En koordineret indsats for bygningskulturarven

Kommunestrategi og arkitekturpolitik

29. jan 2015Af Guide

FRA NO GO TIL Glasgow

Findes under: Emner i vidensarkivet

Hvilken forandring. Glasgow bruger sin kulturarv til at genopfinde sig selv. Stædige nålestiksindgreb har vendt en dagligdag præget af nedslidt industri, lukkede butikker, skidt, møg og jævnlige ildspåsættelser. I dag er Skotlands største by finanscentrum og kulturby. Der er stadig langt igen, men snebolden ruller den rigtige vej.

”De andre på kontoret spurgte, hvorfor I har valgt at komme herover? I Danmark er I milevidt foran os, når det handler om bevaring. Vi kan lære af jer.” John Gair blinker venligt bag de små, runde briller og lader ordene hænge lidt i luften.

Bygningskultur Danmark er taget til Glasgow med fire danske kommuner for at finde inspiration til, hvordan man kan bruge lokal kulturarv til at skabe udvikling og identitet.

Vi er midt i frokosten og sidder bænket i den nedlagte kirke, Cowcaddens Church, da spørgsmålet falder. Kirken er eksempel på det, vi blandt andet er taget over Nordsøen for at studere: genanvendelse af kirker og industribygninger til nye formål.

For 20 år siden var her kirkelige handlinger, i dag huser stedet en velbesøgt restaurant samt et hotel og museum for den skotske sækkepipe. Gair er seniorarkitekt ved Glasgows Heritage and Design, Development and Regeneration Services og har taget to dage ud af kalenderen for at vise os rundt i den tidligere så trætte industriby.

Siden 1980'erne har Glasgow nemlig gennemgået en bemærkelsesværdig proces, som har ændret byens image og selvforståelse fra nedslidt tristesse til kosmopolitisk storby. Som så mange andre byer har også denne oplevet de-industrialiseringens negative konsekvenser. Og John Gair har været med hele vejen.

Fra rigdom til armod og tilbage igen

Da dronning Victoria regerede, var Glasgow en af Storbritanniens rigeste byer, kun overgået af London, og man kan stadig se masser af tegn på fordums industribaserede rigdom. Blandt andet på byens opulente rådhus, som er et overflødighedshorn af florentinsk marmor, bladguld, krystallysekroner, svungne trapper et al. Med 1. verdenskrig blev rigdom til armod, og siden kom Den store Depression, som gjorde sit til at køre byen i knæ. Manglende investeringer efter 2. verdenskrig betød, at Glasgows industri effektivt blev udraderet af internationale konkurrenter.

Nu blev byen synonym med massearbejdsløshed, hooligans og kriminalitet og et gadebillede, tegnet af nedlukkede butikker og tilsodede, faldefærdige huse, der var plaget af ildspåsættelser og sorte som kul. Uattraktive, trøstesløse bydele, hvor ingen ønskede hverken at bo eller arbejde.

Når det handler om bygningsbevaring, design og arkitektur, er Glasgow endnu ingen foregangsby. Førsteindtrykket er da også en upoleret og regnfuld kosmopol, som vi oplever, mens vi foroverbøjede zigzagger uden om voksende vandpytter med paraplyerne blæst i stykker.

Men det er langtfra hele sandheden. Byen har investeret i kunst, kultur og byudvikling, og en revitalisering af større bydele er sat i gang med mange små tiltag, som tilsammen har gjort en forskel: restaurering af historiske bygninger og kunst i byrummet. Nye funktioner i industribygninger og en del af Glasgows 300 kirker. Årlige lysfestivaler. Og ikke mindst nødtørftige istandsættelser af butiksfacader og billige huslejer, så kreative iværksættere har mulighed for at leje bygningerne og skabe et livligt forretningsliv.

Små nålestiksinitiativer som tilsammen har fået snebolden til rulle den rigtige vej og vende udviklingen. I 1990 blev Glasgow udpeget til europæisk kulturby, og byen fik endnu et skub, da den i 1999 blev kåret til Storbritanniens arkitektur- og designby. I dag er industri erstattet af banker og finansieringsselskaber, og de fleste af Skotlands største virksomheder holder til her.

