En koordineret indsats for bygningskulturarven

Husmandsstedets bygninger 1850-1899

29. jan 2015Af Guide

Husmandsstedets bygninger 1850-1899

Findes under: Landbrug

Husmandsstederne var underlegne i forhold til gårdene, men bærer præg af charme og idyl. Denne artikel indeholder nyttig information omkring typiske kendetegn for husmandsstedets stuehus, lader og stalde, samt ideer til istandsættelse af disse.

Læs mere om husmandsstedets bygninger 1850-1899 under følgende overskrifter:
Stuehuse
Lader
Stalde

 

Stuehuse

Stuehusene var oprindeligt bygget sammen med staldene. Mennesker og dyr boede i hver sin ende af samme bygning, men op gennem perioden begyndte man at bygge selvstændige huse til beboelse. Stuehusene var små, og hvis man skal bruge dem i dag, skal man respektere deres oprindelige udtryk, ruminddeling, de lave facader og lofter osv.

De gamle stuehuse har lave lofter, små rum og lavtsiddende bindbjælker på tværs. Alt dette giver husene charme og en egen karakter, der er værd at tage udgangspunkt i ved en istandsættelse. Husene er ofte blevet skæve og upræcise med tiden, og der kan være behov for opretning, men det er ikke meningen, at stuehusene skal se nye ud og være vinkelrette.


Arkitektoniske karakteristika

I periodens begyndelse var stuehusene ikke selvstændige bygninger, men den ene ende af en bygning med stald i den anden ende. Senere begyndte man at bygge selvstændige huse til beboelse, enten helt fritliggende eller sammenbygget i vinkel med en eller to staldlænger.

Da man begyndte at bygge boligen frit i forhold til avlsbygningerne, fik man en meget bedre hygiejne i boligen., og husmandsfamilien kunne leve lidt mere uafhængigt af dyrenes døgnrytme. Efterhånden fik de forskellige bygninger også deres egen udformning og udtryk.

Indretning

De gamle stuehuse rummer som regel kun det mest nødvendige, selvom man efterhånden som landbruget udviklede sig, byggede lidt større. Stue og køkken var ret små, og man sov som regel i alkover eller nicher i stuerne. Men efterhånden som der blev bygget nye steder eller bygget til de gamle, kom der små selvstændige soverum.

Byggestil

De fleste stuehuse blev som stedets øvrige bygninger bygget i bindingsværk - som regel ganske enkelt og uden pynt, men gerne med inspiration fra lokale gårde, fx med en rundbuekvist over hoveddøren eller en kvader eller opstregning af tavl eller sokkel.

Stuehusenes typiske træk

Sokler af granitsten eller syldsten, sent i perioden også støbte fundamenter
Vægge af bindingsværk og tavl med brændte eller ubrændte lersten - sent i perioden sås teglmure, ofte som tidligere bindingsværksvægge, der er blevet omsat i grundmur.
Overgavle af brædder eller bindingsværk efter egnens tradition
Stråtage - kun ganske få tegltage
Vinduer af træ - små med sprosser, i to rammer og ingen tværpost.

 

Muligheder og udfordringer ved genanvendelse

Hvis man har brug for større rum, skal man gøre det på en måde, hvor sammenhængen mellem husets ydre og indre bevares. Proportionerne er vigtige, og hvis man vil fjerne vægge, kan man lave åbninger og bevare dele af de originale vægge. Så sikrer man harmoni mellem rum og helhed. Vil man åbne loftet op til kippen, bør bindbjælkerne fastholdes for at markere rummets udstrækning - og også af hensyn til husets stabilitet. En anden måde at skabe mere plads på er at bygge ud, fx i en vinkel mod haven. Man skal holde sig inden for husets oprindelige tag- og facadehøjde.

Materialer

Benyt samme type materialer som de oprindelige. Nyere materialer vil ofte ødelægge udtrykket i den originale byggeskik. Husene er ikke nødvendigvis bygget i lige linjer og rette vinkler i grundplanen, hvilket er en væsentlig del af deres karakter. Der er ikke grund til at rette anlægget op i forbindelse med større facadeistandsættelser. Genanvendelse af stalde til ændrede funktioner er underlagt en række love og regler.

