En koordineret indsats for bygningskulturarven

Halbygning

29. jan 2015Af Guide

Halbygning

Findes under: Industri

I slutningen af 1800-tallet stiftede danskerne bekendtskab med massekonsumption, massekommunikation og massetransport. Industrien gennemgik en stærk vækst mellem 1880 og 1900. Elektriske lysanlæg kom på markedet i 1880'erne og elektriske motorer et årti senere. De gjorde produktionsprocessen mere effektiv og mindre afhængig af døgnrytmen. Med opkomsten af sværindustrien var der et voksende behov for store rum med højt til loftet. Bygninger, der kunne rumme den pladskrævende fremstillingsproces i støberier, stålvalseværker, skibsbyggeri eller den kemo- og petrokemiske industri. Til dette formål udvikledes en ny bygningstype; hallen.

Læs om halbygningen under følgende overskrifter: 
Kulturhistorien
Arkitektoniske karakteristika 
Muligheder og udfordringer ved genanvendelse

Interiør fra Gjethuset, Frederiksværk, 1760'erne

Kulturhistorien

Massekonsumption, massekommunikation og massetransport blev udbredt i slutningen af 1800-tallet. Statsapparatet voksede og tiltrak sig et større ansvar for undervisning, transport og sundhedsvæsen. Teknologiske fornyelser var med til at innovere industrien, som gennemgik en nærmest eksplosiv vækst mellem 1880 og 1900. Udbredelsen af jernbanenettet var af stor betydning, ligesom opkomsten af elektriciteten var et kæmpe skridt fremad. Elektriske lysanlæg kom på markedet i 1880'erne og elektriske motorer et årti senere. De overtog en del af det tunge håndarbejde og gjorde produktionsprocessen mere effektiv og mindre afhængig af døgnrytmen. 

Med opkomsten af sværindustrien, eller tung industri, var der et voksende behov for store rum med højt til loftet. Bygninger, der kunne rumme den pladskrævende fremstillingsproces i støberier, stålvalseværker, skibsbyggeri eller den kemo- og petrokemiske industri. Til dette formål udvikledes en ny bygningstype; hallen. 

Støbejernet, der allerede havde fundet anvendelse til broer og jernbaneanlæg, bidrog til udviklingen af hallen. Dertil kom brug af bærende jernsøjler, som blev almindelige i løbet af 1870’erne. Fra 1880’erne tages hallerne for alvor i brug. Takket været nye materialer og byggeteknikker var det nu muligt at bygge et stort rum uden forstyrrende søjler. Udbredelsen fra 1890 af jernbetonen, hvormed væggene var selvbærende, forbedrede hallen. 

Industriens bygninger var ikoner for en ny tid. Det kan derfor ikke undre, at man gjorde sig umage i forhold til forsyningsværkernes udseende og i det hele taget lagde vægt på det æstetiske aspekt af industriens bygninger. En yndet stil var den historiserende rundbuestil med romansk inspirerede vinduespartier og detaljerigt murværk. Her skal dog understreges, at faktorer som beliggenhed, ejerforhold og midler spillede en væsentlig rolle i valg af bygningens stil og udseende. 

Selvom jernbetonen blev udbredt fra omkring 1890, blev hallerne i de første årtier tit pakket ind i grundmurede ydervægge eller havde jernbetondæk i bærende, murede ydervægge. Først i 1920’erne, hvor en mere rationel tilgang til konstruktion og stil satte ind, blev det almindeligt, at bygningen viste sin bærende konstruktion.

Med udbredelsen af fladebygningen blev behovet for haller mindre, og den blev brugt inden for færre brancher. Men for den tunge industri forblev hallen den foretrukne bygningstype. Her var der stadig brug for de solide, højloftede bygninger. Hallen forsvandt dermed fra bycentre, hvor den var blevet brugt til forsyningsværker m.m., og flyttede med til ekstensive industriområder i byens udkant, havneområder eller landdistrikterne. 

1920’erne indledtes en fremskridende rationalisering af industribyggeriet i det hele taget og af hallen i særdeleshed. Omkring 1900 blev halbygninger stadig forsynet med et dekorationsprogram, der fortalte en historie om, hvad der foregik bag facaden, men nu udviklede den sig til et sagligt domicil for industrielle aktiviteter. Bygningen blev anonymiseret, understreget af en mangel på vinduer og domineret af nøgne jernbetonplader. Funktionen kunne for det meste kun aflæses fra konteksten. Industriudviklingen oplevede i efterkrigstiden en tiltagende indflydelse fra USA, ikke mindst indenfor industribyggeriet. Præfabrikerede sandwichelementer (en forplade og en bagplade med isoleringsmateriale imellem) i beton var lette at montere, og de nye elementer i metal (aluminium eller stål) havde desuden den fordel, at de var lette i vægt. Hallen mister i denne periode sit klassiske sadeltag, og får ofte et built-up-tag - et fladt tag, typisk udført med tagpap. Det var en billig løsning, og de første built-up-tage var af en kvalitet, der ikke var egnet til det våde danske klima. 

