En koordineret indsats for bygningskulturarven

Bosætning, turisme og erhvervsudvikling

29. jan 2015Af Bygningskultur 2015Guide

Branding, turisme og erhvervsudvikling

Findes under: Emner i vidensarkivet

For byer og kommuner, der vil sætte sig selv på landkortet, er arbejdet med den kulturelle identitet og historie altid vigtig. Bygningskulturen er fysisk til stede og fungerer både som vartegn og som en levende ramme om borgernes daglige liv.

Kulturarv på dagsordenen

I en landsdækkende undersøgelse af danskernes holdning til kulturarven har Kulturarvsstyrelsen vist, at kulturarv kan være en værdifuld ressource for kommunernes udvikling. Læs også artiklen fra Dansk Arkitektur Center, som beskriver, hvordan kulturarv kan være et middel til at brande byen.

En rapport fra Nordisk Ministerråd fokuserer på brugen af natur og kulturarv som udviklingsdynamo og formidler erfaringer, anbefalinger og forslag. Der findes også en norsk analyse af økonomisk potentiale i kulturarv, og en engelsk rapport om økonomiske, sociale og miljømæssige gevinster ved aktivt brug af historiske bygninger. I Danmark har forsker Søren Smidt-Jensen undersøgt mellemstore byers brug af kultur som drivkraft med Vejle og Viborg som eksempler. Studierne peger på, at en aktiv brug af bygningskulturarven skaber værdi for borgere, kommuner og samfundet som helhed. I en undersøgelse af byggeprocesser fra Dansk Arkitektur Center kaldes fænomenet 'arkitektonisk merværdi'.

Mange steder er arbejdet med kulturel værdiskabelse sket gennem udarbejdelse af lokale arkitekturpolitikker, bl.a. i Gentofte KommuneI byudviklingen i Glasgow har man arbejdet med en visionær brug af bygningskulturarven, hvilket har tydeliggjort byens identitet og bidraget med at tiltrække og fastholde borgere og virksomheder.


Turisme og bygningsarv

Turismesektoren er ofte den direkte formidler af kulturarven. Kulturarvsstyrelsen har i publikationen 'Turisme og verdensarv' set overordnet på kulturarvens betydning for turisme, mens Bornholms Forskningscenter har peget på, hvordan regional kulturarv kan skabe nye forretningsmuligheder i oplevelses- og turismesektoren. Bogen ’Oplevelsesrum - Turisme, Kulturarv og Oplevelser’ beskriver også mødestedet mellem kultur, turisme og oplevelse – og der gives praktiske eksempler på, hvordan man forskellige steder i landet har arbejdet med oplevelsesrum.

 

Det offentlige og private samarbejde

Historiske bygninger kan som ramme om erhvervsaktiviteter tilføre forretningen vigtige værdier. Det har man i England været opmærksom på i en lang årrække. At netop samarbejdet mellem myndigheder og kreative idéudviklere er vigtigt, var en af de centrale pointer, da Kulturministeriet i 2006 fremlagde en samlet strategi for, hvordan man kan understøtte kulturlivet uden for hovedstadsområdet og bakke op om den lokale kulturpolitiske indsats.

Statens Byggeforskningsinstitut viste i 2007 i en rapport, hvordan man også i byfornyelse kan indtænke erhvervslivets ønsker og behov i en udviklingsstrategi. Læs om seks konkrete projekter her. Omdrejningspunktet er de gode samarbejdsrelationer mellem erhvervsliv og kommune. Det er det også i Socialministeriets rapport 'Sammen står vi stærkere' om fem partnerskaber mellem private og offentlige virksomheder, der med udgangspunkt i lokale kvaliteter skaber vækst i yderområderne.

Et dansk eksempel er Gram Slot i Haderslev Kommune, som både er et stykke lokal kulturarv og ramme om en moderne fødevarevirksomhed. Her fortæller indehaveren, at produkterne bliver ekstra interessante for kunderne, fordi de præsenteres i en kulturhistorisk ramme. Bygningsarven bliver på den måde en vigtig ingrediens i virksomhedens succes, som er resultat af et solidt samarbejde mellem ejeren og kommunen.

Har du gode ideer eller oplever du problemer med links
send en mail til:

Accept af cookies

På bygningskultur2015.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Du kan til hver en tid slette cookies fra bygningskultur2015.dk.

Læs vores cookie- og privatlivspolitik

Accepter cookies