En koordineret indsats for bygningskulturarven

Gårdens bygninger 1950-1965

29. jan 2015Af Guide

Gårdens bygninger 1950-1965

Findes under: Landbrug

Krisen satte ind i landbruget, hvilket også afspejler sig i byggeaktiviteten i denne periode. Denne artikel indeholder nyttig information omkring typiske kendetegn for gårdens stuehus, lader og stalde, samt ideer til istandsættelse af disse.

Læs mere om gårdens bygninger 1950-1965 under følgende overskrifter:
Stuehuse
Lader
Stalde

 

Stuehuse

Familier på gårdene stillede efterhånden samme krav til stuehusene, som man gjorde til boliger i byerne. Der var færre ansatte på gårdene, og de boede ikke længere sammen med gårdfamilierne. Hvert familiemedlem fik sit eget rum, de repræsentative formål betød mindre, og nye stuehuse blev indrettet uden landbrugsmæssige formål - ud over kontor, bryggers og evt. et grovkøkken.

Stuehuse fra perioden er som regel ikke store og prangende, men der er tale om velbyggede og fornuftige enfamiliehuse. Det er vigtigt, at man i bygningerne kan fornemme den tid, de er opført i, og de tager sig bedst ud, når det oprindelige materialevalg, proportioner og den enkle detaljering videreføres.


Arkitektoniske karakteristika

Modernisering og forbedring af boligstandarden i byerne førte også til nye krav til gårdenes beboelseshuse. I 1950'erne og 1960'erne blev der bygget færre stuehuse end tidligere, mens omkring halvdelen af alle de eksisterende stuehuse blev bygget om, især på de mindre gårde.


Stuehuset - en familiebolig

Der var næsten ingen forskel på brugskravene til et stuehus på en gård og kravene til byernes familieboliger. Stuehusene kom derfor i højere og højere grad til at ligne andre familieboliger.

Tendensen var, at hvert familiemedlem fik sit eget rum, mens stuer brugtes til familiesamvær, ikke til repræsentation. Det huslige arbejde blev flere steder udført af husmoren selv, og hun var ofte også medhjælp på gården. Det mest udbredte var, at de nye stuehuse ikke rummede landbrugsorienterede funktioner ud over eventuelt kontor og bryggers eller grovkøkken.

Der blev dog også i mindre grad opført større stuehuse med separate afdelinger til karle eller medhjælpere i den ene gavlende, evt. med delebadeværelse og tekøkken til.


Moderne faciliteter

En række moderniseringer betød, at kældre, vaskerum, spisekamre mv. efterhånden mistede deres funktioner og derfor blev overflødige.

Udviklingen fra 1954 til 1967 kan bl.a. illustreres af, at:

  • Andelen med træk og slip-toilet steg fra 32 til 80 %.
  • På de mindre gårde steg andelen af stuehuse med badeværelse fra seks til 58 %, på de større gårde fra 58 til 93 %.
  • Andelen af huse med varmt vand i huset steg fra 20 til 76 %.
  • I 1967 havde 50 % af de mindre gårde centralvarmefyr, på de større gårde 82 %.
  • Andelen med køleskab steg fra 76 til 91 %, andelen med fryser fra 50 til 88 %.


Nye husmandssteder

Der blev op i 1950'erne stadig bygget nye husmandssteder, selvom det ikke var så mange. Deres stuehuse kunne ligne de såkaldte 'statslånshuse', som man opførte i byer og landsbyer, og i lidt mindre grad om murermestervillaer i efterkrigstidens håndværkertradition.

For de nyopførte stuehuse på både gårde og husmandssteder gælder typisk

Ude

  • De blev opført i en enkel, funktionalistisk tradition, blandet med dansk håndværkstradition, og mindede om samtidens villaer; men de var mere nøgterne i udtrykket.
  • De havde ofte lav taghældning - ca. 30 grader, men almindelige 45 graders tage sås også. Eternit eller tegl på taget.
  • Vindskeder på gavludhæng samt gennemstukne spærender langs tagfoden - ofte hvidmalet
  • Facader i blankmurværk i røde eller gule sten. Kunne have facadepartier med malede cementfiberplader (bl.a. eternit) - fx brystninger under vinduer som kontrast til murværket.
  • Vinduer uden sprosser - som regel enten to - eller trerammede af malet træ (nogle helt eller delvist af teak)
  • Støbt sokkel uden fremspring, støbte trapper og trappestene ved døre - eventuelt med gule Hasleklinker på trinene og rækværk, gelændere mm. i støbejern
  • Enkle udhæng over døre i råglas, eternit eller beton - vandret eller let skrånende, ensidet fald.

