En koordineret indsats for bygningskulturarven

Arkitektur og bygningstyper

29. jan 2015Af Bygningskultur 2015Guide

Forstædernes bygningsarv

Findes under: Emner i vidensarkivet

I perioden fra 1945 til 1989 blev der opført over en million bygninger i Danmark, og en stor del af dem er opført i det, vi i dag kalder forstæderne. Hovedstadens omdannelse til en moderne metropol i årene efter 1945 er beskrevet af Hovedstadsområdets Kulturhistoriske arkiver, der beskriver nogle af de mange historier, ideer, aktører og konflikter, der var en del af udviklingen. Men det er ikke kun i hovedstadsområdet, at forstaden er blevet kulturarv. Mange af landets bygninger fra den tid har både en kvalitet og en alder, der gør dem interessante i en bevaringssammenhæng. Der er baggrunden for Realdanias rapport "Forstadens bygningskultur 1945-1989 – På sporet af velfærdsforstadens bevaringsværdier" som skaber overblik over bygningsmassens aldersmæssige sammensætning og fordeling i landet samt beskriver 11 tidstypiske områdetyper.

Forstadens variationer og typer

Kulturarvsstyrelsen satte med Bygningskulturens Dag i 2008 fokus på velfærdssamfundets bygninger, og en række kommuner ser allerede på den nyere bygningskultur. Også større helheder som erhvervsområdet Priorparken i Brøndby Kommune, som udvikles til nyt centrum for kultur- og erhvervsliv, viser et stykke vigtig bygningskulturhistorie. I Hvidovre Kommune har man arbejdet med nye, mere stedsorienterede kortlægningsværktøjer, og i Albertslund Syd arbejder man med bevaring og udvikling, der fortæller historien om velfærdssamfundets drømme og visioner for det gode liv i forstæderne.

Gode redskaber og guider

Til arbejdet med beskrivelse af forstædernes byggeri findes en række gode værktøjer. Bygningskultur 2015 har samlet en række typeblade der beskriver landets mangfoldige bygningskultur. Find bl.a. beskrivelser af 13 forskellige by- og etagehuse eller hent de beskrivelser af enfamilieshuse, som blev tilvejebragt i forbindelse med Aalborg Kommunes lokalplanarbejde i Hasseris.

Flere guides

Læs om Bygningskultur 2015's konference om forstadens bevaringsværdier

Har du gode ideer eller oplever du problemer med links
send en mail til:

Accept af cookies

På bygningskultur2015.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Du kan til hver en tid slette cookies fra bygningskultur2015.dk.

Læs vores cookie- og privatlivspolitik

Accepter cookies