 

Lader

Langt op i 1800-tallet havde husmandsstederne slet ikke lader, men opbevarede foder og lignende på lofter eller i staldene. Både stalde og lader har en stor bygningsmæssig værdi og rummer gode fortællende detaljer om gårdenes historie. Husmandssteder er beskedne gårde, og genanvendelse er mest oplagt til formål, der ikke er alt for pladskrævende.

Laderummene er enkle rum med gode genanvendelsesmuligheder. De har ofte synlige og fortællende tømmerkonstruktioner, og det indskudte kornloft kan rumme nye aktiviteter, der ikke er alt for pladskrævende.

 

Arkitektoniske karakteristika

Det var først hen mod slutningen af 1800-tallet, at husmandsstederne overhovedet havde lader som selvstændige bygninger. Indtil da skete oplagring af foder i staldrummene eller på loftsarealerne. I modsætning til på gårdene, hvor laden ofte stadig er den mest dominerende bygning, er laden på husmandssteder en integreret del af den en -, to - eller trelængede bebyggelse og derfor ikke særlig markant. Ladernes tømmerkonstruktioner var tilpasset adgangsforhold, oplagringen inde i laden og lokale vejrforhold. Tømmeret var mange steder meget spinkelt, især i de mest træfattige egne. Generelt skete understøtningen både i midten, langs siderne og på ydermurene. Ladens gulv var i periodens første del lerstampet eller i andet hårdt stampet materiale, fx grus. Senere støbtes hele eller dele af gulvene i beton. Ydervæggene var som regel udført i bindingsværk og bygget sammen med tømmerkonstruktionen i ladens rum. I periodens sidste del sås ydervægge udført i murværk, opført enten på et fundament af syldsten eller på en grundmuring. Kampestensbygninger forekom også i de sidste årtier af århundredet. Taget var endnu belagt med strå, og for husmandsstedernes vedkommende blev det generelt først afløst af tegl efter 1900. Der findes mange egnsbestemte variationer i stråtage og mønninger. Egnstypiske træk er herudover tydeligst i ydervæggenes opbygning og udseende, fx i bindingsværkets konstruktionsdetaljer, tømmerets dimensioner og tæthed samt kalkfarverne i overfladebehandlingen.

 

 

Muligheder og udfordringer ved genanvendelse

Som udgangspunkt skal man bruge ældre lader til såkaldt kolde funktioner. Det kan fx være butiks- eller udstillingsvirksomhed. Bindingsværksvægge kan isoleres indvendigt, men man skal holde god ventilationsafstand til ydervæggens oprindelige inderside. Et alternativ er at indrette opvarmede rum i dele af laden - at etablere 'rum i rummet'.

Brandsikring

Ældre lader er svære at brandsikre, uden at bygningernes udtryk ændres meget. Det gælder både for tømmerkonstruktioner og stråtage. Man skal altid kontakte de lokale brandmyndigheder for råd og vejledning. Hvordan man skal brandsikre, afhænger af flere forhold, fx tømmerets dimensioner og gennembrændingstid samt adgangen til flugtveje. Brandhæmmende maling og sprinkleranlæg er mulige, men dyre, løsninger. Et sidste alternativ er beklædning med gips, men fordi gipsplader vil skjule tømmerkonstruktionerne, er det kun en løsning, hvis alle andre muligheder er udtømt.

Stabilitet

Facaderne er lave, og der kan være lavtsiddende bindbjælker på tværs af bygningen, som hindrer visse aktiviteter. Hvis man ændrer tømmerkonstruktionernne for at få større loftshøjde, skal man sikre bygningens stabilitet på anden måde. 

Genanvendelse af gårde til ændrede funktioner er underlagt en række love og regler.

