En koordineret indsats for bygningskulturarven

Gårdens historie 1950-1965

29. jan 2015Af Guide

Gårdens historie 1950-1965

Findes under: Landbrug

Tiden efter 2. Verdenskrig var en om - og tilbygningsperiode, som afløste 100 år med meget nybyggeri på landet. Arbejdsgange blev mekaniseret, og de eksisterende bygninger blev ofte tilpasset til de nye metoder. Der blev dog også bygget nyt, og nybyggeriet markerede et opgør med den traditionelle firlængede gård. Man eksperimenterede med nye byggemetoder og nye måder at placere bygningerne i forhold til hinanden på. 

Læs mere om gårdens historie 1950-1965 under følgende overskrifter:
Kulturhistorie
Arkitektoniske karakteristika
Opmærksomhedspunkter

 

Kulturhistorie

Gennem 1950'erne bevarede man sansen for en kombination af det praktiske og det æstetiske, specielt i de sager hvor bygningskonsulenterne blev benyttet. Efter 1965 blev der mere ensidigt fokuseret på produktionsmæssige og tekniske forhold.

Idealet for samtidens boligbyggeri var, at man skulle orientere sig efter solen og lyset, og dette ideal prægede også holdningerne til byggeri på landet. Man ser derfor en løsrivelse fra den traditionelle, firlængede gård. Man opfattede gårdbygninger som noget mere dynamisk, som skulle kunne tilpasses og udbygges efter skiftende behov, og også økonomiske hensyn spillede ind.

Landbrugets Byggetjeneste iværksatte i samarbejde med det nye Statens Byggeforskningsinstitut et øget fokus på den tekniske udvikling af bygningerne. Det betød et mindre fokus på bygningernes udformning og helhedsindtryk. De udgav i 1950'erne og 1960'erne rapporter om tekniske nyheder og fik fra 1967 statsstøtte direkte til arbejdet med landbrugsbyggeri. Håndbøger, anvisninger og rapporter havde en stor betydning, og man byggede relativt ens i hele landet. Det var ikke den enkelte gårdejer eller håndværker, men snarere ensartede hensyn, der prægede bygningerne.

Tiden efter 2. verdenskrig var dog præget af stor usikkerhed om landbrugsmarkederne og af en stærk regulering af handlen med udlandet. Derfor blev perioden lidt en krise for byggeriet, som i stedet blev præget af mange om- og tilbygninger til de eksisterende anlæg.

De gamle Bedre Byggeskik-typer til husmandsbrug var forældede, og i 1957 blev en ny typebog udgivet, men tiden for oprettelse af nye husmandsbrug var på sit sidste stade.

Mekanisering af arbejdet

Gennem hele perioden blev en lang række af arbejdsprocesserne mekaniseret, og det fik meget stor betydning for ikke mindst indretningen af landbrugets bygninger. Det drejede sig fx om halmtransportører til lofter, transportører til roer til nye roerum og til fyldning af ensilagesiloer samt automatiske udmugningsanlæg.

Også nye fodervogne til kvæg og rørfodring til svin blev så småt indført, og staldene blev efterhånden indrettet med lange lige linjer. Mælkehåndteringen blev også organiseret på nye måder med malkemaskiner, rørmalkningssystemer og indretning af hygiejniske mælkerum.

Efter 1960 begyndte strå som foder og halm som strøelse at miste betydning, og spaltegulvene blev introduceret. Det førte naturligt til en tilbagegang for halmlofterne, og lave stalde uden stråloft begyndte derfor at vinde indpas, mens man andre steder så en øget brug af lofter til korngulv med tærskeværk.

 

Arkitektoniske karakteristika

Der blev ikke opført mange nye hele gårde i denne periode, og tilbygninger blev ofte opført i modulbyggeri. Populært sagt gik man fra 'byggeri' til 'montage'. Samtidig stillede mekaniseringen af arbejdsprocesserne nye krav til de eksisterende bygninger, og perioden er præget af mange om - og tilbygninger. 1950-1965 er den periode i danmarkshistorien, hvor der var flest aktive landbrug, omkring 208.000, og landskabet var præget af mange, tætliggende gårde og husmandssteder - sådan som vi stadig kender det. 

