En koordineret indsats for bygningskulturarven

Bosætning, turisme og erhvervsudvikling

29. jan 2015Af Bygningskultur 2015Guide

Bygninger i det åbne land

Findes under: Emner i vidensarkivet

De danske kommuner har haft ansvaret for planlægning i det åbne land siden 2007 hvor man overtog arbejdet fra de daværende amter. I mange kommuner oplevede man efter kommunalreformen, at der manglede tilstrækkelig viden om hvad der karakteriserede det åbne land hvorfor By- og Landskabsstyrelsen udviklede den såkaldte landskabskaraktermetode. Formålet var at give en metode til ensartede vurderinger af landskabelige helheder og mange steder arbejdes der også fremadrettet på at opnå øget kendskab til kvaliteterne. 

Tilgange i de danske kommuner

Morsø Kommune er en af de kommuner, der har arbejdet indgående med at kortlægge det åbne lands kulturmiljøer. I forbindelse med projektet Kulturmiljøer i Morsø Kommune under Plan09 har man sammenfattet viden om bl.a. kulturmiljøer, natur og ferie i en række faktablade, der leverer input til kommuneplanen. Ligeledes startede Esbjerg Kommune arbejdet med et kommuneplantillæg om kommunens kulturarv med udarbejdelsen af landsbyplaner. Et arbejde der for alvor bidrog til borgere og politikeres interesse for kulturarven. I Randers Kommune arbejder man også med en omfattende kortlægning og beskrivelse af ikke mindre end 89 landsbyers historie, kulturmiljø, bygninger og landskaber. Dette gør man for at opnå en helhedsvurdering af, hvilke landsbymiljøer kommunen skal være særligt opmærksomme på i udviklingen af kommunen. Få inspiration fra Randers kommunes tilgang i denne artikel, der er bragt i Teknik og Miljø i marts 2011.

Et andet inspirerende arbejde er gennemført af Svendborg Kommune. I artiklen fra Teknik og Miljø i maj 2011 kan man læse om kommunens arbejde med det såkaldte "Kulturmiljøprojekt". Her har man afprøvet nye veje til kortlægningen af kommunens forskellige kulturmiljøer. Projektet har haft stort fokus på inddragelse og samarbejde med relevante interessenter, og har dermed opnået stor lokal opmærksomhed og interesse for arbejdet. En anden øvelse har man gennem grundig kortlægning gjort sig i Vejle Kommune, hvor man har arbejdet sig frem til en temaplan for kommunens landsbyer. Planlægger Søren Nelleman har bidraget til arbejdet og fortæller om projektet i artiklen her. Tilbage på Fyn, men i den nordlige ende, har man i Kerteminde Kommune prøvet kræfter med at lave en bevarende lokalplan for landsbyerne Viby og Måle. Læs hvordan arbejdet gribes an i artiklen her.  

 

Særlige udfordringer

Arbejdet med det åbne lands kulturarv rummer imidlertid også en række særlige udfordringer knyttet til antallet af tomme bygninger. Alene på de danske herregårde står hver fjerde driftsbygning tom. Hvidbog for danske herregårde anslog i 2009, at 838.000 kvadratmeter lader, stalde og værksteder står tomme overalt i landet uden at bidrage til lokalsamfundet eller herregårdenes økonomi. I England har man kendt til udfordringen længe, og bevaringsorganisationer har udviklet både planlægningsredskaber og bygningsanvisninger målrettet det åbne land.

Bygningerne i forretningsmodellen

Af tilsvarende danske initiativer viser Realdanias projekt 'Genanvend Gården' gode eksempler på, hvordan landbrugsbygninger kan udvikles og bruges til nye formål. På Genanvend Gårdens hjemmeside findes både en arkitekturguide til danske landbrugsbygninger og en række værktøjer for iværksættere og andre, der vil arbejde med gårdbygninger. Projektet Herberger ved Hærvejen er et eksempel på ny brug af gårdbygninger, hvor ubenyttede længer indrettes til overnatning for vandrende.

Herregården Fuglsang på Lolland er et eksempel på en herregård, som har videreudviklet en tradition for kulturel formidling. Stedet præsenterer koncerter, udstillinger og rummer et kunstmuseum i de istandsatte bygninger. Knuthenlund, også på Lolland, er et eksempel på en herregård, der har arbejdet videre med landbrugsproduktion i høj kvalitet og nu har både mejeridrift og salg af eksklusive fødevarer fra gården.

Realdanias kampagne Fremtidens Herregård viser gennem en række yderligere demonstrationsprojekter, hvordan bygningsbevaring og forretningsudvikling kan gå hånd i hånd. På udvalgte herregårde udvikles nye funktioner og forretningsområder i de bevaringsværdige bygninger og miljøer.

Nyt liv i landdistrikterne

Sådanne initiativer kan skabe ringe i vandet og bidrage til generel udvikling i til lokalmiljøet. Det er en af konklusionerne i rapporten 'Bosætning i yderområder' fra Statens Byggeforskningsinstitut. Den peger på, at tilflyttere til yderområder efterspørger herlighedsværdier og ofte efterspørger uspolerede bygninger. Rapporten siger også, at nogle af yderområdernes nedslidte udtryk udgør en barriere, men at de skjulte værdier kan synliggøres og dermed tiltrække nye beboere og nyt liv. Dette er også en af pointerne i bogen fra Fæste til Fritid, hvor den tidligere vicedirektør i planstyrelsen Niels Østergaard, giver sit bud på en stedsanalyse af landsbyen Roneklint. Læs om baggrunden for bogen her.

Har du gode ideer eller oplever du problemer med links
send en mail til:

Accept af cookies

På bygningskultur2015.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Du kan til hver en tid slette cookies fra bygningskultur2015.dk.

Læs vores cookie- og privatlivspolitik

Accepter cookies