 

Stalde

De små gårdes stalde husede ofte alle gårdens dyr. Først senere delte man dyrene op i afdelinger eller separate bygninger. Staldene var små og bygget i beskedne materialer, men de få bevarede stalde, der findes fra perioden, rummer mange fine detaljer. Hvis man genanvender dem, kan man forsøge at integrere fx krybber og spiltov i det nye interiør. Staldene rummer mange værdifulde historier om datidens husmandsbrug.

Staldene kan have mange fine detaljer, som kan være fine at bevare og integrere i en ny brug. På grund af bygningernes alder er der dog nogle særlige forhold, som man skal være opmærksom på.


Arkitektoniske karakteristika

Ko -, svine - og hestestalde var placeret i samme rum i de små gårde og husmandssteder. Man havde få dyr og ikke mange midler at bygge for. Derfor byggede man samlede stalde til alle dyr, og man sparede arealer til fodergange, vendepladser, tværgange mv.

I det daglige var den lille stald nem at arbejde i ved fodring, pasning, rengøring og vedligeholdelse, og man kunne få dagslys ind gennem døre og vinduer i alle facader.

Men det var også en ulempe at have alle dyrene samlet. De har forskellige dagsrytmer og ikke samme temperaturbehov. På de lidt større steder forsøgte man sig derfor med bl.a. svineophold på kostaldens loft, hvor der var tørt og varmt. Også fællesstald for køer og svin kombineret med en hestestald for sig blev afprøvet.


Opdelte stalde

Efterhånden førte det til, at man adskilte dyrene og lagde staldens rum på en måde, så man kunne skabe et godt klima og optimere funktionerne i forhold til hinanden. Det gav fx lettere adgang til udearealerne, udbygningsmuligheder, rationelle arbejdsgange, afgrænsning af markarealer for det enkelte dyr, ventilering i staldene mv.

Typiske træk for staldene

  • Bindingsværk
  • Syldsten eller hugget granit i fundamenter
  • Få vinduer af træ med sprosser - støbejern var sjældent på små gårde
  • Tømmer og stråtag - enkelte med tegl
  • Etageadskillelse mod loftet af træ - bindbjælker med brædder på


Muligheder og udfordringer ved genanvendelse

Som udgangspunkt skal man bruge ældre stalde til såkaldt kolde funktioner. Det kan fx være butiks- eller udstillingsvirksomhed. Bindingsværksvægge kan isoleres indvendigt, men man skal holde god ventilationsafstand til ydervæggens oprindelige inderside. Et alternativ er at indrette opvarmede rum i dele af stalden - at etablere 'rum i rummet'.

Brandsikring

Ældre stalde er svære at brandsikre, uden at bygningernes udtryk ændres meget. Det gælder både for tømmerkonstruktioner og stråtage. Man skal altid kontakte de lokale brandmyndigheder for råd og vejledning. Hvordan man skal brandsikre, afhænger af flere forhold, fx tømmerets dimensioner og gennembrændingstid samt adgangen til flugtveje. Brandhæmmende maling og sprinkleranlæg er mulige, men dyre, løsninger. Et sidste alternativ er beklædning med gips, men fordi gipsplader vil skjule tømmerkonstruktionerne, er det kun en løsning, hvis alle andre muligheder er udtømt.

Stabilitet

Facaderne er lave, og der kan være lavtsiddende bindbjælker på tværs af bygningen, som hindrer visse aktiviteter. Hvis man ændrer tømmerkonstruktionernne for at få større loftshøjde, skal man sikre bygningens stabilitet på anden måde.

Indretning

Ting som krybber til kvæget og spiltov til hestene vil være unikke at indarbejde i nye funktioner og anvendelser. Også bevaring af partier med piksten i staldgulvet kan være en interessant historiefortæller. Vinduerne er for små til at slippe tilstrækkeligt med lys ind, men på den anden side en karakteristisk detalje ved staldenes udtryk. Man kan derfor supplere dagslyset ved at sætte glas i dør - og portåbninger. Genanvendelse af stalde til ændrede funktioner er underlagt en række love og regler.

Accept af cookies

På bygningskultur2015.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Du kan til hver en tid slette cookies fra bygningskultur2015.dk.

Læs vores cookie- og privatlivspolitik

Accepter cookies