En koordineret indsats for bygningskulturarven

Kommune- og lokalplanlægning

29. jan 2015Af Guide

På sporet af forstadens velfærdsdrømme i Hvidovre

Findes under: Emner i vidensarkivet

Hvidovre er en forstadskommune med en udviklingshistorie som knytter sig tæt til Hovedstadens udvikling. I takt med at Hovedstaden for alvor sprængte sine grænser, blev Hvidovre byggeplads for forstadens velfærdsdrømme.

I 2006 blev kommunen udpeget som kulturarvskommune af Kulturarvsstyrelsen og Realdania, og på projektets hjemmeside hedder det: "Drømmen om et samfund med lige muligheder for alle – rig som fattig - kommer til udtryk i kommunens bygninger fra mellemkrigstidens små familieorienterede lysthuse, selvbyggerhuse og bungalows til efterkrigstidens store bolig- og erhvervsplaner som Avedøre Stationsby og Avedøre Holme."

Forskellighederne kan blive synlige i forstaden

Erkendelsen i kommunen var dog forud for projektet, at der ikke var en stærk identitet og bevidsthed om denne fortælling. Projektets målsætning var derfor at skabe grundlag og lydhørhed over for nyfortolkning af forstædernes bygningsmasse og kulturhistorie. Konkret blev jagten sat ind på velfærdsstatens fortællinger, på hvordan disse lader sig aflæse i byens rum i dag, og på hvordan det bedste fra fortiden kan bringes sikkert ind i fremtiden.

Blandt de effekter, indsatsen har haft for kommunen, er et helt nyt udviklingsperspektiv på byens områder - som fx industriområdet Avedøre Holme. ”I stedet for at skæve til, hvordan man har arbejdet med omdannelse af tilsvarende områder i andre kommuner, har vores inddragelse af kulturarvsværdierne i processen været med til at formulere helt nye visioner", forklarer arkitekt Henrik Nielsen i Hvidovres Bygge- og Planafdeling.

Tankegangen om, at fortiden kan spille en positiv rolle i fremtiden, har også sat sit præg på kommunens planlægning, og i dag udgør kulturarv ét af fire temaer i Hvidovres Kommuneplan fra 2009, og kommunen har dermed fået et visionsværktøj, der sikrer, at kommunens kulturarv betragtes som en potentiel bæredygtig ressource.

For at sikre, at visionerne lader sig oversætte til konkret og kvalificeret sagsbehandling, er der med kommuneplanen også fulgt et nyt vurderingsredskab, der kan medvirke til at prioritere bevarings- og udviklingsindsatsen i kommunen. Denne såkaldte kulturarvsmetode gør det muligt at sikre netop de områder, som er bærere af de væsentlige fortællinger. Resultatet er, at det nye plantema indebærer en inddeling af kommunens geografi i 51 kvarterer. Disse kvarterer afgrænses ikke som vanligt på baggrund af de traditionelle praktiske og tekniske spørgsmål, men med udgangspunkt i deres tilblivelseshistorie og med udgangspunkt i, hvad der opleves som et sammenhængende byområde i dag. Kvartererne integrerer kulturarvsmetoden i planarbejdet med en række centrale elementer, som både forholder sig til den fysiske byningskulturarv, der ses i kvarteret, og til de fortællinger, der knytter sig til den. Til sidst lægger metoden vægt på, at såvel bevaringsstrategien som udviklingspotentialet beskrives for samtlige 51 kvarterer.

Det anerkendende perspektiv

Hvidovre Kommunes arbejde viser, hvordan et anerkendende blik på forstadens bygningsarv kan bidrage til nytænkning og store visioner for kommunen, og hvordan det er muligt at følge visionen op med konkrete redskaber. I sidste ende sikrer denne tilgang, at borgerne møder et anerkendende og udviklingsorienteret blik på netop deres kvarter, når de henvender sig til kommunen.

Flere eksempler

ingen nyheder i denne liste

Accept af cookies

På bygningskultur2015.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Du kan til hver en tid slette cookies fra bygningskultur2015.dk.

Læs vores cookie- og privatlivspolitik

Accepter cookies