Meget af det nye byggeri blev opført i nye materialer, som man slet ikke havde kendt tidligere. Materialet Durisol, som er cement iblandet træfibre, blev basis for firmaet Tectums elementbyggeri. Tectum blev oprettet af FDB i slutningen af 1940'erne og opførte elementbyggede typestalde helt frem til ca. 1980. Tectums byggesystem blev udviklet og opført på mange gårde, efter 1960 også som lave halbygninger med fritbærende konstruktioner. De nye konstruktionstyper som gitterspær bredte sig fra 1950'erne, og stålrammer kom fra England i 1965.

Mange gårde fik også kornsiloer og korntørringsanlæg. Ensileringen bredte sig, og tidligere siloer blev en del steder erstattet af liggende indendørs siloer (plansiloer)


Nye gårdtyper

Avlsbygningerne var ofte brede og højloftede og havde helt andre dimensioner end de ældre bygninger. Man eksperimenterede lidt med grundplaner og byggede fx T-gårde, enlængede staldlader efter nordisk inspiration og kamformede anlæg på større gårde. Enkeltstående eksempler på avlsanlæg i X- og Y-form sås også.

Tidens driftsbygninger havde typisk

  • Rektangulære stål-vippevinduer (eventuelt med rammer af mahogni og karme af jern)
  • Mange spidse trekantkviste med luger til loftet
  • Mange kvist- og gavllemme til halmtransport
  • Eternittage
  • Hvidmalede vindskeder
  • Rødt eller gult murværk uden mønstermuring, maskinsten udbredt
  • Støbt sokkel

Nye materialer, som blev afgørende i nyt byggeri

  • Gasbeton
  • Siporex - porebeton
  • Durisol - træspånbeton (FDB introducerede det i Danmark i 1947)
  • Bauma-betondæk (kunne bære den øgede mængde opbevaring på lofterne).

 

Opmærksomhedspunkter

1950-1965 er den periode i danmarkshistorien, hvor der var flest aktive landbrug, omkring 208.000. Landskabet var præget af mange, tætliggende gårde og husmandssteder - sådan som vi stadig kender det. Der blev ikke lavet mange nye husmandsudstykninger og i det hele taget ikke opført særlig mange nye hele gårde. Til gengæld blev de eksisterende gårde ved ombygning og tilbygning tilpasset nye produktionsmetoder.

Mange gårde har bygninger eller bygningsdele, som ikke er oprindelige, men tilføjet efter brande eller ud fra nye funktionskrav. Det er derfor en god idé at forholde sig til bygningshistorien og skaffe sig overblik over, hvornår de forskellige bygningsdele er opført og ombygget.

Store, anvendelige bygninger

De nyopførte landbrugsbygninger fra perioden var ofte større end de ældre bygninger, de var meget rummelige og gerne uden søjler og stolper, og de er derfor velegnede til genanvendelse. Også fordi de som regel er stabile og velbyggede og danner en god helhed med det omgivende landskab.

Materialer

Materialer og konstruktioner er almindeligvis af god kvalitet, og bygningerne kan enten være opført i murværk og nye byggematerialer som Siporex, Durisol og bølgeeternitplader - som dengang indeholdt asbest.

Asbest

Asbest er stærkt sundhedsskadeligt, og man må absolut ikke lave gør-det-selv-arbejde på asbestholdigt materiale. Man skal altid helt undlade at skære i asbest, da brydning af materialet frigør asbestfibrene, og man skal i det hele taget være opmærksom på de forholdsregler, der gælder ved asbestsanering. Asbestsanering kan være dyrt og skal indregnes som en merudgift ved istandsættelsesprojekter. Søg altid rådgivning.

Tectumbygninger

Tectum er et byggesystem udviklet af et af FDB's firmaer. Byggeriet er hovedsageligt opført i præfabrikerede elementer og er karakteriseret ved smalle og lave bygninger.