Inde

  • Pudsede, hvidtede lofter
  • Vinylgulve, laminat eller linoleum var meget populært.
  • Støbte gulve med stiftmosaik eller terrazzogulve
  • Stavparket i stuerne
  • Malede interiører i douce pastelnuancer og tapeter - nette og lyse mønstre til at begynde med, senere større og mere kulørte mønstre
  • Såkaldte forrammekøkkener bygget op af en ramme og bygget til det konkrete hus. Elementkøkkener kom først senere. Palisanderlåger med kromgreb på hvide forrammer blev populært.
  • Vær opmærksom på, at der kan være gulvbelægninger på fx trapper og i bryggerser, som ligner marmoreret linoleum. Det er slidstærke, udstøbte masser, der ofte er asbestfiberforstærkede og derfor skal håndteres med forsigtighed.

Muligheder og udfordringer ved genanvendelse

Det blanke murværk er meget karakteristisk for periodens huse og bør bevares uden fremspring, puds, vandskuring og pynt, ligesom de originale vinduer - som regel uden sprosser - bør bevares.

Rummene er ikke store og overvældende, men som regel godt proportioneret i forhold til hinanden og i forhold til husets samlede helhed. Det ydre og det indre bør hænge sammen, og små huse virker mest harmoniske, når de rummer flere mindre rum frem for få og store rum.

Isolering og materialer

Indvendig isolering af facader er mulig, ligesom tag - og terrænisolering. Vinduer kan forbedres med energiglas i forsatsrammer, eller glas kan skiftes i eksisterende, eventuelt koblede vinduer. Er der teaktræsvinduer, bør de i særlig grad bevares og istandsættes. Vær opmærksom på forholdsregler omkring asbestsanering, når der arbejdes med eternitpladematerialer. Genanvendelse af stuehuse til ændrede funktioner er underlagt en række love og regler.

 

Lader

Der er ikke opført mange nye lader i perioden, men ofte bygget om på de gamle. Fx kan der være lavet nye maskinhuse til traktorer og andre maskiner. De lader, der trods alt blev opført, er ofte bygget sammen med modulbyggede stalde. Ladernes rum er store og som regel højere end staldene. De giver gode muligheder for genanvendelse, specielt til pladskrævende formål.

Lader fra denne periode har ofte åbne spænd uden søjlerækker og er derfor gode til meget pladskrævende formål. Man skal være opmærksom på, at mange gårde har bygninger eller bygningsdele, som ikke er de oprindelige, fordi de er blevet erstattet eller fornyet pga. brand eller nye funktionskrav. Det er derfor en god idé at skaffe sig overblik over, hvornår de forskellige bygningsdele er opført.


Arkitektoniske karakteristika

Der er næsten ikke opført nye lader i perioden, så de gamle lader er fortsat et meget markant træk på gårdene. Ofte lavede man dog en form for maskinhuse og garager til traktorer og andre maskiner.

Efter brande på ældre, større gårde opførtes somme tider nye kombinerede lade - og maskinhuse med teglmurede facader og limtræsspærfag, der gav store ubrudte rum i det indre.


Tectum-lader som del af staldanlæg

Der blev bygget en del nye Tectum-staldanlæg, og i forbindelse med dem blev der ofte bygget ladebygninger, som indgik i den samlede helhed. Laderne var højere end resten af anlægget og blev ofte opført i direkte forlængelse af nye staldbygninger. De nye Tectum-lader blev opført i lette selvbærende konstruktioner, hvor den mest almindelige var trærammer med skrå afstivninger fra ca. midten af riglen - spærret - ned til fundamentet. Visse steder blev limtræsrammer anvendt ved spændvidde på 14-15 m. Ydervægs- og tagbeklædningen bestod ofte af plane eternitplader.


