En koordineret indsats for bygningskulturarven

Husmandsstedets historie 1899-1960

29. jan 2015Af Guide

Husmandsstedets historie 1899-1960

Findes under: Landbrug

Fra 1899 blev der anlagt 32.000 husmandsbrug over hele Danmark. De nye, små familiebrug skulle øge retfærdigheden i samfundet, men også sikre at den kvalificerede arbejdskraft blev på landet. Husmandsbyggeriet så stort set ens ud overalt og var domineret af Bedre Byggeskik-bevægelsens idealer. Husmandsstederne fungerede godt i en enkelt generation, men allerede i midten af 1900-tallet var de forældede og for små.

Læs mere om husmandsstedets historie 1899-1960 under følgende overskrifter:
Kulturhistorie
Arkitektoniske karakteristika
Opmærksomhedspunkter

Foto: Torben Lindegaard Jensen

Kulturhistorie

I 1899 kom en ny lov om såkaldte 'statshusmænd'. Den betød, at husmænd kunne få statslån til opførelsen af nye brug, og samtidig blev de underlagt en statslig kontrol og fik tilbud om rådgivning. Der blev i perioden efter 1899 opført 32.000 nye brug efter denne ordning. Man kalder som regel disse nye gårde for 'brug', mens begrebet 'sted' er knyttet til husmændenes gårde fra 1800-tallet.

Formålet med lovgivningen var dels at sikre husmændene bedre vilkår og dels at fastholde den kvalificerede arbejdskraft på landet.

I perioden 1899-1919 blev nye selvejerbrug etableret ved køb af jord på det frie marked, som regel gennem en udstykningsforening. Derudover kunne man få lån fra staten på 90 procent af jordens købesum og bygningernes anlægsudgifter. I begyndelsen var husmandsbrugene meget små - maksimalt 4 tønder land og 3½ hektar i gennemsnit. Derfor måtte husmændene fortsætte med at arbejde for andre.

Husmandsbrugene vokser

Ændrede love for husmændene førte i de første årtier af 1900-tallet til, at husmænd kunne erhverve de såkaldte 'jordrentebrug' med jord fra en central fond, som de betalte jordrente til i stedet for at låne til købet. De nye bygninger blev finansieret med statslån på op til 90 procent af anlægsudgifterne.

Statshusmandsbrugene skulle anlægges på minimum 5 hektar, og over de næste 30 år voksede gennemsnitsstørrelsen til 8 hektar. Husmandsstedernes jord stammede mange steder fra og kunne fx komme fra udskiftninger og udstykninger af len, stamhuse, præstegårde, tyske domæner i Sønderjylland, gennem fri handel og krigsskadeerstatninger efter 2. verdenskrig samt afvandingsprojekter, hvor fx fjorde, engarealer og lavvandsområder blev inddæmmet til landbrugsjord.

Husmandsbrugene blev hurtigt forældede

Husmandsbrugene fungerede godt i en enkelt generation, men allerede fra midten af 1900-tallet var de stort set forældede og for små. Nu begyndte husmændene i vid udstrækning at søge mod byerne for at arbejde i industrien, og ejendommene blev lagt sammen i større landbrug.

Foto: Torben Lindegaard Jensen

Arkitektoniske karakteristika

Husmandsstederne var små familiebrug, som blev anlagt langs landevejene, ofte over for hinanden i 'kolonier' på op til 20 brug. Dermed kunne familierne hjælpe hinanden i det daglige, fx med høstarbejde, afløsning og medhjælp i staldene.Med de centralt styrede godkendelser opstod et ensartet byggeri med langt mindre egnspræg end tidligere. Alligevel forsøgte både arkitekter og lokale håndværkere i det små at udvikle typerne med lokalhistoriske karakteristika.

I starten af perioden så man statshusmandsbrug med historicistiske og nationalromantiske træk. Udlængerne havde ofte bræddebeklædte trempelkonstruktioner og tagpaptage med lav hældning, der gav mere plads på lofterne.

Bedre Byggeskiks idealer

Bedre Byggeskik var en forening, som fra begyndelsen af 1900-tallet og frem ydede hjælp og rådgivning til bygherrer. Bevægelsens formål var at fremme godt håndværk og havde en symmetrisk, nærmest nyklassicistisk, murstensarkitektur som ideal. Den hentede især inspiration i 1700- og 1800-tallets murede byggeri i Vest- og Sønderjylland og kom til at præge hele landbrugsbyggeriet og også de mange nye husmandsbrug.

