Transformation af bygningskulturarv

Meike Rehder kortlægger i projektet 'Uderummets organisering, udformning og betydning i omdannelse af havneområder'nogle af de udfordringer, som omdannelse til nye anvendelser stiller. Projektets formål er at bidrage til at kvalificere omdannelse og etablering af uderum i bebyggelsesplanlægningen, og projektet udfolder sig gennem en række konkrete cases.

Mental byomdannelse

En af udfordringerne ved omdannelse af historiske områder er, at der ikke kun kræves en fysisk omdannelse, men også en mental fornyelse. I dette lys kan et omdannelsesprojekt risikere den lokale forankring og opbakning, særligt hvis vægten bliver lagt på forandring snarere end fornyelse. Betydningen af lokal forankring og opbakning omkring aktivering af ældre bygninger er beskrevet i en del forskellige studier. Statens Byggeforskningsinstitut viser i rapporten 'Netværk og forankring i områdebaseret byfornyelse' en række eksempler på lokal forankring af byfornyelse på både lokalt og kommunalt niveau – og viser, hvordan lokalt ejerskab i den områdebaserede byfornyelse kan styrkes.

Bygningstyper og stilarter stiller naturligvis forskellige krav til, hvordan transformationer kan gennemføres. I forskningsprojektet Gårdens bygninger belyses forskellige sider af rehabilitering og revitalisering af fredede gårdbygninger. Fokus er på, hvordan fredede driftsbygninger kan genoprettes og udvikles til nye anvendelsesmuligheder. I projektet Herregårdens avlsbygninger belyser Sonja Marie Overgaard og Kræn Ole Birkkjær muligheder for udvikling af herregårdsbygninger med hensyntagen til deres kulturarvsværdier. Lignende overvejelser gøres i en rapport fra English Heritage, der evaluerer sociale og økonomiske aspekter af restaurering af traditionelle landskabsbygninger.