En koordineret indsats for bygningskulturarven

Fladebygning

29. jan 2015Af Guide

Fladebygning

Findes under: Industri

Fladebygningen forbindes mest med efterkrigstidens moderne langstrakte industrianlæg i planlagte industrikvarterer udenfor de gamle bykerner. Som bygningstype blev fladebygningen introduceret allerede i 1850’erne og i de følgende år især anvendt i de nye maskinvæverier. Fladebygningen var ikke en afløser for etagebygningen, men komplementerede den ved at kunne huse særligt tunge maskiner og blev som sådan tilbygget eksisterende etagebyggeri.

Læs mere om fladebygningen under følgende overskrifter:
Kulturhistorien
Arkitektoniske karakteristika
Muligheder og udfordringer ved genanvendelse

Den Hvide Kødby, København (1931)

Kulturhistorien

Fladebygningen stammer, ligesom etagebygningen, fra England. Den blev udviklet som en følge af udbredelsen af tunge maskiner såsom dampmaskinen, der med sine vibrationer og vægt belastede mure og bjælkelag i etagebygningen. I fladebygningen kunne maskinerne stilles direkte på grunden. Udbredelsen af elektricitet var af stor betydning for bygningstypens udvikling, og især den elektriske enkeltdrift, udviklet i 1920’erne, hvor hver maskine var forsynet med sin egen motor, fik afgørende betydning. Fabrikken var dermed ikke længere bygget op omkring en enkelt kraftkilde, og arbejdsprocessen kunne nu strækkes ud over et længere areal. 

Det mest markante kendetegn for de tidlige fladebygninger er shedtaget, som for alvor slog igennem fra ca. 1900. Taget blev nu båret af piller, og bygningen kunne i princippet have en uendelig dybde ifølge additionsprincippet, hvor de samme bygningsdele kunne bygges på. Shedtaget gav med sine nordvendte glasflader et godt, jævnt dagslysindfald. Med tagvinduerne kunne sidevinduer sløjfes eller erstattes med mindre, højt placerede vinduer. Dermed blev der skabt mere vægplads, men ikke mindst blev arbejderne ikke længere distraheret af alt, der foregik foran deres vinduer. 

Shedtaget var et skridt på vejen mod en mere effektiv produktionsproces, hvor arbejderen blot blev en indbygget del af processen. Den unge arbejderbevægelse gjorde derimod mere og mere krav på ordentlige arbejdsforhold, og en spirende demokratiseringsproces i samfundet gav anledning til spændinger. Dermed udtrykker fladebygningen også en sociokulturel fortælling om et samfund i forandring. 

I begyndelsen af det 20. århundrede, inspireret af den italienske Filippo Marinettis indflydelsesrige futuristiske manifest fra 1909, indtog fabrikken rollen som symbol på modernitet og fremgang. Fabrikken som den store maskine blev for første gang tilskrevet en æstetik i sig selv. Det funktionelle industribyggeri, hvor nye teknikker og materialer afprøvedes, blev betegnende for en moderne tid og var en vigtig inspirationskilde for den øvrige moderne arkitektur. Skulle industribygninger før ligne almene bygninger, var det nu omvendt. 

Fladebygningen gennemgik en vidtgående rationaliseringsproces i 1920’erne og 1930'erne. I takt med det øvrige industribyggeri blev den mere saglig og anonym i sit udtryk. I samme periode kom Henry Fords samlebåndsprincip, inspireret af kødindustrien, til Danmark, og fladebygningen passede som fod i hose til den nye, effektive arbejdsmetode. 

En dominerende bygningsform ved mange virksomheder fra mellemkrigstiden, især fra 1930’erne, er den såkaldte 'længe'. Længen er en gråzone mellem fladebygningen og etagebygningen, da den består af 1-2 etager med indvendige, tværgående opdelinger. De lineært placerede sektioner – ofte med separate udgange – som derved fremkommer, har kunnet rumme lagerpladser, produktionslokaler, administration og endda beboelse, og det har på den måde været muligt at lade den samme bygning være møntet på at udfylde flere funktioner på én gang, som det fx kan ses i den Hvide Kødby i København (1931).

Efter 2. Verdenskrig var fladebygningen blevet større og udviklede sig til hele flatscapes hvis indbyrdes relationer afspejler arbejdsprocessen ved fx samlebåndet. De var placeret i totalplanlagte industrikvarterer med gode infrastrukturelle forhold og tilgangsveje. Toms Chokoladefabrikker, tegnet af Arne Jacobsen i 1961, var blandt de mest moderne fladebygninger, hvor gaffeltrucks kunne køre ind og ud og lastbiler blive fyldt på, direkte fra bygningen. Døre og portåbninger var de eneste elementer, der brød de lange vægflader.