Tectum-bygninger er ofte velegnede til genanvendelse. Fordi bygningerne er opført i moduler, kan man ofte udskifte hele moduler med fx glaspartier mellem betonsøjlerne eller med vinduer og porte, der har samme størrelse som et eller flere moduler. Man skal af hensyn til bygningens helhed sikre, at glaspartier, vinduer eller porte har samme størrelse som et eller flere hele moduler. Man skal i det hele taget lade bygningerne bevare deres oprindelige udtryk og undgå 'idylliserende'  indslag.

Man kan ved at udnytte Tectum-bygningernes rationelle byggemåde undgå en del fordyrende håndværksarbejde. Elementerne på Tectum-facaderne er af en slags porebeton, som bedst vedligeholdes med maling og, ved større behov, pudsning med en mørtel, der kan binde på materialet. Sandblæsning frarådes, da afsanding og porøsitet kan være stor.

Sanering og nedrivning

Gårdenes mange knopskydninger og tilbygninger kan være udmærkede og i god kvalitet, men de kan også være skæmmende for helheden. Hvis man i samråd med en arkitektonisk rådgiver skønner, at gårdens samlede helhed er bedst tjent med nedrivning af fx en tilbygning, bør det naturligvis overvejes.

Genanvendelse af gårde med ændrede funktioner er underlagt en række love og regler.

 

Få nye gårde

Fordi jorden blev udnyttet meget intenst, var landskabet meget åbent. Der havde aldrig tidligere været så lidt skov i Danmark, og de op til 100 år gamle læhegn blev fjernet sammen med mange markveje, som også blev nedlagt. Mellem gårdene lå desuden 2.000 andelsmejerier, hvis skorstene kunne ses vidt omkring i landskabet. Deres antal toppede også i denne periode. De store maskinhaller, som i dag ofte skjuler og skæmmer gårdenes helhed, kom først til senere.

Ikke-specialiserede gårde

Landbruget bestod endnu af ikke-specialiserede gårde med mange forskellige produktionsgrene. Men gårdens helhed og bygninger blev efterhånden præget af, at udlængerne blev ombygget og udbygget til specialiserede produktionsanlæg til kvæg, svin og kyllinger. Antallet af malkekøer rundede med godt 1,2 mil. stk. det højeste antal nogensinde. Udviklingen førte til bredere, højere og længere bygninger.

Fra byggeri til montage - Tectum-bygninger

I slutningen af perioden blev en ny type af avls - og driftsbygninger udviklet og opført, både som vinkelrette bygninger på eksisterende stalde og som fritliggende, hele bygningsanlæg, der i sig selv udgør homogene helheder.

Tectum-byggeriet er karakteriseret ved smalle og lave bygninger, hovedsageligt opført i præfabrikerede elementer. Der ligger stadig mange Tectum-byggerier rundt om i landskabet, ofte i tilknytning til ældre gårdanlæg. Deres bygningsprofil er lavere og bredere end tidligere staldbygninger, og de har 15 graders sadeltag eller somme tider ensidet tag.

Nye bygningstyper

Der kom i perioden mange forskellige typer tilbygninger på udlængerne. Fritliggende svinestalde bygget uden for det firlængede gårdanlæg blev mere almindelige. Den klassiske måde at tilbygge på var at flytte den ene langside, så der f.eks. blev plads til en række køer eller søer mere.

Der blev opført en del betonsiloer til opbevaring og ensilering af roetoppe, og efterhånden blev de sidste møddinger også flyttet væk fra gårdspladsen. 

Fællesstalde

'Fællesstalde', hvor grupper af landmænd gik sammen i andelsselskaber, blev ligeledes opført en del steder i forskellige egne af landet. Det var totale staldanlæg til henholdsvis malkekvæg og svineproduktion, som blev placeret for sig selv i det åbne land - centralt i en tilstræbt lige lang afstand fra andelshaverne. Disse staldanlæg var ofte forbillede for andre landmænd i Danmark.

Accept af cookies

På bygningskultur2015.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Du kan til hver en tid slette cookies fra bygningskultur2015.dk.

Læs vores cookie- og privatlivspolitik

Accepter cookies