Den negative befolkningsudvikling er vendt, og Glasgow har nu 630.000 indbyggere. Som John Gair senere siger, har byen genopfundet sig selv. Og det er det, det hele handler om. Derfor er vi her.

Kulturarv og byudvikling – 4 gode råd

1. Forskellige konverteringsstrategier og måder at skabe udvikling på

  • Restaurering og genanvendelse af én central bygning kan være katalysator for udvikling i et helt område.
  • Små tiltag kan skabe stor effekt.
  • Genskabelse af oprindelige bygninger og kulturmiljøer kan være omkostningsfuldt. En mulig finansieringskilde er kommerciel drift af stedet.

2. At skabe attraktive bydele

  • Udvikling af bydele kan inspireres af andre bydele, som er populære.
  • Blandede boligformer kan være med til at skabe populære boligområder og sikre, at de oprindelige beboere ikke tvinges væk af stigende boligpriser.
  • Planlægning, som regulerer developernes udvikling af et område, kan sikre en langsigtet udvikling.
  • Basale faciliteter – butikker, biblioteker, skoler – kan være med til at give liv til et område og gøre det attraktivt.
  • Byudvikling handler også om markedsføring og den identitet, man sælger

3. Partnerskaber og inddragelse

  • Partnerskaber mellem private og offentlige aktører kan sikre finansiering og langsigtet planlægning.
  • Utraditionelle partnerskaber kan sikre genanvendelse af historiske bygninger – for eksempel smykkedesigneren, der får fri husleje i to år, når hun åbner butik i en af de tomme butikker.
  • Involvering af lokalsamfundet er nødvendigt for forankring af projekter.

4. Skabelse og forandring af identitet

  • Genanvendelse af kulturarv kan skabe ny identitet i et område, samtidig med at forbindelsen til byens historie bevares.
  • Særlige bygninger som industribygninger eller kirker kan fungere som identitetsmarkører – det samme gælder kunst.
  • Den samlede historie om byen – design- og arkitekturby – understøttes af strategien om lys, kunst og iscenesættelse.

FAKTA

Glasgows strategier for udvikling

  • Public art – fokus på kunst i det offentlige rum. Kunst er et krav i mange revitaliseringsprojekter.
  • Lighting the city – belysning af historiske bygninger og årlige lysfestivaler
  • Dressing the city – store bannerkampagner, som skal skabe et visuelt indtryk og informere om tiltag og events.

Kulturarv som katalysator - St. Andrews Square

På pladsen St. Andrews Square ligger den historiske kirke St. Andrews Parish Church fra 1756. Restaureringen af kirken har revitaliseret området, som tidligere var både slidt og forarmet. Det er sket ved at istandsætte to eksisterende georgianske bygninger i sandsten på hver side af kirken og ved at genskabe bygninger med respekt for områdets historie. Selve kirken har fået ny funktion og anvendes i dag som center for traditionel skotsk musik, blandt andet i nyudgravede kælderlokaler under kirken. Projektet er finansieret af både offentlige og private investeringer.

Støtte til restaurering - Parkhead Cross Townscape Heritage Initiative

Nystartet projekt, som løber frem til 2010 og skal forny den historiske midte. Projektpartnerne, som blandt andet tæller Glasgow City Council og John Wheatley College, tilbyder støtte til restaurering af historiske bygninger og genetablering af butiksfacader. Projektet dækker 90 % af udgifterne, og den enkelte ejer skal blot finde 10 %. Foreløbig har kun den lokale kirke, Parkhead Congregational Church, dog tilsluttet sig.

Merchant City Townscape Heritage Initiative

“We will not allow the artists to leave”, Liz Davidson, Merchant City Townscape Heritage Initiative.

