En koordineret indsats for bygningskulturarven

Kortlægningsværktøjer

29. jan 2015Af Bygningskultur 2015Guide

Kortlægning af kulturarven

Findes under: Emner i vidensarkivet

Der findes forskellige tilgange til kortlægning, og udpegning af kulturarven og kommunerne anlægger ofte deres egne tilgange til arbejdet. Tilgangene varierer bl.a. alt efter hvilken type kulturarv, der skal belyses og alt efter hvilken kobling, der ønskes til den lokale planlægning. Spørgsmålet om kulturmiljøerne i planlægningen blev drøftet på Bygningskultur 2015's seminar i Silkeborg i sommeren 2013. Læs opsamlingen fra dagen her. 

Metoder

Naturstyrelsen har samlet en oversigt over en række publikationer om kulturhistorien i planlægningen. De giver overblik over det tidligere Miljøministeriums publikationer på området. Dertil findes hos Kulturstyrelsen en lang række gode råd til, hvordan kulturarven kan sikres gennem kommunal planlægning. Det er for eksempel i forhold til byudvikling, kommune- og lokalplanlægning, i kortlægning af bevaringsværdige bygninger og udpegning af kulturmiljøer. 

Det mest benyttede værktøj til kortlægning og vurdering af bevaringsværdier er SAVE-metoden. SAVE blev udviklet i slutningen af 1980'erne af Miljøministeriet og Planstyrelsen. I 2011 reviderede Kulturstyrelsen den tilhørende vejledning, som kan læses her. Samme styrelse har, i forbindelse med arbejdet med landets fredede bygninger, udviklet en systematik, der også er koordineret med SAVE. I artiklen "På skulderen af en fredningsmedarbejder" kan der læses mere om dette. 

I 2009 udgav Naturstyrelsen publikationen Kulturmiljøet i kommuneplanlægningen for det åbne land. Her foreslås det, at kulturmiljøerne udvælges via forundersøgelser og feltregistrering, og der opstilles en række spørgsmål, der kan hjælpe til at indkredse de interessante kulturmiljøer. En anden tilgang er metoden KIP, som er udviklet til at kortlægge de kulturhistoriske interesser i planlægningen. Metoden, som er udviklet mens amterne havde ansvaret for kulturmiljøerne i det åbne land, er beskrevet i publikationen ”Udpegning af værdifulde kulturmiljøer i regionplanlægningen". Den kan fortsat anvendes som inspiration for kommunernes planlægning. Se også Kulturstyrelsens beskrivelse af metoden

Da kulturarven er en dynamisk størrelse, arbejdes der løbende på nye tilgange til kortlægning og udpegning. I ph.d.-afhandlingen "Digging Carlsberg" analyserer Svava Riesto brugen af de eksisterende registreringsmetoder på industrigrunde med Carlsberg-området som casestudie. Læs det danske resumé af afhandlingen. Et andet bud på en analytisk tilgang til stedet kommer daværende vicedirektør fra planstyrelsen Niels Østergaard med i sin bog Fra Fæste til Fritid. Det er en dybdegående stedsanalyse og udviklingshistorie i landsbyen Roneklint på Sydsjælland. Læs om baggrunden for bogen her.

Atlas

Kortlægningsarbejdet er i mange kommuner resulteret i udarbejdelse af kulturarvsatlas. Kulturstyrelsen opsummerede i 2005 erfaringerne med atlas, og hos styrelsen finder man også en samlet oversigt over udarbejdede kulturarvsatlas i Danmark. De fleste følger de gamle kommunegrænser, men enkelte steder er der udviklet atlas i tværkommunale  samarbejder. Kulturarvsatlas for Vadehavet er et eksempel på et tværkommunalt atlas med særligt fokus på helheder og sammenhænge i området. Atlasset rummer en kortlægning og beskrivelse af 77 værdifulde kulturmiljøer i by og på land samt en kortlægning af bebyggede strukturer overordnet set, såvel som på landsbyniveau. Dertil indeholder den en undersøgelse af byggeskik i Vadehavsregionen. Et andet eksempel på et tværkommunalt samarbejde om den kulturarv, der ikke lader sig afgrænse af kommuneskel, findes i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal Kommunes kortlægning af Mølleåens industrilandskab. Resultatet har affødt både en rapport og en hjemmeside, hvor områdets 9 møller er beskrevet. I 2009 sendte Mariagerfjord Kommune deres atlas Dejlig er fjorden på gaden. Her er der fokus på historier og spor i fjordlandskabet, og på at gøre kulturhistorien og fortællingerne om landskabet og livet ved og på den 43 km lange vandvej synlig. I dag får alle nye tilflyttere til byen atlasset foræret af kommunen. 

Kortlægning og kobling til planlægningen

Et overblik over kulturarven skaber størst værdi, hvis det kobles til den kommunale planlægning. Bygningskultur 2015's artikel om kommunernes arbejde med kulturmiljøer belyser bl.a. hvordan forskellige kommuner har gjort brug af den viden, som kortlægningen har skabt. Læs artiklen her. Ligeledes er der inspiration at hente i denne artikel, der er bragt i Teknik og Miljø i marts 2011. Artiklen beskriver hvordan Randers Kommune brugte SAVE-metoden til at få fokus på de kvaliteter og muligheder, der eksisterer i bl.a. kommunens landsbyer. Lignende øvelser har man gjort sig i Vejle Kommune hvorfra planlægger Søren Nelleman har deltaget i arbejdet frem mod en temaplan for kommunens landsbyer. Han fortæller om arbejdet i artiklen her.

I Halsnæs kommune har man gennem kulturarvskommuneprojektet arbejdet strategisk med industrikulturarven. Det har ført til en helt ny vision om, at de industrielle kulturmiljøer skal spille hovedrollen i skabelsen af lokal identitet, helhedsorienteret planlægning, bæredygtig turisme og oplevelsesøkonomi. Læs mere i publikationen "Stålsat kulturarv". I bloggen Kulturarv Svendborg fortæller Svendborg Kommune om deres inddragelsesbaserede proces for at få kortlagt kulturmiljøer i det åbne land og for at få prioriteret og defineret indsatser, der skal aktivere værdierne i kommunens kulturmiljøer. Se også artiklen "Svendborg sætter kulturarven på spil" fra Teknik og Miljø om samme projekt. Næstved Kommune har, i forbindelse med udarbejdelsen af Kommuneplan 2009-21, ønsket at gøre en særlig indsats for at bevare og synliggøre de værdier, der ligger i kommunens kulturmiljøer. I publikationen "100 kulturmiljøer i Næstved Kommune", som er et bilag til kommuneplanen, er der derfor udpeget 100 bevaringsværdige kulturmiljøer over hele kommunen og fastlagt retningslinjer for beskyttelse af kulturmiljøerne.

Stilguides og beskrivelse af bygningstyper 

Som supplement til arbejdet med kortlægning og beskrivelse af særligt enkeltbygninger findes en række meget konkrete værktøjer. Bygningskultur Danmark har udviklet en omfattende stilguide, hvori man kan finde de almindeligt forekommende stilarter fra 1000-tallet til i dag og Bygningskultur 2015 har samlet grundige beskrivelser af nogle af de mest typiske bygningstyper i Danmark. 

Har du gode ideer eller oplever du problemer med links
send en mail til:

Accept af cookies

På bygningskultur2015.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Du kan til hver en tid slette cookies fra bygningskultur2015.dk.

Læs vores cookie- og privatlivspolitik

Accepter cookies