Muligheder og udfordringer ved genanvendelse

Tectum er et byggesystem udviklet af et af FDB's firmaer. Byggeriet er hovedsageligt opført i præfabrikerede elementer og er karakteriseret ved smalle og lave bygninger.

Da Tectums bygninger er opført som elementbyggeri, er de nemme at ændre. Fx kan ydervæggene nemt ændres for at skaffe mere naturligt lysindfald eller for isætning af porte. Man skal af hensyn til bygningens helhed sikre, at glaspartier, vinduer eller porte har samme størrelse som et eller flere hele moduler. Man skal i det hele taget lade bygningerne bevare deres oprindelige udtryk og undgå 'idylliserende'  indslag.

Man kan ved at udnytte Tectum-bygningernes rationelle byggemåde undgå en del fordyrende håndværksarbejde, som man ellers ville anbefale på ældre landbrugsbyggeri. Elementerne på Tectum-facaderne er af en slags porebeton, som bedst vedligeholdes med maling og, ved større behov, pudsning med en mørtel, der kan binde på materialet. Sandblæsning frarådes, da afsanding og porøsitet kan være stor.

Asbest

Asbest er stærkt sundhedsskadeligt, og man må absolut ikke lave gør-det-selv-arbejde på asbestholdigt materiale. Man skal altid helt undlade at skære i asbest, da brydning af materialet frigør asbestfibrene, og man skal i det hele taget være opmærksom på de forholdsregler, der gælder ved asbestsanering.

Genanvendelse af lader til ændrede funktioner er underlagt en række love og regler.

 

Stalde 

Gårdenes eksisterende stalde blev i 1950'erne og 1960'erne ofte tilpasset nye produktionsmåder, og mekanisering af arbejdsgangene påvirkede både staldenes udformning og indretning. Mange stalde var op til 100 år gamle, og behovet for modernisering var stort. Der blev typisk indført gødningskanaler og rensegange i gulvet, og halm- og strålofter blev efterhånden overflødige.

Nyopførte bygninger var modulbyggeri, de var større og havde en anden profil end tidligere - ofte med en lav taghældning. Staldenes detaljer rummer ofte gode fortællinger om forskellige tiders liv og produktion. Hvis man bevarer detaljer og har blik for bygningernes karakter, rummer de mange muligheder for genanvendelse.


Arkitektoniske karakteristika

Mekaniseringen og den øgede produktion skabte behov for nemmere adgang til staldene. Døre og porte blev gjort større, ofte med uskønne resultater til følge, der drastisk forandrede helheden og proportionerne ved at gennembryde bygningens linjer. Man hævede også gerne taget ved at indsætte trempler på facaden.

Ofte havde man også behov for større bygninger, og nybyggeri fra perioden har nogle andre dimensioner end tidligere tiders staldbygninger. Også på lofterne havde man behov for mere plads, i hvert fald indtil ca. 1960, hvor halm og strøelse begyndte at miste sin betydning.


Nye bygningstyper

Staldenes silhuet ændrede sig. Der byggedes mange steder med trempel og taghældninger på 30 til 35 grader. Nye staldtyper dukkede også op, fx Tectum bygningerne, hvor man begyndte at eksperimentere med helt nye former for specialiserede staldanlæg med opdeling til de forskellige dyrearter. Tectum-bygningerne er lavere og bredere end ældre staldbygninger, og de har 15 graders sadeltag eller somme tider ensidet tag.

Efterhånden som strå som foder og halm som strøelse mistede sin betydning, blev halmlofterne overflødige. I Landbrugets Byggebog fra 1958 og 1964 kan man således se lave stalde uden stråloft.

Efter ca. 1960 så man nye lave halbygninger med fritbærende konstruktioner. Gitterspærene kom i løbet af 1950'erne, og stålrammerne kom fra England i 1965.


Mekanisering i staldene

Fodring og gødning blev kraftigt mekaniseret i perioden. Man fik fodervogne til kvæg, og rørfodring til svin blev så småt indført. For at effektivisere den mekaniske fordring og mugning arbejdede man med lange, lige linjer, hvilket også kan ses i bygningerne.