Merchant City ligger i centrum af Glasgow og består af gader med rækker af

historiske bybygninger, som tidligere blev anvendt af handelsrejsende til at opbevare bomuld og tobak. Mange små tiltag har bidraget til at udvikle området og gøre det eksklusivt og attraktivt igen.

  • Fokus på restaurering af historiske bygninger, kunst i byrummet og smuk fortovsbelægning
  • To hele bygninger, der alene er dedikeret til lokale kunstnere, fordi kunstnerne tilfører liv, kreativitet og identitet
  • Belysning af bygninger om natten for at skabe et tryggere miljø
  • Tomme og forfaldne butikslokaler er sat nødtørftigt i stand, så huslejen kan holdes nede og gøre det attraktivt for iværksættere at slå sig ned. Enkelte butikker har endda fået fri husleje i to år, fordi de tilfører området liv og et kreativt miljø.

Fra industrikultur til kulturindustri - New Lanark Mills

New Lanark Mills er en 200 år gammel, smuk bomuldsfabrik, som ligger idyllisk langs en brusende flod, omkranset af en lille landsby af arbejderboliger med et par hundrede indbyggere, bløde bakker og træer, så langt øjet rækker. Fabrikken blev optaget på UNESCO's liste for verdenskulturarv i 2001. Og bjergtagende ser det ud, som man nærmer sig ned ad de snoede og køresygsfremkaldende veje.

Også denne lille idylliske enklave har været totalt nedslidt og ødelagt. Men i 1974 blev en fond formet, der skulle bringe økonomien i industrilandsbyen tilbage. I dag rummer bomuldsfabrikken hotel med speciale i bryllupper, en stor udstilling om stedets historie, butik og café. Området besøges hvert år af 350.000 mennesker.

New Lanark Mills’ strategi fokuserer på boliger, der udadtil fremstår oprindelige. Turisme i kraft af stedets museum, bryllupper og wellness. Og endelig sælger stedet ud af den vandkraft, man stadig producerer. Genrejsningen er finansieret af EU-støtte, statslige midler, fonde samt billetindtægter fra besøgscenterets gæster. Afhængigheden af billetindtægter har betydet en kommerciel tilgang med fokus på oplevelser - men også en total ombygning, der desværre indvendigt har fjernet de fleste spor af den historie, der gør stedet unikt.

Byfornyelse: The New Gorbals

Et af Glasgows mest gennemgribende initiativer er et byfornyelsesprojekt i bydelen The Gorbals, Crown Street Regeneration Project. Området blev bygget som et vaskeægte arbejderkvarter og var byens første forstad. I 1960'erne blev alle de gamle arbejderboliger revet ned for at gøre plads til højhusblokke og strømlinet byplanlægning i Le Corbusiers ånd, men elendig kvalitet. Det førte til massive sociale og sundhedsmæssige problemer i området, og i 1980'erne blev The Gorbals kendt som det farligste sted i Storbritannien med tilfældig vold og gadebander, som foretrak macheten som våben. I samarbejde mellem offentlige myndigheder og private developere er der skabt en hel ny bydel gennem massive nedrivninger af de modernistiske højhuse, opførelse af nye bygninger i en bedre kvalitet og lavere, mere menneskelig skala.

Hertil kommer en park med frugttræer og buske, aktiv brug af kunst og istandsættelse af enkelte historiske bygninger – blandt andet konvertering af en lokal kirke til community center. 2/3 af boligerne er ejerboliger, 1/3 er almennyttige boliger, men kvaliteten af boligerne er identisk. Området har haft succes med at brande sig selv som The New Gorbals, og selv medarbejdere fra bystyret har købt sig en bolig her. Middelklassen er rykket ind, og grundpriserne er nu steget så meget, at Crown Street Regeneration Project ikke længere har råd til at købe grunde i området.

Flere eksempler

ingen nyheder i denne liste

Accept af cookies

På bygningskultur2015.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Du kan til hver en tid slette cookies fra bygningskultur2015.dk.

Læs vores cookie- og privatlivspolitik

Accepter cookies