En koordineret indsats for bygningskulturarven

Håndværk og bygningsdele

29. jan 2015Af Guide

Kvarterløft i Holmbladsgadekvarteret i København

Findes under: Emner i vidensarkivet

Da Holmbladsgadekvarteret på Amager i København skulle have et løft, samlede sekretariatet en række centrale institutioner i et af kvarterets ældste og mest betydningsfulde byggerier. Bygningen, som blev udvalgt, var Holmbladsfamiliens gamle pakhus, som fra 1880 bl.a. husede produktion af segllak, lim, blød og hård sæbe, spillekort, olier og lys. Bygningen udgjorde tilstrækkeligt solide og værdige rammer for introduktionen af det nye beboerdemokrati og rummede en fortælling, som alle kunne være stolte af.

Bygningen skabte opmærksomhed og nysgerrighed blandt kvarterets beboere, hvis fortællelyst og nysgerrighed var stor, når det gjaldt erindringen om nogle af kvarterets entreprenante og succesrige pionerer. Ud over at tiltrække interesserede borgere gjorde bygningen det muligt at indgå tætte partnerskaber med andre centrale institutioner, som flyttede ind på de øvrige etager, her iblandt det lokale bibliotek. At placere biblioteket sammen med kvarterløftssekretariatet skabte en tiltrængt bro til de ca. 3.000 studerende, som boede i området, men som også var blandt de sværeste at få kontakt til, bl.a. fordi denne gruppe ikke havde tradition for at opholde sig mere end højst nødvendigt i kvarteret.

I kvarterhuset i Jemtelandsgade kunne kvarterløftsekretariatet tiltrække alle beboergrupper og tilbyde attraktive rammer om det frivillige arbejde. Det var også herfra, at interessen voksede for, at også kvarterets fællesområder skulle være gennemsyret af kvarterets fortællinger. Ønsket om at lade kvarterets kulturarv stå centralt i kvarterets designløsninger førte til åbne og langvarige debatter om kvarterets værdier, historie og identitet. Selvtilliden blandt deltagerne voksede, og samarbejdet mellem deltagerne førte til, at borgerne kastede sig over en fælles nyfortolkning af Jemtelandsgade, hvor kvarterhuset lå. Da kvarterhuset var blevet en kulturel oase for mange borgere i kvarteret, blev Jemtelandsgade udvalgt som kvarterets nye portal. Dette udmundede i et radikalt nydesign med stærke henvisninger til kvarterets historie.

Ud over at sætte gang i debatten om kvarterets identitet og historie var Holmbladsfamiliens gamle lysstøberi også en tilpas fleksibel ramme for meget forskellige aktiviteter, fx kreative værksteder for dårligt tilpassede unge, som indrettede dansestudio, radioproduktion og cafe. Ligesom de øvrige aktiviteter var cafeen et led i kvarterløfts opsamlingsskole. Sekretariatet havde frikøbt en lærer fra hver skole i 200 timer til at observere de børn, der faldt ved siden af, og motivere dem til at deltage i arbejdet. I kvarterhuset fik de unge blandt andet ansvaret for at drive cafeen og radioen; her trænede de deres færdigheder og fik indblik i både organisation og politik.

Ved at invitere en stærk samarbejdspartner som det lokale bibliotek med ind i bygningen sikrede man også det længerevarende ejerskab og forankring af bygningen og dens funktioner i kvarteret. I dag kommer ca. 30.000 mennesker ind i kvarterhuset hver måned.

Flere eksempler

ingen nyheder i denne liste

Accept af cookies

På bygningskultur2015.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Du kan til hver en tid slette cookies fra bygningskultur2015.dk.

Læs vores cookie- og privatlivspolitik

Accepter cookies