Kostalde undergik ikke de store ændringer i 1950'er og 1960'erne. Man brugte stadig traditionelle bindestalde, mens løsdriftsstalde kun langsomt blev indført. I 1965 fandtes kun lidt over 100. Håndteringen af mælken ændrede sig til gengæld markant med indførelse af malkemaskiner, rørmalkningssystemer og indretning af særlige, hygiejniske mælkerum.

Svinene blev opdelt i flere funktionsgrupper (farestalde, drægtige søer, slagtesvinstalde mv.), og staldene blev fra ca. 1960 forsynet med rensegange eller delvise spaltegulve, der tillod både ajle (urin) og møg (blanding af fast afføring og strøelse) at falde ned i et opsamlingssystem. Det sikrede både, at gødningsindholdet i materialet blev bevaret og sparede arbejdskraft. De nye stalde blev ofte indrettet i ældre længer, tidligere lader og fx hestestalde.


Bygningstyper

De nye anlæg var ofte bygget efter T-gårdsprincippet. Tectums avls- og driftsbygninger bestod som regel af to længer, der blev sammenbygget i en T-form. Den ene længe blev anvendt til kostald - og foderrum eller fodercentral, og i direkte forlængelse af den lå ladebygningen, som var højere. Ud for fodercentralen, vinkelret på den, lå svinestalden.

Tectum-bygningerne var planlagt over et modul på 2,4 x 2,4 m, som var fastlagt efter dyrenes rum- og pladskrav. Bygningerne var utraditionelle, idet de hovedsageligt var opført af præfabrikerede bygningsdele og elementer. Hovedfunderingen bestod af punktfundamenter med indstøbte 100 x 120 mm betonsøjler.

Periodens stalde har typisk

  • Støbte fundamenter
  • Ydervægge i hulmurskonstruktion af teglsten. For Tectums vedkommende bestod ydervæggene af ikke-bærende, 'lette' elementer i porebeton, fx Siporex eller Lecabeton.
  • Vinduer i ydervægge, forholdsvis store og af støbejern i de murede stalde.
  • Vinduerne i Tectum-staldene var af træ med hele ruder, uden sprosser. Vinduerne var placeret lige under det meget lille udhæng, og de var kombineret med ventilationsspjæld, udformet med jalousilameller.
  • Tagkonstruktionen af træspær og åse understøttedes af betonsøjlerne.
  • Taghældningen på Tectum-staldene lå som standard på 15°.
  • Tagbeklædning med tegl- eller cementtagsten. Eternit- og pandeplader holdt sit indtog på såvel nye bygninger som ved tagomlægninger på gamle stalde. På Tectum-bygningerne var det alene eternitplader.
  • Etageadskillelse af plant støbte konstruktioner - herunder Bauma-dæk, understøttet af støbejernssøjler, damprør eller betonsøjler i staldrummet. Afhængigt af konstruktionstype var der ofte stålbjælker, som understøttedes af stolperne og bar etageadskillelsen mellem søjlerne.
  • I Tectum-bygningerne fandtes ikke etageadskillelser. Loftet fulgte taghældningen.
  • Gulve i staldene var isolerede.
  • Krybberne var udført af brændte og glaserede halve lerrør, fx bornholmske Hasleklinker.


Muligheder og udfordringer ved genanvendelse

Ved genanvendelse af staldbygningerne skal man være opmærksom på mange af de tekniske detaljer, som staldene typisk rummer. Det kan fx være skinneforbindelser til fodervogne, som kan have en dekorativ funktion, når bygningen genanvendes til nye formål. De forskellige detaljer i staldene kan både have konstruktiv betydning og være inspirerende at bevare. De er med til at fastholde bygningernes atmosfære og fortæller en historie om staldenes oprindelige funktioner og om tidernes skiftende produktionsmetoder.

Murede stalde fra perioden er som regel velbyggede i godt murværk og oplagte at genanvende. 

Accept af cookies

På bygningskultur2015.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Du kan til hver en tid slette cookies fra bygningskultur2015.dk.

Læs vores cookie- og privatlivspolitik

Accepter cookies