Bedre Byggeskik kan kendes på

  • Retvinklede, symmetriske tolængede anlæg (sjældnere trelængede)
  • Fundamenter i beton eller granit
  • Rolige, taktfaste, murede facader med ensartede vinduesformater
  • Højt rejste sadeltage med 45 graders hældning og som regel halvvalm over gavlene
  • Teglhængte tage beklædt med røde fals- eller vingetegl, eventuelt grå cementtagsten
  • Ingen dekoration og detaljer, som ikke samtidig har en konstruktiv funktion - fx gesimser, trapper, hovedindgang
  • Murede gesimser langs tagfod og gavle, retkantede eller med tandsnitsskifte
  • To- eller firrammede trævinduer med sprosser i stuehuset
  • Støbejernsvinduer med sprosser og buet eller ret overkant i udlængerne
  • Fyldingsdøre og revledøre af træ

 

Opmærksomhedspunkter

Husmandsbrugene blev anlagt som mindre familiebrug langs landevejene og ofte over for hinanden. De var små og enkle med præcise detaljer og proportioner - og som regel opført ud fra Bedre Byggeskik-bevægelsens idealer. Anlæg på to længer var det mest almindelige. Fordi husmandsstederne er små, er det også overskueligt at genanvende dem til nye funktioner, fx til fritidsbolig eller lille, selvstændig virksomhed.

Før man går i gang med genanvendelse af husmandsbrug, er det en god idé at orientere sig om, hvordan de øvrige nabohusmandssteder i udstykningen ser ud - eller oprindeligt har set ud. Deres ensartethed bør bevares, så også bygningernes helhed med landskabet fastholdes. Hvis det er muligt, er det oplagt at samarbejde om etablering af nye funktioner i flere husmandssteder ved siden af hinanden.

Helhedspræget

Helhedspræget er selve kernen i statshusmandsbrugets udtryk. Bygningerne er som regel murede, symmetriske og med halvvalmede tage, og som regel placeret i vinkel i forhold til hinanden. Når man bygger til eller om, bør man derfor sikre sig, at stuehus og udlænger fortsat fremstår som selvstændige, sluttede og relativt små enheder.

River man længer fra det oprindelige anlæg ned, vil det reducere helheden betydeligt, fordi husmandsstedet som regel kun består af to eller højst tre ensartede længer. Eventuelt nye bygninger bør placeres vinkelret eller parallelt i forhold til de oprindelige bygninger. Man bør ikke opføre for store bygninger, da de let vil overdøve de forholdsvis små, oprindelige længer på stedet.

Følg de oprindelige proportioner og tegninger

Husmandsstedets detaljer er meget væsentlige, især når det gælder de mange anlæg, som blev bygget med udgangspunkt i Bedre Byggeskik-bevægelsen. De fint formede og bearbejdede bygningsdele var nøje udtænkt og tilpasset hinanden - lige fra bygningens hovedform til formatet på vinduesglasset. Derfor bør man følge det oprindelige grundlag ganske nøje, når man sætter i stand.

Tilbygninger bør proportioneres med udgangspunkt i de oprindelige bygninger og de tegninger, som blev udarbejdet af Bedre Byggeskik-arkitekterne. Detaljering skal ikke nødvendigvis udføres som kopi, men bør forholde sig til anlæggets oprindelige udtryk.

Genanvendelse af husmandsstederne med ændrede funktioner er underlagt en række love og regler. 


En - eller tolængede husmandsbrug

De tidligste husmandssteder fra 1800-tallet blev som regel opført i én længe med bolig i den ene ende og stald og lade i den anden, alt under samme tag. Det senere husmandssted - det, vi i dag opfatter som det klassiske statshusmandsbrug - blev opført med to længer, hvor stuehus og staldbygning lå vinkelret på hinanden, enten sammenbygget eller fritliggende. Nogle brug blev også opbygget som et trelænget anlæg.

De fritliggende længer og stuehuset blev som regel bundet sammen af en hegnsmur, der sammen med bygningerne dannede en vaskeplads. Andre blev bygget sammen med en lille forbindelsesbygning. Stuehuset lå ofte orienteret øst - vest i den sydlige del af anlægget. Undtagelser kunne man fx finde i Nordjylland, hvor et stuehus mod nord gav læ til gårdsplads, stald og lade. Her var stalden ofte placeret mod syd for at udnytte solvarmen til dyrene om vinteren.

Større brug

I sidste halvdel af perioden voksede brugene markant, og bygningsanlæggene blev tilsvarende større. Nu blev anlæggene ofte disponeret i rationelle T - formede anlæg, hvor laden blev bygget vinkelret på staldlængen. I de to bygningers sammenskæring blev fodercentralen placeret.

Accept af cookies

På bygningskultur2015.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Du kan til hver en tid slette cookies fra bygningskultur2015.dk.

Læs vores cookie- og privatlivspolitik

Accepter cookies