En koordineret indsats for bygningskulturarven

Kommune- og lokalplanlægning

29. jan 2015Af Bygningskultur 2015Guide

Det handler om helheder

Findes under: Emner i vidensarkivet

”Vestjylland bliver ofte forbundet med historier om tilbagegang og forfaldne bygninger. Vi er ikke gode nok til at fortælle om vores styrker: Vadehavet, naturen og landskaberne og de mange, fine bygninger og kulturmiljøer.  Derfor er der behov for, at vi dyrker vores identitet og diskuterer, hvordan vi skal udvikle, fortælle om og bevare de kvaliteter, der gør vores kommuner særlige. Her er bygningskulturen et godt udgangspunkt,” fastslår Erling Sonne, som er chef for kommune- og byplan i Esbjerg Kommune. 

Ribe er rig på renæssance og klassicisme. Tønder har detaljerige gavlhuse og fine helheder. I Varde finder man cremen af dansk købstadsklassicisme, og Esbjerg er eksemplet på en ny, planlagt bytype, som omfatter historicisme, jugendvillaer og eksempler på industrialiseringens landvindinger. I Vadehavskommunerne finder man den største koncentration af fredede bygninger uden for hovedstaden – 450 i alt – og en tur gennem områdets fire største byer er som at rejse gennem Danmarks historie.

Fælles fodslag på tværs af kommunegrænser 

Afsæt for Vadehavskommunernes aktuelle fokus på bygningskulturen er planlovens krav om, at bevaringsværdige miljøer skal indarbejdes i planlægningen. Og som Erling Sonne siger, findes der allerede masser af viden lokalt i kommunerne. Den skal bare bruges. I Esbjerg ligger man inde med kommuneatlas, de gamle amtsudpegninger og også Vadehavsatlasset, som de fire vadehavskommuner har udarbejdet i fællesskab:

”I alle fire kommuner var der opbakning til at fortsætte samarbejdet og bringe vores fælles viden ind i kommuneplanerne. Samtidig vil vi gerne have en fælles holdning til fx detaljeringsgrad, og den måde vi beskriver de bevaringsværdige bygninger og miljøer på,” forklarer Erling Sonne og tilføjer, at de fire kommuners arbejde med bevaring og udvikling af bygningskulturen kan sammenlignes med en lagkage, hvor hvert enkelt tiltag udgør en lagkagebund. Hver for sig har de ikke den store effekt, men tilsammen står de stærkt.

Erling Sonne: ”I bunden har vi planlovens krav, og som et ekstra lag kommer Kulturstyrelsens fredningsgennemgang. Når vi nu arbejder med feltet, og de fredede bygninger alligevel skal gennemgås, er det oplagt at bringe den ny viden i spil og bruge den aktivt i vores fremadrettede planlægning.”

Ved Vadehavet ser kommunerne et potentiale i at bruge fredningsgennemgangen til at kortlægge typiske mønstre og helheder ud fra fire, overordnede temaer: Materialer, De fire byer og deres mangfoldighed, Arkitekturindflydelse fra Tyskland samt Bebyggelse og landskab. 

Den viden, som fredningsgennemgangen bringer med sig, skal indgå i den Regionale Udviklingsplan (RUP) – toppen af lagkagen - og bruges af Byfonden, som præmierer gode istandsættelser og hvor både det politiske niveau, embedsværket og de lokale museer og bevaringsforeningen er repræsenteret. 

På jagt efter mønstre og helheder

En beskrivelse af de bærende fredningsværdiers form og udtryk kan forstærke historien om forskellig brug af egnstypiske materialer på tværs af regionen. De fire byer - Tønder, Ribe, Esbjerg og Varde - repræsenterer hver forskellige nedslag i den store historie. Temaet om arkitekturindflydelse fra Tyskland og Nordeuropa viser, hvordan byggeskik har været en kampplads for national identitet og tilhørsforhold i grænselandet. Og ikke mindst fortæller placering af bebyggelse i det åbne land om overgangen mellem gest- og marsklandskaber - og om samspilet mellem landskab og kulturmiljøer.

