En koordineret indsats for bygningskulturarven

Kommune- og lokalplanlægning

29. jan 2015Af Guide

Bygningskulturarven blev et aktiv i byfornyelsen i Nykøbing F.

Findes under: Emner i vidensarkivet

Det kan være en svær udfordring at vende nedslidte områders image og identitet, da den fysiske nedslidning ofte påvirker den lokale stolthed og engagementet blandt borgerne i negativ retning. At tage udgangspunkt i den lokale kulturarv har dog vist sig som en effektiv måde at skabe folkelig interesse for byudviklingen på. Blandt de gode eksempler på dette er historien om, hvordan det nedslidte og triste Østerbro-kvarter i Nykøbing Falster genfandt sin stolthed og sin historie gennem byfornyelsen og atter i dag fremstår som et smukt, velholdt og attraktivt villakvarter.

I Nykøbing Falster oplevede planafdelingen i 2002, at byens borgere for alvor tog byfornyelsesinitiativerne til sig, da der blev sat fokus på de positive, og ofte oversete, fortællinger om Østerbro-kvarteret. Ideen til at forny kvarteret med udgangspunkt i kulturarven opstod hos lokale borgere fra kvarteret. De var bekymrede for, at uvidenhed om bevaringsværdier førte til skæmmende istandsættelser og ændringer. I et samarbejde med borgere fra kvarteret formulerede kommunen en ansøgning om byfornyelsesmidler, som for en stor del blev brugt på at skabe og formidle viden om kvarterets historie.

Byfornyelsen gjorde den vidtgående lokalplan mulig

"Byplanlægning kan være et svært emne at fastholde folks interesse i, men i Østerbro-kvarteret var det fantastisk at se, hvordan borgerne gik ind i arbejdet med liv og sjæl. De blev eksperter på deres eget boligområde og tog aktivt ansvar for at sikre bygningskulturarven", fortæller byplanlægger Marianne Reinhardt, som var projektleder på byfornyelsen. Bygningskulturarven blev sat på dagsordenen gennem mindre workshops, løbende byvandringer og gennem renovering af centrale historiske områder. Der var et stort fokus på beboernes egne erindringer om kvarteret, og som et led i fornyelsen blev fortællingerne samlet i en bog, der blev husstandsomdelt i hele kommunen.

Der blev på borgernes ønske nedsat arbejdsgrupper med beboere fra kvarteret, som skulle give input til en bevarende lokalplan for området. "Til alles overraskelse endte lokalplanen med at blive væsentligt mere vidtgående, end vi har tradition for i kommunen", fortæller Marianne Reinhardt. Ud over at planen medtog bestemmelser for samtlige de bygninger, der var bevaringsværdige i kategori et til fem i kommuneatlasset, blev der også indført generelle bestemmelser, der skulle sikre helhedsindtrykket af kvarteret.

Et fokus på bygningskulturarven gør borgerne til eksperter og ambassadører

Trods lokalplanens vidtgående karakter blev den vedtaget i 2003 med kun tre indsigelser om bevaringsbestemmelserne, og kommunen oplevede hurtigt den lokal opbakning til ideerne i planen. I dag er der oprettet et lokalt facaderåd i kvarteret, hvilket letter kommunens sagsbehandling. Byggesagsansøgningerne fra Østerbro-kvarteret, tager nemlig hensyn til bevaringsværdierne, og debatten om ombygninger og materialevalg finder sted over hækken frem for mellem kommunen og beboerne. I 2009 blev initiativet fra Østerbro-kvarteret i Nykøbing Falster fremhævet som særlig eksemplarisk af Socialministeriet, som i publikationen "Kulturarv som et aktiv i byfornyelse" fremhævede kulturarvens betydning for forankring af byfornyelsen. Kombinationen af borgerinddragelsen og aktiveringen af kulturarven har betydet, at kvarteret i dag har udviklet sig til et attraktivt og efterspurgt boligområde kendetegnet ved stor lokal stolthed og et stærkt lokalt fællesskab.

Flere eksempler

ingen nyheder i denne liste

Accept af cookies

På bygningskultur2015.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Du kan til hver en tid slette cookies fra bygningskultur2015.dk.

Læs vores cookie- og privatlivspolitik

Accepter cookies