En koordineret indsats for bygningskulturarven

Øvrige industribygninger

29. jan 2015Af Guide

Øvrige industribygninger

Findes under: Industri

Øvrige industribygninger og – elementer er fællesbetegnelsen for siloer, vandtårne, kraner m.fl, der er kendetegnet ved særlige fysiske karakteristika. Fælles for siloer og vandtårne er, at de er opstået i den tidlige industrialisering og derfra har udviklet sig i et stort antal undertyper med forskellige træk. Oplagringsbygninger og læssekraner hører til blandt de tidligste bygningstyper i den danske industri, specielt på havne og ved jernbanestationer, og udviklingen af dem til markante og egne typer tog især fart i 1900-tallet.

Læs om øvrige industribygninger under følgende overskrifter:
Kulturhistorien
Arkitektoniske karakteristika
Muligheder og udfordringer ved genanvendelse

Kraanspoor, NDSM skibsværft, Amsterdam, 1953

Kulturhistorien

Siden de murede pakhuse fra første halvdel af 1800-tallet, der primært opbevarede korn, er der udviklet en række bygningstyper til opbevaring af råvarer eller råstoffer, forud for transport eller videreforarbejdning. Således udviklede kornsiloen sig fra grundmuret pakhus til slanke betonrør, der opbevarer lodret, ligesom kranerne på havnen udviklede sig fra pakhusenes hejsekraner til lineære brokraner til effektiv oplagring. 

Disse bygninger er derfor ikke repræsentanter for produktionsdelen, men er snarere servicerende elementer for andre processer i industrien. Det gør dem til monumenter over den del af industrialiseringen, der handler om stordrift, opbevaring og transport.

 

Arkitektoniske karakteristika

Fælles for bevaringsværdierne ved disse bygninger og elementer er, at de alle skriver sig ind i enten havnens, stationsbyens, procesanlæggets eller fabrikkens samlede kulturmiljø. De skal således ses som en del af den industrialiserede produktion, selvom de har udviklet sig særligt ud fra deres specifikke funktion.

Typiske arkitektoniske værdier

  • Ofte er placeringen af silo og vandtårn bestemt ud fra fabriksanlæggets generelle forhold til byen med disse særlige bygninger placeret på 'bagsiden' i forhold til administrationsbygninger, der er henvendt mod 'forsiden'/byen. Det betyder, at siloer, tanke og beholdere ofte bliver meget synlige i landskabet, da de typisk er placeret direkte ud mod vandet eller det åbne land. De bliver dermed stærke markører for industrien, som kan ses klart fra vand- eller landsiden.
  • Bygningernes store skala og de tæt sammenbyggede produktionsmiljøer, de indgår i, skaber komplekser, der både er særdeles stedsspecifikke og samtidig illustrerer industriens stordrift og den udvikling i materialer, teknik og transport, der udgjorde grundlaget for den.  
  • De kraner, der kom til at dominere specielt havnekajen fra den sidste del af 1800-tallet og op igennem 1900-tallet, var brokranerne og løbekranerne. De tidligste broer blev opført med gitterdragere i jern, men med jernbetonens udbredelse blev det fra 1920'erne almindeligt at bygge faste broer i beton.
  • Siloer, vandtårne og kraner er udviklet til meget specifikke funktioner med meget specifikke former, og de har en størrelse og et særegent udtryk, der udskiller dem fra det omgivende miljø. De besidder dermed en stor skulpturel værdi og kan have karakter af vartegn for området.
  • Siloer og vandtårne forekommer med en stor variation i facader og overflader – fra detaljeret murværk til hvid beton.
  • Siloer, og det gælder typisk også vandtårne, forekommer på grund af deres mangel på vinduer lukkede. De er kendetegnet ved en skarp bygningsvoluminer, hvis hovedformer skal behandles nænsom. 

 

Typiske kulturhistoriske værdier

  • Siloer, især kornsiloer, tilhører de sidste store anlæg, der blev bygget af andelsbevægelsen, og er dermed et monument over bevægelsen, der havde sin storhedstid fra 1880’erne til 1960’erne.
  • Siloer er desuden historisk interessante, idet danske ingeniører markerede sig stærkt inden for feltet, og de rationelle og rene konstruktioner inspirerede modernismens pionerer. 
  • Vandtårnet var et udtryk for fremgang og modernitet, og i mange tilfælde blev de tegnet af arkitekter og udsmykket med en tidstypisk detaljering. Vandtårnet er for mange byer blevet til deres vartegn.
  • De store krananlæg til losning af kul blev et dominerende element på de danske havne. Mange af disse kraner er blevet overflødige og står nu som tydelige tegn på den tidligere så aktive industrihavn. 

 

Muligheder og udfordringer ved genanvendelse

  • Fælles for denne gruppe industribygninger er deres meget specifikke form, der er knyttet til deres oprindelige formål. En strategi for udnyttelse af deres særlige kvaliteter kunne være at bevare dem som enkeltelementer, som monumenter, der kan blive omdrejningspunkt eller kraftcenter for et område. Disse bygninger står enten som enkelte markører i landskabet eller som en del af et samlet industrimiljø og er i kraft af deres synlighed meget identitetsskabende.
  • Der kan være stor symbol- og identitetsværdi i at bevare denne type bygninger, der udgør markante pejlemærker for færden i by og på land.
  • Til gengæld kan et ensidigt fokus på en enkelt bygning tage opmærksomhed fra den helhed, de er en del af. Der skal være balance mellem en høj signalværdi og en sammenhængende helhed.
  • Det er dermed en udfordring at opnå en sameksistens og fælles bevaring af både den særlige og monumentale bygning og de sekundære strukturer, lagre og haller, som den var funktionelt forbundet med.
  • Det er en fælles udfordring ved denne gruppe bygninger at ændre rum fra lukkede opbevarings- og maskinrum til brugbare, åbne rum, der er behagelige at opholde sig i. Når disse bygninger funktionstømmes, skal der ofte en radikal ændring til, før nye funktioner kommer til.
  • De nødvendige vinduesgennembrydninger ændrer facadernes udseende radikalt. Bygningerne tåler kreativitet i vinduesløsninger og facadebearbejdningen, så længe hovedformen bliver bevaret.
  • Disse bygninger er som regel komplet uisolerede. Isolering kan være problematisk: Udvendig isolering udvisker bygningens ydre karakter, mens indvendig isolering optager vigtige kvadratmeter.

Accept af cookies

På bygningskultur2015.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Du kan til hver en tid slette cookies fra bygningskultur2015.dk.

Læs vores cookie- og privatlivspolitik

Accepter cookies