyelsen af stationspladsen.

Accept af cookies

På bygningskultur2015.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Du kan til hver en tid slette cookies fra bygningskultur2015.dk.

Læs vores cookie- og privatlivspolitik

Accepter cookies