En koordineret indsats for bygningskulturarven

Kommunestrategi og arkitekturpolitik

29. jan 2015Af Bygningskultur2015Guide

Bygningskulturarven i planstrategien

Findes under: Emner i vidensarkivet

Kommunerne er efter strukturreformen den største varetager af kulturarven. Netop kulturarven kan blive en dynamo for udvikling og vækst i kommunerne. I undersøgelsen Kulturarv en værdifuld ressource for kommunernes udvikling belyses kulturarvens store potentialer for at skabe udvikling i kommunen, tiltrække borgere, erhverv og turisme, og pjecen 6 gode grunde til at bruge bygningskulturarven i kommunen giver gennem inspirerende artikler bud på hvordan potantialet kan aktiveres. 

Nye metodiske tilgange

Ønsker man at skabe de bedste forudsætninger for at indfri kulturarvens potentiale, kræver det imidlertid, at den prioriteres på den kommunalpolitiske dagsorden. Det skrev Bygningskultur 2015 sekretariatet en artikel om i KTC's medlemsblad Teknik og Miljø i februar 2011. Artiklen bygger blandt andet på den målgruppeanalyse initiativet gennemførte blandt kommuner i 2010. Øget sektorsamarbejde og metodeudvikling mellem forskellige kommunale sektorer og institutioner kan være et redskab til at indfri kulturarvens potentiale. Det vidner det nordiske projekt Kulturarv och natur som resurs för hålbar utveckling och tillväxt også om. I Danmark vidner Gentofte Kommunes arbejde med en tværsektoriel rammeplan for det grønne også om den form for synergi. Inspiration til at udnytte de historiske miljøers potentiale kan også findes i publikationen Leader and the historic environment, der samler gode eksempler på projekter, hvor borgerinddragelse og udvikling af kulturarven har været omdrejningspunkt. Mens Leaderprojektet har fokus på de historiske miljøer i landområder har projektet Suhito fra Østersøområdet haft udgangspunkt i innovative forvaltningsværktøjer for de urbane, historiske områder. 

Anbefalinger fra kulturarvskommunerne

Flere af landets kommuner arbejder allerede med at anvende kulturarven i den strategiske udvikling. I rapporten Kulturarven – et aktiv bringes anbefalinger fra de fire første kulturarvskommuner og i pjecen Kommune – Kend din kulturarv! fortæller kulturarvskommunerne Halsnæs, Vordingborg, Mariagerfjord og Det Sydfynske Øhav om deres erfaringer med arbejdet med kulturarven i planstrategien. Således videregives anbefalinger til andre kommuner, der ønsker at arbejde strategisk med kulturarven som værdifuld ressource i den fremtidige planlægning af kommunens udvikling. Guiden Kom godt i gang giver nemt tilgængelige anvisninger på, hvordan man kan indarbejde kulturarven i den kommunale planlægning og beskriver, hvordan forskellige plansituationer kan gribes an.

Hvad gør andre kommuner?

I Haderslev Kommune har man gode erfaringer med at inddrage bygningskulturarven i kommunernes fornyelses– og udviklingsplaner, og særligt udpegede kulturmiljøer har tiltrukket private erhvervsfolk, som bidrager til visionerne for området. En satsning på bygningskulturarv handler også om genanvendelse af helheder til nye formål. Det var et af de budskaber Bygningskultur 2015 lagde vægt på i temanummeret af By og Land i december 2010. Blandt de gode eksempler var historien om omdannelsen af Avedørelejren i Hvidovre og papirfabrikken i Silkeborg. I føromtale temanummer af Teknik og Miljø er der også god inspiration at hente. Artiklen Fem kulturhavne i det Sydfynske Øhav beskriver de fem havne: Fåborg, Marstal, Ærøskøbing, Svendborg og Rudkøbing og deres udvikling fra værftsindustri mod turismedestinationer i oplevelsesøkonomien, og historien om Christiansfeld beskriver en enestående satsning på en lille bys store historie.

Har du gode ideer eller oplever du problemer med links
send en mail til:

Accept af cookies

På bygningskultur2015.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Du kan til hver en tid slette cookies fra bygningskultur2015.dk.

Læs vores cookie- og privatlivspolitik

Accepter cookies