Disse ændringer og tilpasninger gjorde, at der opstod en typemæssig gråzone mellem hallen og fladebygningen.

Kedelhallen /Nordkraft, Aalborg, 1909-ca. 1967

Arkitektoniske karakteristika

Med udbredelsen af fladebygningen blev hallens anvendelsesgrundlag smallere og blev brugt inden for færre brancher. Men for den tunge industri forblev hallen den foretrukne bygningstype. Her var der stadig brug for de solide, højloftede bygninger.

 
Typiske arkitektoniske værdier

  • Hallen har en krop, som rummer et stort åbent rum med anselig loftshøjde. Har hallen været tiltænkt sværindustrien eller forsyning, vil den typisk være udrustet med løbekraner i bygningens længderetning.
  • Hennebique - systemet, en form for armering af beton med jern, som gav en øget brandsikkerhed og stor bæreevne kombineret med store spændvidder, fandt anvendelse i haller fra ca. 1910.
  • Typisk for haller i forsyningsværker er massive vægge kombineret med en let tagkonstruktion.

 

Typiske kulturhistoriske værdier

  • Hallen blev udviklet til sværindustrien, så som maskinfabrikker, støberier eller skibsbyggeri, men blev også brugt inden for næringsmiddelbranchen, så som større slagterier eller andelsmejerier.
  • Hallen har desuden fundet anvendelse i forsyningsbranchen, hvor den har tjent specialformål som el -, gas - eller vandværk. Forsyningsværkerne, først vand, senere gas og el, var et fantastisk løft for byernes hygiejniske og sociale forhold. De repræsenterede et stort skridt mod velfærd og en moderne livsstil.
  • Hallen har aldrig været virksomhedens ansigt udadtil, som etagebygningen var. Den havde en tjenende funktion, tiltænkt produktion, reparation, lager osv.  Dog kan den være så iøjnefaldende, at vi forbinder den med virksomheden som helhed (fx B & W hallen). 
Turbinehallerne i København

Muligheder og udfordringer ved genanvendelse

  • Hallen har et stort og åbent rum med stor loftshøjde. Konstruktionens spændvidde giver mulighed for funktioner, der kræver ét stort samlet rum. Halbygningen egner sig godt til koncerter, teaterforestillinger, events m.m. – eventuelt med akustikregulerende foranstaltninger. Det høje rum bør så vidt muligt ikke brydes af nye etagedæk. Introduceres flere etager i bygningen, bør de nye dæk friholdes fra ydervæggene, så fornemmelsen af det høje rum bibeholdes langs rummets kanter.
  • Andre funktioner, der er egnede til halbygninger, er fx: værksteder, atelier, auditorier eller biograf. Ligeledes kan de industrielle halbygninger også anvendes til forskellige sportsgrene: squash, indendørs skate - baner mv.

  • Funktionstømte halbygninger indeholder ofte store maskiner, kedler eller mindre procesanlæg, og det er i den forbindelse en mulighed at bevare dele af produktionsapparatet, samtidig med at nye funktioner flytter ind. Det giver mulighed for en flot kontrast mellem de gamle maskiner og den nye indretning. 

  • Halbygninger er oftest uisolerede med store portåbninger, og indeklimaet er derfor at betragte som udeklima. Nye funktioner, der kræver opvarmede rum, forudsætter grundige overvejelser og innovative løsninger, der tager hensyn til såvel hal - arkitekturen som bygningens energiforbrug. 

  • Vinduesåbninger i forskellige typer af halbygninger varierer meget i størrelse og placering, og valget af ny funktion skal derfor afvejes i forhold til det. Nogle halbygninger har indeholdt maskineri, der ikke har haft brug for dagslys, mens andre halbygninger er velbelyste. Derfor egner nogle sig godt til 'mørke funktioner' som teatre, spillesteder og biografer, mens andre med fordel kan udnytte dagslyset til atelier, værksteder og sport.

Accept af cookies

På bygningskultur2015.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Du kan til hver en tid slette cookies fra bygningskultur2015.dk.

Læs vores cookie- og privatlivspolitik

Accepter cookies