En koordineret indsats for bygningskulturarven

Fabriksby

29. jan 2015Af Guide

Fabriksby

Findes under: Industri

Ved fabriksby forstås en helhed af sammenhængende bygninger, der er opstået uden relation til en ældre by. Fabriksbyen er anlagt omkring en hovedbygning, hvor virksomheden havde til huse. Omkring hovedbygningen, typisk en etagebygning, voksede et industrimiljø frem bestående af diverse bygninger til lager, produktion, råstofopbevaring, boliger og øvrige sociale bygninger. Frederiksværk er Danmarks første fabriksby og blev anlagt fra midten af 1700-tallet.

Læs mere om fabriksbyen under følgende overskrifter:
Kulturhistorien
Arkitektoniske karakteristika

 

Kulturhistorien

Danmarks første fabriksby er Frederiksværk, som i 2005 blev udpeget som et af de 25 nationale industriminder på grund af sin lange, kontinuerlige historie og et enestående bygningsmiljø med bl.a. det imposante Gjethus. Byens historie er forbundet til den anlagte kanal, der forbinder Arresøen med Roskilde Fjord. Fra 1728 etableredes forskellige mølleprojekter, såsom en agatslibemølle, og fra midten af 1700-tallet et kanonstøberi, krudtværk og siden diverse jernindustrier, der bidrog til byens udvikling til betydningsfuld industriby.

Alle virksomheder i Frederiksværk brugte Arresøens vand, enten som energikilde eller råvare eller som kølevand. Den nære tilknytning til et vandløb, der kunne bruges som både kraftkilde og transportvej, var typisk for fabriksbyer generelt. Beliggenheden har betydet, at fabriksbyen i flere tilfælde udviklede sig til et lineært landskab, der fulgte vandløbet, som det fx kan ses langs Mølleåen eller langs Bøssemagergade i Hellebæk.

Fabriksbyen opstod som en selvstændig by og var beliggende uden for de gamle bykerner, som fx Christiansdal ved Haderslev. Her blev i 1772 anlagt en blikvarefabrik, som senere blev udvidet til oliemølle, træsliberi m.m. I 1880’erne lå her en papirfabrik med boliger til ca. 150 ansatte.

Også et anlæg som Carlsberg i Valby kan betragtes som en fabriksby. Da Gl. Carlsberg blev anlagt i 1852-54 efter tegninger af N.S. Nebelong, lå området uden for København. Området havde en god beliggenhed; tæt på cisternerne under Valby Bakke og samtidig tæt på byen. Senere blev området indkapslet af byudvidelsen og blev til en by i byen. I sit udtryk mindede både det gamle og det nye Carlsberg med direktørvilla, økonomibygninger og haver også om et herregårdsmiljø - noget der kan siges om flere fabriksbyer, der havde deres oprindelse i et gods, som fx Gudumlund øst for Aalborg, anlagt i slutningen af 1700-tallet, eller Holmegaard Glasværk ved Næstved.

Byplanmæssigt kan en fabriksby fremtræde uplanlagt med sin samling af forskelligartede bygninger, opført langs eksisterende veje. Men da fabriksbyen er domineret af én virksomhed, er den i høj grad planlagt i den forstand, at virksomheden, eller én person, ejeren, bestemte byens udseende. Det, der kan forekomme organisk og tilfældigt, bunder i virkeligheden i en rationel planlægning af virksomheden. Frederiksværks klassicistisk inspirerede planlægning, som kun delvis blev udført, er en undtagelse fra denne tendens. 

Omkring 1900 fik den fysiske planlægning øget betydning, og fabriksanlæg blev afløst af industriområder, der i højere grad også byplanmæssigt var planlagte.

Alle virksomheder i Frederiksværk brugte Arresøens vand, enten som energikilde eller råvare eller som kølevand. Den nære tilknytning til et vandløb, der kunne bruges som både kraftkilde og transportvej, var typisk for fabriksbyer generelt. Beliggenheden har betydet, at fabriksbyen i flere tilfælde udviklede sig til et lineært landskab, der fulgte vandløbet, som det fx kan ses langs Mølleåen eller langs Bøssemagergade i Hellebæk.

Fabriksbyen opstod som en selvstændig by og var beliggende uden for de gamle bykerner, som fx Christiansdal ved Haderslev. Her blev i 1772 anlagt en blikvarefabrik, som senere blev udvidet til oliemølle, træsliberi m.m. I 1880’erne lå her en papirfabrik med boliger til ca. 150 ansatte.

Også et anlæg som Carlsberg i Valby kan betragtes som en fabriksby. Da Gl. Carlsberg blev anlagt i 1852-54 efter tegninger af N.S. Nebelong, lå området uden for København. Området havde en god beliggenhed; tæt på cisternerne under Valby Bakke og samtidig tæt på byen. Senere blev området indkapslet af byudvidelsen og blev til en by i byen. I sit udtryk mindede både det gamle og det nye Carlsberg med direktørvilla, økonomibygninger og haver også om et herregårdsmiljø - noget der kan siges om flere fabriksbyer, der havde deres oprindelse i et gods, som fx Gudumlund øst for Aalborg, anlagt i slutningen af 1700-tallet, eller Holmegaard Glasværk ved Næstved. 

Byplanmæssigt kan en fabriksby fremtræde uplanlagt med sin samling af forskelligartede bygninger, opført langs eksisterende veje. Men da fabriksbyen er domineret af én virksomhed, er den i høj grad planlagt i den forstand, at virksomheden, eller én person, ejeren, bestemte byens udseende. Det, der kan forekomme organisk og tilfældigt, bunder i virkeligheden i en rationel planlægning af virksomheden. Frederiksværks klassicistisk inspirerede planlægning, som kun delvis blev udført, er en undtagelse fra denne tendens. 

Holmegaard Glasværk, Fensmark, 1825

Omkring 1900 fik den fysiske planlægning øget betydning, og fabriksanlæg blev afløst af industriområder, der i højere grad også byplanmæssigt var planlagte.

 

Arkitektoniske karakteristika

Typiske arkitektoniske værdier

  • Fabriksbyen er typisk etableret i nær tilknytning til et vandløb, der kunne bruges som både kraftkilde og transportvej.
  • I flere tilfælde udgør fabriksbyen et lineært industrilandskab, hvor bebyggelser og bygninger følger en transportvej og kraftkilde.
  • Bebyggelsen er varieret og består af både sociale, faciliterende, lager- og produktionsbygninger.
  • Bygningerne indgår i en tæt sammenhæng domineret af en hovedbygning.
  • Fabriksbyen er typisk en bydannelse, opstået uden relation til en ældre by.
  • Fabriksbyen kan i dag være indkapslet af byudvidelser og dermed være blevet til en by i byen.
  • Byplanmæssigt forekommer fabriksbyer typisk uplanplagte.


Typiske kulturhistoriske værdier

  • Fabriksbyen er domineret af én virksomhed eller én branche.
  • Selv om fabriksbyer byplanmæssigt kan forekomme uplanlagte, var de i høj grad planlagt på et konkret niveau, forstået således at én person, ejeren, og én virksomhed bestemte byens udseende.
  • Fabriksbyer indgår som regel i en lokal fortælling om råstofbaserede fremstillingsvirksomheder som glas-, kalk-, tegl- og saltværk.

Accept af cookies

På bygningskultur2015.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Du kan til hver en tid slette cookies fra bygningskultur2015.dk.

Læs vores cookie- og privatlivspolitik

Accepter cookies