Under indflydelse af internationaliseringen og den teknologiske udvikling af præfabrikerede elementer i 1950’erne blev byggeriet stadig mere standardiseret. Fladebygningen var nu typisk udført i færdigstøbte facadeelementer, søjler og tagplader, der var lette at montere. Facadeelementer blev også udført i metal (aluminium eller stål), der havde den fordel i forbindelse med transport og montage af elementerne, at det var lavt i vægt. Shedtaget blev nu erstattet af flade tage, der var forsynet med ovenlysvinduer som den eneste naturlige lyskilde.

Fladebygningens vidtgående rationelle opbygning og udseende var udtryk for en standardiseret produktionsproces.

Spinderihallerne, Vejle, 1896

Arkitektoniske karakteristika

Fladebygningen afspejler en ny, lineær produktionsproces, som betød en væsentlig effektivisering af arbejdsprocessen. Det mest markante kendetegn for de tidlige fladebygninger er shedtaget, som for alvor slog igennem fra ca. 1900. Dermed udvikledes en type, som er blevet et ikon for industri, og som blev brugt inden for alle brancher.


Typiske arkitektoniske værdier

  • Fladebygninger er fleksible etplansbygninger. Søjledrager-konstruktioner i stål og jernbeton muliggjorde store spænd med større og dybere rum til følge.
  • Shedtage med savtakket tagprofil og vinduer i de nordvendte tagflader var løsningen på dagslysbehovet i de dybe, brede rum, og de er et af de første og måske det mest genkendelige eksempel på modulbyggeri, hvor de samme bygningskomponenter kunne bygges på i en uendelighed ifølge additionsprincippet.
  • "Form follows function": Fladebygningens arkitektoniske udformning afspejler den lineære arbejdsproces. I sit enkle, funktionelle udtryk besidder fladebygningen en monumental æstetik. 

 

Typiske kulturhistoriske værdier

  • Det standardiserede modulbyggeri med præfabrikerede byggekomponenter er et markant udtryk for idealet om 'industrisamfundet', som blev fremherskende særligt i tiden efter 2. Verdenskrig. De lineære arbejdsprocesser fremmede masseproduktion.
  • Fladebygningen fortæller også historien om et samfund i hastig forandring. Dens arkitektur udtrykker effektiviseringen af arbejdsprocessen, længere arbejdstider og 'anonymiseringen' af den enkelte arbejder.
Toms Chokoladefabrikker, Ballerup (1962)

Muligheder og udfordringer ved genanvendelse

  • Fladebygninger har flere fordele ved genanvendelse. Ofte har de et stort eksisterende gulv og rummer store arealer. Det karakteristiske shedtag giver et velbelyst åbent rum med godt dagslys fra nord. Shedtaget giver ligeledes mulighed for god og naturlig ventilation.
  • Den modulære opbygning af shed-profiler giver mulighed for enkelt at opdele de store rum. Der er mulighed for stor fleksibilitet og ændringer i den rumlige disposition.
  • Mulighederne for nye funktioner i fladebygninger er mange, og de kan med fordel blandes. Fladebygninger kan fx rumme værksteder, atelierer, kontorer, let industri, detailhandel og kulturcentre.
  • Der er i fladebygninger mulighed for nye boligtyper, der udnytter den en-etages struktur, bygningsformens mulighed for underinddeling og de særlige lysforhold. Det er muligt at åbne bygningen i felter 'inde i fladen' for at give plads til interne gårdrum mellem boligerne. Fladebygningen er dermed egnet til at indrette specielt ældre-, handicap- eller studenterboliger, så længe rummene har den fornødne adgang til flugtveje til facaden.
  • Fladebygninger med shedtag har et godt og jævnt dagslys, men de lukkede murflader og høje vinduer tillader intet eller lidt udsyn til omgivelserne, hvilket er en begrænsning for nogle formål, men en fordel for andre, fx biograf eller sportshal. 
  • Nogle fladebygninger har et stort vinduesareal, hvilket kan veje tungt på den energimæssige konto. Det kan eventuelt afhjælpes ved forsatsvinduesløsninger og placering af solfangere på de talrige og store sydvendte tagflader.

Accept af cookies

På bygningskultur2015.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Du kan til hver en tid slette cookies fra bygningskultur2015.dk.

Læs vores cookie- og privatlivspolitik

Accepter cookies