Når Kulturstyrelsen alligevel gennemgår de fredede bygninger én for én, vil styrelsens medarbejdere bruge de fire temaer i bygningernes værdisætning.  Og efterfølgende er det tanken, at temaerne – udover at styrke kommunernes planlægning – også skal bruges til at styrke turismen og den kommunale storytelling.


Sammen står fortællingerne stærkt

Ambitionen i de fire kommuner er at bruge den viden, som fredningsgennemgangen fører med sig som et aktivt, offensivt planinstrument. Et planinstrument, der sikrer den lokale bygningskultur, skaber lokal stolthed og kan omsættes til fælles markedsføring af Vadehavskommunerne. Gerne i samspil med fortællinger om den unikke natur og Vadehavet. Det handler først og fremmest om helheder, mener Erling Sonne.

”Vores fredede bygninger repræsenterer det ypperste af det ypperste, og de ligger altid blandt bevaringsværdige huse i særlige, egnsspecifikke miljøer.  Vi

skal passe på, at vi ikke forsømmer at forholde os til de fredede bygninger i deres overordnede sammenhæng. Kan vi kortlægge mønstrene i vores lokale bygningskultur – og samtidig gøre denne viden operativ, styrker vi også mulighederne for at tiltrække og fastholde borgere og virksomheder.”

Han uddyber: ”Dette emne står jo ikke så højt på den politiske dagsorden, men tilsammen skaber de forskellige tiltag større opmærksomhed på at et stærkt fokus på bygningskulturen også kan bidrage til at skabe udvikling og vækst lokalt. Fredningsgennemgangen og arbejdet med at udbygge kommuneplanerne er med til at vise, at her er der noget, der er værdifuldt. Noget vi skal værne om. Og noget vi også kan bruge i udviklingen af vores kommuner fremover.”


Kulturarven er et aktiv

I Kulturstyrelsen byder teamleder, Simon Ostenfeld, initiativet velkommen: ”Vadehavskommunernes ideer rammer visionen for fredningsgennemgangen lige på kornet.  Vi synes, det er spændende at kommunerne vil bruge fredningsgennemgangen til at undersøge, hvorfor man lige netop her er så rig på kulturarv.”

En kortlægning af helheder og miljøer kan bruges som et aktiv på flere niveauer: I udviklingsplaner og lokalplanlægning og som u

dgangspunkt for turisme. Samtidig er kommunernes fokus på helheder og bevaringsværdige bygninger godt i tråd med fredningsgennemgangen og Bygningskultur 2015’s fokus på de bevaringsværdige bygninger: Selvom fredede bygninger i sig selv bliver betragtet som umistelige monumenter, er det helheden, der løfter den samlede oplevelse. Herregårdens fredede hovedbygning mister værdi, hvis ikke den spiller sammen med de bevaringsværdige avlsbygninger, alleerne og haven. Det fredede gavlhus er forbundet med de andre gavlhuse omkring torvet. Og klitgården kan ikke adskilles fra det landskab, den ligger i.  Den store fortælling er ikke noget uden den lille og omvendt.

”Vadehavsområdet rummer natur i verdensklasse, men området er også rigt på kulturmiljøer med fine bygninger. Vi synes, det er meget glædeligt, at fredningsgennemgangen på denne måde er med til at skabe ringe i vandet og pege ind i fremtiden,” siger Simon Ostenfeld. Han tilføjer: ”Det er oplagt at bruge den viden som fredningsgennemgangen fører med sig som afsæt for bosætning, erhvervsudvikling og oplevelser. Viser det sig fx, at klitgårde, herregårde eller indflydelsen fra Tyskland er bærende fortællinger om området, er det også naturligt at se på, hvordan man så kan opleve dem. Vi glæder os til at følge projektet.” 

Accept af cookies

På bygningskultur2015.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Du kan til hver en tid slette cookies fra bygningskultur2015.dk.

Læs vores cookie- og privatlivspolitik

Accepter cookies