En koordineret indsats for bygningskulturarven

Genanvendelse og transformation

29. jan 2015Af Guide

Zeche Zollverein – et industrielt og kulturelt vartegn

Findes under: Emner i vidensarkivet

Ruhr-regionen i den tyske delstat Nordrhein-Westfalen var tidligere et af Europas industrielle kraftcentre med mange kulminer og en omfattende stålproduktion. I takt med den industrielle udvikling blev området dog ramt af økonomisk nedgang i 1980’erne. Tilbage stod et forladt industrilandskab med kæmpemæssige anlæg og et område præget af forurening og sociale problemer. Udfordringen var at vende pessimisme til optimisme.

Zeche Zollverein er et næsten 1 km. langt mineområde og stenkulværk ved byen Essen. Mineanlægget blev bygget i 1920'erne og var i sin tid det ypperste inden for industriarkitektur bygget i stilen fra Bauhaus, og området blev i 2001 optaget på UNESCO's liste over verdenskulturarv. Komplekset er det mest berømte industrimonument i Ruhr-distriktet og er et arkitektonisk mønsteranlæg og teknisk mesterværk, hvor kul blev hejst op fra minegangene fra 1847 til 1986.

Et industriområde i forandring

Kun få dage før minen lukkede i 1986, og dermed var truet af nedrivning, blev hele området fredet under ordre fra ministeriet i Düsseldorf. Delstaten Nordrhein-Westfalen købte området af mineselskabet og etablerede organisationen Stiftung Zollverein, der skulle udvikle området til nye formål.

Konceptet bag omdannelsen af komplekset er "Bevaring gennem genanvendelse", og allerede i 1987 blev ideen om at udnævne området til en kulturel katalysator frembragt. De nu tomme fabriksbygninger blev istandsat, og nye lejere flyttede ind. Flere kunstnere og kreative erhverv skabte events i det før lukkede fabriksområde, og flere og flere besøgende blev tiltrukket.

Området blev for alvor åbnet for offentligheden i 1999 med kulminationen af den 10-årige Internationale Bauausstellung (IBA), som omfattede 17 byer i delstaten Nordrhein-Westfalen. Målet var at revitalisere området – både socialt, økonomisk og miljømæssigt – og samtidig bevare og genanvende industrikulturen, som er en stor del af regionens historiske, økonomiske og kulturelle identitet. IBA omfattede 120 projekter, som tilsammen bidrog til at skabe en ny identitet for området og tiltrække nye typer erhverv, bosætning og lokal og international turisme.

Med optagelsen på UNESCO's liste over verdenskulturarv i 2001 blev indsatsen for at bevare og udvikle Zeche Zollverein cementeret, samtidig med at der blev stillet krav til områdets åbenhed. For at kvalificere sig til listen skal monumentet ikke bare være unikt og autentisk, det skal også være integreret i det offentlige liv på en bæredygtig måde.

Ny identitet

Anlæggets oprindelige bygninger rummer nu kunst, kultur og design, og der er tilføjet nye bygninger – fx indgangspartiet til det tidligere kulvaskeri, som er tegnet af Rem Koolhaas, og en enestående bygning af japanske SANAA, som rummer skolen for management og design.

Zeche Zollverein viser, at hvor der er vilje og initiativ, er der også muligheder. Målet om at bevare gennem ny brug er nået, og områdets udbud rummer oplevelser inden for historie, kultur, kreativitet, events, gastronomi og fritid. Zeche Zollverein tiltrækker mere end 800.000 besøgende om året.

Flere af erfaringerne fra revitaliseringen af Ruhr-regionen kan anvendes i en dansk sammenhæng - både når det specifikt gælder bevaring og ny udvikling af industrikultur, og når det mere generelt handler om bevaring og kulturarvens rolle i revitalisering af byer og regioner. Den industrielle kulturarv var netop drivkraften bag udviklingen i Ruhr-regionen – kulturarven blev brugt til at fremme det lokale initiativ og skabe en fornyet identitet for området.

Ruhr-distriktet er i 2010 udnævnt til europæisk kulturhovedstad. Under navnet RUHR 2010 skal der forsat skabes "Forandring gennem kultur. Kultur gennem forandring", som det officielle motto lyder.

Flere eksempler

ingen nyheder i denne liste

Accept af cookies

På bygningskultur2015.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Du kan til hver en tid slette cookies fra bygningskultur2015.dk.

Læs vores cookie- og privatlivspolitik

Accepter cookies